Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uchermann, Vilhelm Kristian - Uchtomskij, Esper Esperovitch - Uckel - Ucker - Uckia - Udaaensaker - Udaanding - Udaipur - Udall, Nicholas - Udartning - Udarvinger - Udbinding - Udblomstringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til 1887 og slog i sin Indberetning om den til
Lyd for en bedre Undervisning i Otologi,
ligesom han foreslog forskellige, ret indgribende
hygiejniske Reformer. Ingen laante dog disse
Forslag Øre; men efter at han havde stiftet
Den norske Lægeforening (1886) og gennem den
(1887) havde fremsat sine Forslag til en
Reform af Universitetsundervisningen, oprettedes
der to Docenturer, et i Pædiatri, et i Otologi,
og i dette sidste konstitueredes U. 1893,
hvorefter han s. Aar blev Overlæge ved
Rigshospitalets otologiske Afdeling, tilforordnet Professor
1895 og ordinær Professor 1896—1911, da han
paa Grund af de usle Lønningsforhold forlangte
sin Afsked. Han ansattes atter 1913 som
Professor og Overlæge. U. har foruden som Otolog
virket ivrigt for hygiejniske Reformer indenfor
Marinens Sanitet og i Handelsflaaden
(Beri-Beri), samt i Apotekervæsenet og udfoldet en
meget betydelig organisatorisk og litterær
Virksomhed. — Hans »De døvstumme i Norge«
(1896) er oversat til flere Sprog, hans Lægebog
for Sømænd er udkommet i 8 Oplag (1914), og
hans Afhandling om »Otogen Pyæmi« (1909) og
»Otitische Gehirnleiden« (1908) er
grundlæggende. U. er Æresmedlem af Assoc. méd. internat.
contre la guerre.
J. S. J.
Uchtomskij [u’ktåmskij], Esper
Esperovitch (1861—1921), russisk Fyrste og
Forfatter. Han fik 1884 Ansættelse i
Kultusministeriet og beskæftigede sig særlig med Studiet af
orientalske Spørgsmaal, som Buddhismen,
Armeniernes Stilling o. a. Han foretog flere
Rejser i Asien og ledsagede bl. a. 1890—91 den
daværende Storfyrsttronfølger Nikolaj paa
dennes Rejse i Østasien; hans Beretning om denne
Rejse er oversat paa de fleste europæiske
Hovedsprog. Foruden flere lyriske Digte og
Anmeldelser udgav han kulturhistoriske og
politiske Skrifter om orientalsk-asiatiske Forhold
og gjorde sig navnlig til Talsmand for, at
Rusland skulde søge at erhverve den ledende
Stilling i Asien. Af praktiske Stillinger var
han Præsident for den russisk-kinesiske Bank,
Medlem af Direktionen for den østkinesiske
(mantshuriske) Jernbane og fra 1896 Udgiver
af den indflydelsesrige »St. Peterburskija
Vjedomosti«.
C. A.
Uckel, se Uccle.
Ucker [’okər], (Uker, Ücker), Flod i
Preussen, opstaar i Prov. Brandenburg i Landskabet
Uckermark ved Afløbet fra flere Søer,
gennemstrømmer Oberucker og Unterucker Sø, træder
ved Pasewalk over i Pommern, optager
Randow og udmunder efter et 103 km langt Løb
neden for Ückermünde i den vestlige Del af
Stettiner Haff.
(Joh. F.). O. K.
Uckia (Uckié, Okia), Vægt, i Tripolis =
30,52 g, i Tunis = 31,487 g, i Marokko = 38,571 g,
i Tanger = 36,286 g. Regningsenhed i Marokko
= omtrent 30 Øre.
(N. J. B.). H. J. N.
Udaaensaker [’u.dåəns’a.kər], Odáinsakr,
se Udødelighedslandet.
Udaanding, se Aandedræt.
Udaipur eller Mevar (Óodeipore,
Meywar), britisk Vasalstat i det nordvestlige
Forindien, Prov. Radhputana, 32814 km2 med
(1921) 1406990 Indb., overvejende Hinduer. 49805
Muhammedanere, 199908 Aandedyrkere. Landet
er bjergfuldt mod Syd, jævnere mod Nord.
Klimaet er tørt. Der dyrkes Hvede, Byg, Opium,
Bomuld, Sukker etc., for en stor Del ved Hjælp
af kunstig Vanding. Bjergværksdriften
frembringer Jern, Zink, Kobber og Salt.
Hovedstaden U. med (1921) 34789 Indb. ligger i den
sydvestlige Del af Landet, er omgiven med en
Mur og flere forfaldne Forter, har et stort
Hindutempel og flere fyrstelige Paladser.
M. V.
Udall [’ju.də£], Nicholas, engelsk
Forfatter, f. c. 1504, d. 1556. Han studerede i Oxford
og var allerede da kendt som en Tilhænger af
Luther. Senere var han dels Skolemand, dels
Præst; en Tid var han Rektor ved Skolen i
Eton. Han har dels oversat religiøse Værker,
bl. a. Værker af Erasmus af Rotterdam,
dels forfattet nogle Dramaer, af hvilke det
eneste bevarede er Komedien »Ralph Roister
Doister«. Det er den første regelmæssige engelske
Komedie, bygget efter klassisk Mønster, og dens
Helt er en Efterligning af Plautus’ Miles
gloriosus; det er dog en nogen fri Efterligning, dens
Personer er gode Englændere, og den giver et
muntert Billedet af Livet i Datidens London.
(T. L.). I. O.
Udartning er en populær Betegnelse for en
Række højst forskellige Fremtoninger, der har
det fælles, at Afkom (Individer) pludselig eller
successivt i Løbet af en Række Slægtled faar
en anden Karakter end Stamracens eller
Slægtens. U. kan skyldes Krydsning
(Bastarddannelse) eller Mutationer eller være Følge af
Infektion eller endelig blot være et Udtryk for,
at Kaarene er blevne andre for Afkommet end
for Ophavet. U. hos en hel Bestand kan ogsaa
fremtræde ved, at Bestandens Sammensætning
forandres paa den Maade, at Typer, der
tidligere var mindre stærkt repræsenterede,
kommer i Flertal eller dog bliver stærkere
repræsenterede i den paagældende Bestand. Med U.
tænkes oftest kun paa Forandringer i uheldige
Retninger, altsaa paa en Forringelse af de
paagældende Organismers Egenskaber; man bruger
da ofte Betegnelsen Degeneration, særlig naar
der er Tale om arvelige Mangler. En ikke
arvelig, men kaarbestemt U. i uheldig Retning bør
hellere betegnes som Vanartning. (Smlg.
Variabilitet).
W. J.
Udarvinger kaldes alle en Persons
arveberettigede Slægtninge, der ikke hører til hans
Afkom, altsaa i Modsætning til Livsarvinger,
der som saadanne er Tvangsarvinger, hvad U.
ikke er.
K. B.
Udbinding (engelsk: to tie up, fransk: lier
la page), i Bogtrykfaget Satssidernes
Sammensnøring med en Sejlgarnssnor (se Bogtryk,
Fig. 6).
E. S-r.
Udblomstringer kaldes de hvide Salte, der
fremkommer paa udtørrende Murværk og
Beton, naar Stenene eller Mørtelen indeholder
opløselige Stoffer. Stenene tørrer ved, at
Vandet fordamper fra Overfladen, og Vandet fra
den indre Sten trækker da ud i Overfladen og
afsætter der, hvad det har haft opløst, som
Krystaller. Laget vokser stadig i Tykkelse, og
til sidst kan Stenen være bedækket med et
tommetykt Lag af disse U., der ligner Sne, men
er traadede og mere luftige. De skæmmer
Udseendet, ødelægger Tapeter og Maling og kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
