Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tørveindustri - Tørvekul - Tørvemel - Tørvemose - Tørvemosser - Tørvesmuldkloset - Tørvestrøelse - Tørvestøv - Tørvevarer - Tørvægt - Töss - Tøtta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anvendelsen af kunstige Gødningsstoffer. Selskabet
besørger Moser undersøgt og giver Vejledning i
Udnyttelse. Der opmuntres til Udnyttelse ved
Uddeling af Præmier. Selskabet udgiver et
Tidsskrift: »Meddelelser fra det norske
Myrselskap«, der udkommer 6 Gange aarlig.
Selskabet faar et aarligt Statsbidrag af 35000 Kr,
men Statsbidraget har tidligere været meget
større. Selskabet anlagde i 1907 en
Forsøgsstation i Myrdyrkning paa
Mæresmyren i Sparbu. I Aaret 1918 anlagdes en
Forsøgsanstalt i Tørvbrug i Forbindelse
med en Tørvskole i Vaaler i Solør,
Hedmark Fylke.
J. G. T.
Tørvekul (og Tørvekoks) er et forædlet
Tørveprodukt der fremstilles i Retorter eller
Miler. Der udvindes i Vægt c. 1/3 af den
anvendte Tørv. Brændværdien af T. er paa Højde
med Stenkuls. Da Fremstillingen er kostbar, vil
T. næppe nogen Sinde udover specielle Tilfælde
faa nogen almen Anvendelse.
A. M.
Tørvemel, Tørvestøv, fint pulveriseret
og sigtet tør Tørv, som man har forsøgt at
anvende til Kedelfyring, idet det blæses ind i
Kedlernes Fyrrum.
K. M.
Tørvemose, se Mose, Moseindustri
og Mosekultur.
Tørvemosser (Hvidmosser,
Sphagnaceæ), Klasse og Familie af Mosser (s. d., Fig.
7 og 8) med kun een Slægt, Sphagnum (Dill.)
Ehrh. T. har en opret Stængel med korte,
alsidig knippestillede, i Reglen nedadkrummede
og hængende Grene. Rodhaar mangler. P. Gr.
a. deres ejendommelige Bygning formaar de at
opsuge store Mængder af Vædske. Overfladen
af Stængel og Grene hos de fleste og Bladene
hos alle Arter er nemlig forsynede med
tyndvæggede, ikke assimilerende Celler, hvis fri
Vægge ofte er gennemborede af runde eller
ovale Huller og indvendig, især i Bladene,
afstivede med spiral- eller ringformede Lister.
Disse Celler opsuger med Lethed Vand og
afgiver det langsomt; i Bladene kaldes de
Hyalinceller og udfylder her Maskerne i et Net,
som dannes af de lange og smalle
Klorofylceller. Stænglernes Blade har i Reglen en fra
Grenbladene afvigende Form, er ofte
skælformede og mister snart Assimilationsevnen.
Grenbladene er æg- til æglancetformede, mere eller
mindre hule og taglagte. Bladnerve mangler.
Sporehuset er kuglerundt, uden Peristom og
Midtsøjle; det aabner sig paa tværs ved et
Laag og sidder med en meget kort Børste paa
Spidsen af en opret, foroven bladløs Gren.
Antheridierne sidder i Bladhjørnerne paa de
udspærrede Grene. T. vokser i kalkfrit eller
meget kalkfattigt Ferskvand og paa fugtig,
humussur Bund; ved deres livlige Forplantningsevne
danner de let udstrakte Tæpper eller talrige
Tuer og Puder, som ofte gennemvæves af
Rodstokke og Rødder af mange hydrofile
Karplanter; ved ufuldstændig Formuldning danner de
Tørvejord og i større Udstrækning Tørvemoser,
især Højmoser (Lyngmoser), der overvejende er
byggede op af T. Mest vandelskende er S.
cuspidatum Ehrh. og Former af S. subsecundum
Nees. og nærstaaende Arter; de udfylder ofte
Tørvegrave og andre Vandsamlinger, men
danner ikke Tuer. Særlig tuedannende Arter er
f. Eks. S. acutifolium Ehrh., S. fuscum (Schimp.),
S. compactum De C., S. medium Limpr., S.
imbricatum (Hornsch.) og S. papillosum Lindb.
T. frembyder en stor Farverigdom; foruden de
grønne Farver optræder gule, brune, røde og
violette hyppigst og i mangfoldige Afskygninger.
Ved Tørring faar T. en hvidlig Farve. Omtrent
250 Arter kendes fra de forskelligste Egne af
Jorden; sparsomst optræder de i varme
Jordstrøg, hyppigst og i størst Mængde i
tempererede og kolde Egne, navnlig paa sumpet Bund
i Naaleskove, hvor de ofte findes i uhyre
Masser. Paa den skandinaviske Halvø er det især
S. Girgensohnii Russ., S. acutifolium Ehrh. og
nærstaaende Arter, som optræder i
Naaleskovene og her kan gøre Skade ved at fremhjælpe
de Forsumpninger af Skovbunden, som ofte
finder Sted der. Danmark har c. 30 Arter. (Litt.:
C. Jensen, »De danske Sphagnum-Arter«
[Botan. Forenings Festskrift, 1890]; Samme,
»Danmarks Mosser«, I [Kbhvn 1915]).
C. J.
Tørvesmuldkloset, se Kloset, S. 163.
Tørvestrøelse (norsk Torvstrø) er et af
Højmosernes Sphagnum-Tørvemasse fremstillet
Strømiddel. Efter Opgravning og Lufttørring
sønderrives Tørvemassen paa Maskiner og
presses til Baller (50—100 kg). T. kan opsuge indtil
20 Gange sin egen Vægt og er derved samt af
andre Grunde et godt, men i Danmark alt for
lidt anvendt Strømiddel.
A. M.
Tørvestøv, se Tørvemel.
Tørvevarer. Som Byggemateriale udmærker
Tørv sig ved Billighed og Lethed og ved at være
en god Lyd- og Varmeisolator, men Materialet
har ringe Styrke, er stærkt vandsugende, kan
gaa i Forraadnelse og er meget brændbart. Den
varmeisolerende Evne er betinget af, at
Tørvens talrige Smaaceller er luftfyldte, og den
forsvinder, naar Cellerne faar Lejlighed til at
fylde sig med Vand; T. kan derfor kun bruges
paa tørre Steder, medmindre de imprægneres
mod Fugtighed. Tørv bruges navnlig som
Isolationsmateriale i Form af Tørvestrøelse,
Tørvesmuld og Tørveplader (se Torfoleum).
E. Su.
Tørvægt kaldes Vægten af et Stykke Træ,
naar Vejningen er foretaget, efter at Vægten
er blevet konstant enten ved Tørring i Luften
eller ved Ovntørring.
C. V. P.
Töss, venstre Biflod til Rhinen i schweizisk
Kanton Zürich. Den har i Hovedsagen
nordvestligt Løb og er c. 50 km lang. Dens
Vandkraft udnyttes industrielt, og dens snævre,
skovbevoksede Dal følges paa en Strækning af
Banen Wintherthur—Wald.
O. K.
Tøtta, et 1243 m højt Fjeld nogle km Ø. f.
Narvik, Nordland Fylke. Trigonometrisk Punkt.
M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
