Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Törneman, Axel - Tørnetov - Törngren, Lars Mauritz - Tørning - Tøropklæbning - Tørplade - Tørreapparat - Tørrekamre - Tørrekanal - Tørrekasse - Tørrelse - Tørrepander - Tørreskakter - Tørreskaktovn - Tørretromle - Tørrild
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Selvportræt, to Kvindeportrætter, tilhørende E.
Thiel i Stockholm, nøgen Kvindemodel, lidt à la
Gauguin, o. s. fr. Til Stockholms
Nationalmuseum kom »Dame i blaat«.
A. Hk.
Tørnetov, et svært Tov, der anvendes ved et
Skibs Søsætning fra Byggebeddingen; det
fastgøres forsvarligt i Skibets Agterende, medens
dette endnu staar paa Beddingen. Den anden
Ende fastgøres i Land. T.’s Bestemmelse er at
begrænse det Stykke, som Skibet under
Afløbningen vil løbe ud i Vandet.
(C. L. W.). C. B-h.
Törngren [’törngre.n], Lars Mauritz,
svensk Gymnast, f. 4. Febr 1839, d. 24. Apr. 1912,
blev Officer 1859, Kaptajn 1875, gennemgik
1862—64 det kgl. gymnastiske Centralinstitut i
Stockholm, hvortil han det sidstnævnte Aar
knyttedes som Assistent; 1873 blev han fast
ansat som Lærer ved Instituttets
pædagogiske Afdeling, 1882 som Professor og
Overlærer og 1887 Forstander. 1879 skrev han:
»Reglemente i gymnastik för Kungl. flottan«
og bidrog derved virksomt til de Ling’ske
Princippers fuldstændigere Gennemførelse i
Hær og Flaade, i Skoler og Seminarier.
T. har med Kraft optraadt mod dem, der
vilde blande det Ling’ske System med andre,
navnlig det tyske. Desuden har han arbejdet
paa at fremme Friluftsleg, Boldspil og Idræt
og gjorde i den Anledning med offentlig
Understøttelse Rejser til England, Belgien og
Tyskland 1877 og til England og Skotland 1889.
1879 udgav han: »Fria Lekar«. T. har været
Medarbejder ved »Tidskrift i Gymnastik«
siden dets Begyndelse 1874 og har fra 1889
været dets Udgiver. 1905 udkom hans største
Værk: »Lärobok i Gymnastik för Folkskollärare-
och Folkskollärarinneseminarier«.
K. A. K.
Tørning, tidligere en Borg, nu en Ruin, i
Sønderjylland, c. 10 km V. f. Haderslev. — T.
var mellem de Borge, som Hertug Valdemar
1340 pantsatte til de holstenske Grever for
Indløsningen af Nørrejylland. Som disses
Forbundsfælle udholdt Henneke Limbek paa sin
Gaard T. 1372 en Belejring af Valdemar
Atterdag, der af en Undsætning fra Holsten blev
tvungen til at hæve Belejringen. Hans Søn,
Klaus Limbek, laa stadig i Strid med Kong
Erik og sluttede sig 1421 aabent til de
holstenske Grever ved at modtage de 4 Herreder, som
laa til T., »T. Len«, i Pant af dem, hvori der
laa en Anerkendelse af dem, som Hertuger af
Slesvig. 1422 belejredes T. atter af den danske
Konge og blev igen undsat af Holstenerne for
dog Aaret efter at falde i Kongens Hænder og
blive belejret af Holstenerne. 1496 købte Kong
Hans T., der nu blev et kgl. Len. I 16.
Aarhundrede synes Borgen at være bleven nedbrudt;
T. blev en kgl. Avlsgaard, der udstykkedes
1776. Der er endnu Spor af Mure og Grave.
B. L.
Tøropklæbning, Opklæbning af et Fotografi
paa Karton eller andet Underlag uden
Anvendelse af Klister e. l. fugtigt Bindemiddel.
Fremgangsmaaden er følgende: Mellem Fotografiets
Bagside og Underlaget anbringes en tynd Hinde
af Skellak e. l. (Klæbefolie), ved passende
Opvarmning og Pres gøres Hinden klæbende,
og derved fæstes Fotografiet til Underlaget.
Ved T. holder det opklæbede Fotografi sig
plant.
C. E. A.
Tørplade, en med en lysfølsom Hinde
forsynet Glasplade, som i tør Tilstand udsættes for
Lysets Paavirkning i et fotografisk Kamera;
herved dannes et latent, usynligt Billede, som
derefter fremkaldes, hvorved man faar et
fotografisk Negativ, der kan kopieres paa
lysfølsomt Materiale. De lysfølsomme Bestanddele er
gerne Brom-, Jod- og Klorsølv, og Hinden,
hvori disse Stoffer er emulsionerede, bestaar af
Gelatine, sjældnere af Kollodium eller Albumin.
T. kan fremstilles længe før Brugen i
Modsætning til »vaade Plader«, der maa fremstilles,
umiddelbart før de skal anvendes. T. med
Bromsølvgelatine blev opfundet 1871 af R. L.
Maddox.
C. E. A.
Tørreapparat, se Tørring.
Tørrekamre, se Tørring.
Tørrekanal, se Tørring.
Tørrekasse (Luftbad) er en cylindrisk
eller hyppigst firkantet Kasse med dobbelte
Vægge af Kobber eller Jernblik. T. ophedes
med Gas eller Elektricitet og anvendes paa
kemiske Laboratorier til at tørre Stoffer, der
anbringes i Skaale eller Glas, f. Eks. ved
Vandbestemmelser. T. er forsynet med Termometer
og oftest med Apparater til at holde
Temperaturen konstant (Lufttermostat). Tørringen
foregaar hurtigere, naar T. suges lufttom, og
endnu bedre, naar der suges en Strøm af stærkt
fortyndet Luft igennem. Ved større Mængder
anvendes desuden Røreapparater. T. benyttes
endvidere til Sterilisering af Stoffer og
Instrumenter.
S. P.
Tørrelse, d. s. s. Sikkativ.
Tørrepander, se Tørring.
Tørreskakter, se Tørring.
Tørreskaktovn, se Tørring.
Tørretromle, se Tørring.
Tørrild, Herred i det sydøstlige
Nørrejylland, Vejle Amt, omgives mod N. og Ø. af
Nørvang Herred, som mod Ø. til Dels skilles fra
det ved Grejs Aa, og af Holmans Herred, mod
S. af Jerlev Herred, hvor Grænsen paa en lang
Strækning dannes af Vejle Aa, og mod V. af
Ribe Amt (Slavs Herred). Herredets
Udstrækning er i Ø.—V. c. 25 km med største Bredde i
den vestlige Del af 20 km. Dets hele Areal er
320,6 km2, og 1. Febr 1921 fandtes der 2712
Gaarde og Huse, 1925 12939 Indbyggere (1901:
11657, 1850: 8345, 1801: 4121), altsaa 40 pr km2.
Overfladen er gennemgaaende højtliggende, til
Dels bakket, og med brat Fald mod de stærkt
udprægede Aadale. I det nordvestlige Parti,
som hører til Jyllands Højland, er
Bakketoppene over 100 m, og her ligger Herredets
højeste Punkt, »Møllebjerg« (137 m) lidt SØ. f.
Lindeballe; fra dette Parti løber Omme og
Grindsted Aa mod V. Af Søer kan nævnes
Engelsholm og Faarup Sø, hvis Afløb er
henholdsvis Vejle og Grejs Aa. Skov forekommer i
betydelig Udstrækning; i den østlige Del gammel
Løvskov, mod V. mest nyere Naaleskov, plantet
paa tidligere Hede, hvoraf der endnu findes en
Del. Agerjorden er mod Ø. til Dels leret,
men bliver efterhaanden mere og mere let og
i den vestligste Del stærkt sandet; som Helhed
hører Herredet til de lavt boniterede i Amtet,
idet der gennemsnitlig gaar c. 11 ha paa 1 Td.
Hartkorn. Arealets Benyttelse var 1919
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
