- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
137

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tørveindustri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Tørveindustri i Danmark, se
Moseindustri.

T. og Mosekultur (Myrdyrkning)
i Norge.

I Norge anslaas det samlede Moseareal til c.
12000 km2. Heraf formodes Halvdelen at være
tjenlig til Udnyttelse, og man regner, at 3000
km2 er skikkede til Opdyrkning, 2000
km2 skikkede til Brændtørvdrift og
1000 km2 skikkede til
Tørvstrøtilvirkning, — Opdyrkning af Moser har i Norge
foregaaet i lange Tider, og der dyrkes nu aarlig
sammenlagt store Arealer, særlig paa Vestlandet
Staten bevilger hertil Jorddyrkningsbidrag.

At tilberede og anvende Tørv som Brændsel
er gammelt og kendt fra omtrent saa langt
tilbage i Tiden, som Norges Sagaer ved at
berette. Snorre Sturlason fortæller saaledes om
Torv-Einar, der levede omkring Aar 1000, at
han var hjemmehørende paa Vestlandet og
rejste til Shetlandsøerne, hvor han lærte
Befolkningen at brænde Tørv. Langs Kysten fra
et Stykke V. i. Lindesnes og helt N. til
Finmarken har man fra umindelige Tider kun været
henvist til at brænde Tørv, idet
Kyststrækningen er træbar, saa at andet Brændsel vanskelig
kan skaffes. Fremdeles bruges Brændtørv i
ganske stor Udstrækning i Landdistrikterne langs
Kysten. Værdien af Tørvedriften kan anslaas
til flere Mill. Kr aarlig. I Byerne har man
derimod lettere ved at skaffe sig billige Stenkul og
Kokes fra England, idet Fragtskibene som
oftest fører Stenkul hjem som Returfragt.
Tørvens Tilberedning er enkel og primitiv. Den
stikkes paa sædvanlig Maade tidlig paa
Foraaret med almindelige Spader eller med
særskilte Tørvespader af forskellig Konstruktion,
tørres, sættes i Stak eller indlægges i Hus.
Tørvedriften hører med til det aarlige nødvendige
Arbejde og besørges for en stor Del af Kvinder
og Børn.

Maskiner for Tilberedning af Brændtørv
anvendes forholdsvis mindre, og i Modsætning til
i Danmark anvendes i Norge omtrent
udelukkende Tøræltning. Æltning med Tilsætning af
Vand (som i Danmark) kræver bedre Tørreplads
og heldigere Tørreforhold, end det som Regel
er muligt at skaffe i Norge. Med Nutidens
Tøræltemaskiner bliver Tørven bearbejdet
intensivt og tørrer sikrere i vekslende Vejr. Enkelte
Steder paa Jæderen og paa Øerne mellem
Stavanger og Bergen anvendes smaa
Tørveberedningsmaskiner for Hestevandring eller
Haandkraft. Maskiner, der drives med Dampmaskiner,
blev omkring Aar 1870 indførte paa Oplandene.
Anlæggene kom i Stand efter Initiativ af
Mosesagens første Foregangsmand i Norge, den
bekendte Digter og Eventyrfortæller P. Chr.
Asbjørnsen. Da disse Anlæg ligger i Norges
skovrigeste Distrikter, har Hensigten været at spare
Skoven, ved at brænde Tørv i St f. Ved. De
fleste af disse Anlæg er fremdeles i Drift og
ejes af de saakaldte Almenninger; Brændtørven
udloddes til de almenningsberettigede til
Produktionsprisen, hvorefter Tørven efterhaanden
køres hjem. Under Brændselskrisen 1917—20
kom der i Stand et betydeligt Antal til Dels
forholdsvis store Anlæg, spredt over det hele
Land. Drivkraften var dels Dampmaskiner, dels
Petroleums- og Benzinmotorer, og i mange
Tilfælde elektriske Motorer. Maskinerne var for
det meste leveret fra norske Værksteder.
Enkelte større Maskiner af Anrep-Svedala-Typen
var anskaffet fra Sverige. I Aaret 1917
produceredes omkring 80000 t Maskintørv, men nu
er Aarsproduktionen kun en Brøkdel heraf, idet
de allerfleste Anlæg er nedlagt.

Der har ogsaa i Slutningen af 19.
Aarhundrede været forsøgt Fabrikation af Tørvekul,
til Dels i ganske stor Skala, men disse
Eksperimenter er i Lighed med flere lignende i andre
Lande helt mislykkede.

Tørvestrøtilvirkningen er særlig i
de allersidste Aar gaaet meget rask fremad.
Ved Udgangen af Aaret 1913 var der i alt
omkring 300 større og mindre Tørvestrøanlæg i
Norge med en samlet Anlægsværdi af omkring
1 Mill. Kr. De fleste af disse findes paa
Østlandet og i Trøndelagen. De største Anlæg
producerer aarlig op til 30000 Baller Tørvestrø og
Tørvesmuld, og den samlede aarlige Produktion
er omkring 300000 Baller. Største Delen af
Tørvestrøanlæggene er smaa
Bygdesammenslutninger, Aktieselskaber paa gennemsnitlig
2000 Kr. Gaardbrugerne tegner Aktier efter
Antal Kreaturer og faar sig om Efteraaret anvist
et efter Aktierne tilsvarende Antal m3
Tørvestrø, der leveres til Produktionsprisen.
Strøtørven stikkes om Efteraaret i
August—November Maaned i rektangulære tynde Skiver. Disse
maa ligge paa Mosen Vinteren over og fryser
derved delvis sønder, saa at de senere har
lettere ved at tørre og blive mere porøse. De
kan derpaa tørres fra tidlig paa Foraaret til
henimod Skt Hans, medens Mosen endnu er
saa opfyldt af Tæle, at Stikning ikke kan finde
Sted. Strøtørven tørres enten ved at rejses og
stables paa Mosen eller ved at oplægges i
særskilte Hesjer. Tørven rives til Strø enten i et
Hus paa Mosen og transporteres da i løs Vægt
til Gaards, eller man fragter Tørvestykkerne
hjem og river dem op enten ved Hjælp af
almindelige Pigmaskiner eller med specielle
Tørvestrørivere.

Til Gaardbrug anvendes mange Steder
Harvestrømetoden, endog saa langt mod N.
som i Troms Fylke. Arbejdet foregaar paa den
Maade, at den omhyggelige tørlagte
Moseoverflade harves med en Krogtindharve, saa det
øverste Lag rives op. Til Harvningen anvendes
en Hest, hvis Fødder er forsynede med
Truger, saa den ikke synker ned i Mosen. De
løsrevne Tørvepartikler tørres hurtig af Sol og
Vind og indskrabes af en Muldskrabe. Fordelen
herved er, at man faar Tørvestrøet færdig paa
een Gang, og Fremgangsmaaden er billig, men
det er vanskeligt at faa Strøet saa tørt, som det
bør være.

1902 stiftedes »Det norske Myrselskap«, hvis
Formaal er »at virke for Tilgodegørelsen af
vore Myrer saavel ved Opdyrkning, som ved
Udnyttelse i industriel og teknisk Henseende«.
Selskabet omfatter det hele Land og virker
hovedsagelig ved at sprede Kundskab om
Mosernes Udnyttelse gennem Skrifter, Foredrag og
Møder. Ligeledes ved at foretage Forsøg og
Prøver med Maskiner, Redskaber og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free