Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ucello, Paolo - Uchard, Mario - Uchatius, Franz von - Uchermann, Karl - Uchermann, Vilhelm Kristian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Novella (c. 1446), den kolossale graat i graat
malede Rytterfigur af John Hawkwood
(Domkirken i Firenze), Rytterslag (Uffizi og lignende
Billeder i Louvre og i London), Natlig Jagt
(Ashmolean-Mus. i Oxford), fine Smaabilleder
i Galleriet i Urbino og et Alterstykke i Galleriet
paa Capitol i Rom, St. Georg og Dragen
(Privatsamling i Wien), et (Petrarca kaldet)
Portræt, ligeledes Portrætter i Louvre. Gennem
Maleren Scharff’s Kopier er nogle af hans
Billeder almenkendte i Danmark. (Litt.: Erik
Moltesen, »U.« [»Buen«, Febr—Marts 1925]).
(A. R.). A. Hk.
Uchard [y’∫a.r], Mario, fransk Forfatter,
(1824—93). U., der 1852 havde ægtet
Skuespillerinden Madeleine Brohan (s. d.),
gjorde 1857 Lykke paa Théâtre Française med
Skuespillet La Fiammina og fik paa samme Teater
opført Le retour du mari (1858), endvidere La
seconde jeunesse (1859) og La charmeuse (1864)
paa Vaudeville-Teatret. Af hans Romaner kan
anføres: Raymond (1861), Le mariage de
Gertrude (1862), La comtesse Diane (1864), Mon
oncle Barbassou (1876), Inès Parker (1880), La
buveuse de perles (1881), Joconde Berthier
(1886), Antoinette ma cousine (1891) o. fl.
S. Ms.
Uchatius [o’ka.tsios], Franz, Friherre von,
østerrigsk Artillerigeneral og Artilleritekniker,
f. 1811 i Theresienfeld i Nedreøsterrig, d. 1881
i Wien, indtraadte 1829 som
Kadet-Underkanonér i det 2. østerrigske Artilleriregiment, blev
1843 Løjtnant, deltog 1848 og 1849 i Krigene i
Italien og Ungarn, blev 1860 Major og Chef for
Kanonstøberiet, 1871 Kommandant for
Arsenalsfabrikkerne i Wien, 1879 Feltmarskalløjtnant.
U. gjorde talrige Opfindelser, saaledes af
Uchatiusprocessen (1856),
Uchatiusbronzen (1874), et Apparat til Maaling af
Gastryk i Kanoner, Sprængkrudt af nitreret
Stivelse og Ringgranaten, en Granat fyldt med
Ringe (1875).
Ved Uchatiusprocessen fremstilles
Staal ved direkte Sammensmeltning af Raajern
og Jernmalm. Den var genialt udtænkt, men
kom ikke til at svare til Forventningerne, fordi
den kræver meget rene, navnlig svovl- og
fosforfri Materialer. I Sverige indførtes den i 1861
i Vikmanshytten i Dalarne, hvis Produktioner
vandt Anerkendelse, saaledes paa Udstillingen i
Kjøbenhavn 1888.
Uchatiusbronze eller, som den i
Almindelighed kaldes, Staalbronze,
anvendtes i mange Aar til Fremstilling af Kanoner i
Østerrig, Italien, Rusland, Spanien og Tyskland.
Fremstillingen fandt Sted paa den Maade, at
Kanonen udstøbtes i en Støbejernskokille, der
holdtes afkølet ved Overbrusning med Vand,
hvorved Bronzen, der indeholdt 6 à 8 % Tin,
afkøledes meget hurtigt, saaledes at Legeringen
ikke kunde faa Tid til at spaltes. Kanonen
udboredes dernæst indvendig til en Diameter lidt
mindre end det endelige Kaliber, hvorefter en
Række koniske Staalstempler med tiltagende
Diametre blev drevet igennem Røret (indtil 20
Gange) ved Hjælp af en stærk hydraulisk
Presse. Under denne Paavirkning blev de indre Lag
i Kanonrøret strakte ud over
Elasticitetsgrænsen, hvorved de fik en blivende Forlængelse og
samtidig en højere Elasticitetsgrænse. Samtidig
opnaaede Løbets Vægge en Haardhed, som
nærmede sig Staalets. Endelig blev
Brudgrænsen forøget fra c. 16 kg for almindelig god
Bronze til 30 à 50 kg/mm2.
Efterhaanden som Fordringerne til
Skytsmaterialet steg, og Fremstillingen af Staal
forbedredes og blev billigere, tabte Staalbronzen sin
Betydning til Trods for, at den besad den
Fordel fremfor Staalet, at man ved Overgang fra
et eksisterende Skytssystem til et nyt kunde
omsmelte de gamle Kanoner. Længst holdt
Staalbronzekanonerne sig i U.’s Fødeland,
Østerrig.
For sine Fortjenester af det østerrigske
Artilleri optoges U. i Friherrestanden og blev
Medlem af det kejserlig-kongelige Videnskabernes
Akademi. Kort før sin Død syslede han med
Fremstillingen af Staalbronzekanoner af store
Kalibre. Skuffelse ved dette Arbejde eller
Følelsen af Tilsidesættelse angaves som Aarsagen
til, at den geniale Mand selv endte sit Liv.
C. H. R.
Uchermann [’ukərman], Karl, norsk
Dyremaler, f. 31. Jan. 1855 i Borge i Lofoten,
opvokset i Vik i Sogn. Fra 1872 gennemgik han i
3 Aar Statens Tegneskole under Bergslien’s
Ledelse. I denne Tid udstillede han sine første
Dyrebilleder, hvoriblandt »Haren er gaaet i
Berg«, »To Hunde«. Efter et Ophold i Hjemmet
rejste han til Bergen, hvor han et Aars Tid
malede hos Askevold. 1876—78 studerede han
ved Kunstakademiet i München, hvor han bl. a.
fik Akademiets store Sølvmedaille. Her udførte
han ogsaa en Altertavle til Viks Kirke i Sogn:
Kristus stiller Stormen. Hidtil havde han
særlig dyrket Figurmaleriet, men fra nu af
indtager Skildringen af Dyrenes Liv den mest
fremtrædende Plads i hans Kunst. U. er som
Dyremaler fortrolig med Dyrenes Væsen og
Egenskaber og fremstiller dem med stor
Dygtighed. Som saa mange af de samtidige norske
Kunstnere tilegnede han sig i de tre Aar, han
efter sit München-Ophold tilbragte i Paris
under van Marcke’s Vejledning, et mere malerisk
Syn, der spores i en Række Billeder, som
»Hvile paa Jagten« (Mention honorable, Salonen
1881, Museet i Bordeaux), »Kaniner«,
»Hønsegaard« o. fl. Under et Antwerpen-Ophold
udførte han sit store Billede »Attalage flamande«
(Flamsk Hundeforspand, 1880), i
Nationalgalleriet i Oslo. I de senere Aar har U. for det
meste boet i Oslo og her udfoldet en rig
Produktion, hvoraf skal fremhæves det store
Billede til Chicago-Udstillingen 1893: »Drama i
Skoven« (en Elg sønderrevet af et
Hundekobbel), »En falden Storhed«, fældet Bjørn
(Antwerpen-Udstillingen 1889), og »Fjenden
kommer« (en Faareflok jaget af en lille Hund),
Nationalgalleriet i Oslo. U.’s Specialitet er
Hundeportrætter og Genrebilleder fra Hundenes
Liv. I 1925 afholdt han en stor retrospektiv
Udstilling.
(Fr. O.). S. W.
Uchermann [’ukərman], Vilhelm Kristian,
norsk Otolog, f. 23. Novbr 1852 i Aamot,
Østerdalen. U. tog medicinsk Eksamen 1876,
studerede Otologi udenlands gentagne Gange i
Aarene 1881—90 og tog hjemkommen Studiet af
Døvstumheden i Norge op fra 1884. For at
undersøge denne Tilstand berejste han Landet 1885
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
