- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
135

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tørring (Proces) - Törring-Guttenzell, Johann August von - Tørringsmiddel - Tørst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aabninger i Ovnens Sider forneden. Et andet
til T., navnlig i nyere Tid meget anvendt
Apparat er Tørretromlen. En saadan bestaar
i Almindelighed af en Cylinder, der opvarmes
indvendig ell. udvendig ell. baade indvendig og
udvendig, og hvori det Stof, som skal tørres,
bliver anbragt. Tromlen holdes i roterende
Bevægelse; derved udsættes stadig ny Overflader
af det indeholdte Stof for særlig stærk T.,
hvilken derfor gaar hurtig for sig. Men dernæst
tjener Rotationen til paa en eller anden Maade
at føre Stoffet fremefter i Retning af Tromlens
Akse, og afpasses denne sidste Bevægelse paa
rette Maade, kan T. foregaa kontinuerlig
ligesom i Tørrekanaler og Tørreskakter.
Bevægelsen kan frembringes derved, at Tromlens Aksel,
som da maa have en anden Rotationshastighed
end selve Tromlen, er forsynet med skruestillede
Vinger, der »skruer« Stoffet fremad; men paa
simplere Maade foregaar den, naar Tromlens
Vægge gøres hældende, hvilket atter kan ske,
enten — naar Tromlen er cylindrisk — ved at
Akslen stilles skraat, eller ved at selve
Tromlen gøres kegleformet med vandret Akse.
Tromlens Omdrejning kan iværksættes paa mange
Maader, ligesom ogsaa Opvarmningsmaaden
kan være meget forskellig. Tromlen kan f. Eks.
være dobbeltvægget, og Rummet mellem de to
Vægge holdes fyldt med Damp, som tilledes
gennem den hule Aksel, eller Tromlens Indre
kan simpelt hen gennemstryges af opvarmet
Luft. Visse Stoffer taaler ikke høje
Temperaturer under T., og for at iværksætte denne kan
man da anvende saakaldte
Vakuum-Tørreapparater, hvis Konstruktion beror paa, at
Vand fordamper des livligere ved en given
Temperatur, jo lavere Lufttrykket er (se
Damp). Et Vakuum-Tørreapparat kan bestaa
af en stor Jernkasse, der indeholder Hylder til
Anbringelse af det Stof, som skal tørres, og er
forsynet med en tætsluttende Dør. Kassens
Hylder er hule og gennemstrømmes af varmt Vand
eller Damp, medens selve Kassen ved Hjælp af
en Luftpumpe kan gøres delvis lufttom.
Efterhaanden som Fugtigheden i det indlagte Stof
gaar over i Dampform, udpumpes den dannede
Vanddamp sammen med Luften. Apparater
efter Vakuumsprincippet finder f. Eks.
Anvendelse ved T. af Eksplosivstoffer.

I den sidste Tid er man kommet ind paa at
tørre Stoffer, der er i Vædskeform, eller som
kan bringes i Vædskeform gennem en
»Forstøvning«, d. v. s. Vædsken sprøjtes f. Eks. gennem
Dyser i finfordelt Form ind i ophedede Kamre.
Vandets Fordampning sker saa hurtig, at
Tørregcdset falder ned i Kamret som Pulver.

Ved at anvende den saakaldte »Niro«-Metode,
hvorved Vædsken ledes ud paa en særlig
formet Plade, der roterer med 10—15000
Omdrejninger pr Min., er det muligt at forcere
Fordampningen saa meget, at man næsten kan
kalde den øjeblikkelig.

Man kan derved tørre f. Eks. Mælk, Æg,
Osteløbe, Gær, kemiske og medicinske Præparater
paa en saadan Maade, at Stofferne senere efter
Genopløsning i Vand indeholder alle deres
tidligere Egenskaber, d. v. s. de tørrede Stoffer
indeholder alle de livgivende Organismer: af
Mælk kan laves Ost og Smør, Osteløbe kan
benyttes til Ostefabrikationen og Gær til Gæring.

Ved Luftarters T. drejer det sig i Reglen om
at fjerne Vand, der er til Stede i Dampform,
maaske dog ogsaa som ganske smaa medrevne
Vanddraaber. Saadan T. kan i det smaa
foretages ved at lede vedkommende Luftart gennem
stærkt vandsugende Stoffer som Klorkalcium
eller Pimpstensstykker, vædede med
koncentreret Svovlsyre. I det store tørres Luftarter i
Almindelighed ved Afkøling. Jo koldere en
Luftart er, des mindre Vanddamp kan den nemlig
indeholde; det er f. Eks. en bekendt Sag, at
Luften i vore Stuer kan afsætte en Del af sin
Vanddamp som »Dug«, naar den afkøles ved
Berøring med en Karaffel med koldt Vand.
Belysningsgassen afsætter saaledes baade Tjære
og Vand, naar den afkøles i de saakaldte
Kondensatorer (se Gas). Naar
atmosfærisk Luft afkøles, dog uden at Temperaturen
gaar saa langt ned, at dens Vanddamp
forvandles til Vand, stiger dens »Fugtighedsgrad«, ɔ:
Forholdet mellem den Mængde Vanddamp,
Liften faktisk indeholder ved den betragtede
Temperatur, og den Mængde, den kan indeholde
ved samme Temperatur, idet sidstnævnte
Mængde, som ovenfor omtalt, er des mindre, jo lavere
Temperaturen er. Da nu Luft med høj
Fugtighedsgrad føles generende, hvad enten dens
Temperatur er høj eller lav, kan det bl. a. af
den Grund være nødvendigt at tørre Luft, der
om Sommeren skal benyttes til Afkøling af
Lokaler med mange Mennesker. Selve Luftens
T. foregaar da ved en vidt dreven Afkøling (se
Køleanlæg, S. 156). For smaa, medrevne
Vanddraaber kan man helt eller delvis befri
Luftarter ved at anbringe rent mekaniske
Hindringer paa deres Vej. Man kan saaledes lade
Luften strømme gennem Plader med fine
Huller, eller man kan lade Luftstrømmen møde
Vægge, som den maa bøje neden om for at
kunne passere videre. Medrevne Vanddraaber
vil da afsætte sig ved de saaledes indskudte
Hindringer. Ved Apparater med lodrette
Vægge »tørrer« man ofte Vanddamp fra
Dampkedler, ɔ: man befrier den for Vand i
draabeflydende Form.
(Fr. V. M.). A. Bj.

Törring-Guttenzell [’töreŋ-’gotəntsæl],
Johann August, Grev von, tysk dramatisk
Forfatter, f. i München 1. Decbr 1753, d. smst.
9. Apr. 1826. Han studerede Jura, blev 1773
Hofkammerraad, var 1799—1801 Præsident for
Landesdirektion, senere Præsident for
Statsraadet. Som Dramatiker repræsenterer han det
specielt bayerske Ridderdrama og har skrevet
Tragedien »Agnes Bernauerin« (1780) og
Dramaet »Kasper der Thorringer«. Tragedien, der
ofte er blevet spillet, danner Indledningen til
en lang Række dramatiske Arbejder — bl. a.
af Hebbel og Otto Ludwig — om denne
bayerske Nationalskikkelse. Det er skrevet i en
kraftig, noget buldrende Stil. (Litt: Otto Brahm,
»Das deutsche Ritterdrama des 18.
Jahrhunderts« [1880]).
C. B-s.

Tørringsmiddel, se vandsugende Evne.

Tørst er den ejendommelige Fornemmelse,
som opstaar ved en for ringe Tilførsel eller for
stor Udskilning af Vand i Organismen. Man
plejer at henregne den til de saakaldte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free