Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- U
- uafhændelige Retsgoder
- uafhændelige Rettigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
U
U er det 21. Bogstav i vort Alfabet. I den
romerske Kapitalskrift brugtes V som Tegn
baade for Konsonanten v og for Vokalen u;
men i Kursivskriften omdannedes V til u, der
ogsaa brugtes i de litterære Skriftformer
(Uncialer m. m.) fra Oldtidens Slutning og
Middelalderen. Nogen fast Forskel paa u og v gjorde
man ikke i Middelalderen, undertiden brugtes
V dog som Initial, u som Minuskel. Først
Petrus Ramus (Pierre de la Ramée, d. 1572)
fastslog Brugen af v som Konsonanttegn, u som
Vokaltegn. — I de fleste nyeuropæiske Sprog
betegner u forskellige u-agtige Lyd.
Undtagelser danner Engelsk, hvor u kun i faa Ord (som
put, full) betegner u-Lyden; i Almindelighed
betegner u i Engelsk langt ju (use, cure) eller
Lyd, især beslægtede med dansk a [a] (but, us)
eller med dansk ö [ə] (church, turn); i
Nyislandsk betegnes u-Lyd med ú (hús), medens
u betegner Lyd, som er nærmest beslægtet med
dansk ø (una, undir, hestur). I Hollandsk
betegner u dels y-Lyd (stuk, huuren), dels en
kort ø-agtig Lyd (burg, zuster). I Fransk
betegner u som Regel y (futur), foran m og n
betegner det den nasalerede Lyd ø (humble,
lundi). I Forbindelse med andre Vokaltegn
bruges u til at udtrykke forskellige Lyd, f. Eks.:
fransk og hollandsk eu betegner ø-Lyd, fransk
ou = u, fransk au = o, hollandsk ui, tysk äu
og eu, nyislandsk au betegner omtrent samme
Lyd som dansk øj. — Af Tegnet u er dannet
tysk ü (opstaaet af e^u) og tjekkisk ů (som
betegner langt u).
Indoeuropæisk u er som Regel bevaret som
u i de germanske Sprog; dog er oprindelig
kort u som oftest blevet til o under Indflydelse
af et følgende a: græsk γυνή, oldnordisk kona
(Kone). Ved i-Omlyd er fællesgermansk u i de
senere germanske Sprog blevet til y: gotisk
fulljan, tysk füllen, oldnordisk fylla (fylde).
Foran l, m, n og r er der i de germanske Sprog
opstaaet et nyt u: sanskrit wrkas (af wlkos),
Ulv, latinsk homo (ældre: hemo), oldnordisk
gumi (dansk Brud-gom), latinsk centum, dansk
Hund-red, sanskrit bhrtis, oldnordisk burðr,
tysk Geburt. — I svagt accentuerede Stavelser
er fællesnordisk u i nuværende Dansk blevet til
e (ə): oldnordisk konur, Koner.
V. D.
uafhændelige Retsgoder er Liv, Legeme,
Helbred, Frihed, Ære og andre rent personlige
Goder. Enhver Kontrakt, som gaar ud paa
umiddelbart at ramme Liv, Legeme eller
Helbred, er ugyldig. Vedtager en Mand at dræbe
sig selv eller at lemlæste sig, er han saaledes
ikke pligtig til at gøre det. Hvad Friheden
angaar, kan man ikke med Retsvirkning love
at lade sig indespærre eller paa anden fysisk
Maade berøve sin Handlefrihed — hvis det da
ikke gøres i et fornuftigt økonomisk Øjemed.
Man kan ikke gøre sig selv helt umyndig eller
for alle Tider fraskrive sig Retten til at
varetage sine egne Anliggender. Videre kan ikke
en Arbejder slutte en Arbejdskontrakt, som skal
være livsvarig og uopsigelig for ham; en
Tyendekontrakt for Livstid vil ikke være helt
bindende for Tyendet. Lover en Mand at lade
være at gifte sig, er han ubundet af dette Løfte.
K. Ø.
uafhændelige Rettigheder. Det staar i
Almindelighed efter dansk Ret enhver frit for at
disponere over sine Formuerettigheder.
Indskrænkninger i Adgangen hertil — f. Eks.
Forbud mod Salg af skadelige Genstande — vil
derhos som Regel snarere være trufne af Hensyn
til Medkontrahenten eller Samfundet i
Almindelighed end af Hensyn til Løftegiveren selv. Dog
gælder med Hensyn til fremtidige Erhvervelser
visse Indskrænkninger, der væsentligt virker til
Fordel for Afhænderen, saaledes Forbudet mod
Dispositioner over ventendes Arv i
Arveforordningen af 21. Maj 1845 § 14, og Begrænsningen
i Adgangen til at fraskrive sig Ret til
Erhvervsvirksomhed i Aftaleloven af 8. Maj 1917 § 38 (se
Konkurrenceforbud). — Hvad
personlige Rettigheder angaar, er det givet, at man
ikke gyldigt kan fraskrive sig Retten til de
vigtigste af disse Retsgoder, saasom Livet og
Friheden. Det antages ogsaa, at man ikke for
længere Tid kan binde sin personlige Arbejdsevne
paa anden Maade end saaledes, at man, naar
man bryder en saadan Aftale, kun kan
tilpligtes at yde en passende Erstatning, medens
Ydelsen af Arbejdet ikke direkte kan
fremtvinges. Dette maa navnlig antages, naar det
drejer sig om Aftaler om personligt
Tjenesteforhold (s. d.). — Inden for Retsplejen maa det
antages, at Aftaler, hvorved man giver Afkald
paa væsentlige Dele af den en tilkommende
Retsbeskyttelse, er ugyldige. Saaledes er et
Forhaands Afkald paa at paaanke en Dom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0149.html
