Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udblomstringer - Udblæsning - Udblæsning - Udboring - Udbrud - Udbrænding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sprænge Puds og Glasur af. De udblomstrede
Salte vil efterhaanden blæse af, i ringere Grad
regne af, da Regnen, naar den ikke er meget
stærk, blot vil opløse dem og atter føre dem
ind i Murværket. U. vil fortsætte sig, indtil
Stenene er tømt for Salte, eller indtil
Murværket er tørt. Paa nyopførte Teglstensfaçader
holder U. sig længst paa Steder, hvor der
tilføres Murværket meget Vand, f. Eks. under
Saalbænke, hvor al den Regn, der træffer
Vinduet, løber ud over Saalbænken og af Vinden
føres ind paa Muren; ligeledes paa fritstaaende
Gavlkamme og Murkroner, der er afdækkede
med Granit, Beton e. l., og hvor Forholdene
er tilsvarende. U. fremkommer navnlig om
Foraaret, fordi Udtørringen da er stærkest, og i
højere Grad paa skyggede end paa
solbeskinnede Mure, fordi den stærke Varme kan bringe
Vandet til at fordampe, inden det naar
Overfladen.
Hovedbestanddelen i Saltene er gerne enten
Magnium-, Natrium- eller Kaliumsulfat, men
ogsaa Kalciumsulfat (Gips), Kalcium- og
Natriumkarbonat kan optræde i betydelige
Mængder; undtagelsesvis træffes Kaliumvanadinat,
der viser sig som gule eller grønne Skjolder
paa enkelte Sten. U. paa en Façade behøver
ikke at stamme fra Façadestenene, de kan
komme fra Bagmuringsstenene og ogsaa fra
Mørtelen, idet det kalkholdige Mørtelvand
udskiller Kalciumkarbonat paa Stenenes
Yderside; i sidstnævnte Tilfælde optræder Udslaget
som en tynd, fast Belægning. Naar U.
fortsætter sig i Aarrækker, uden at ville høre op,
som det ofte er Tilfældet, hvor der stadig
tilføres Murværket Vand, er Aarsagen som Regel,
at Mørtelen ikke er en ren Kalkmørtel, men
blandet med Cement, hvis Evne til at udskille
Kalk synes uudtømmelig. Slige Steder bør man
derfor bruge ren Kalkmørtel. Ægte Salpeter
fremkommer meget sjældent og skriver sig da
fra Kalkmørtelen, som er i Berøring med
Gødning. U. paa Kældermures Inderside skyldes
ofte de i Jorden værende opløselige Salte, der
p. Gr. a. mangelfuld Isolering trænger gennem
Murværket; er Tilfyldningen udført med Aske
eller Slagger, kan U. blive særlig stærke, og de
bestaar da af Natrium- og Magniumsulfat.
Vil man fjerne U., sker det bedst ved tør
Børstning. Vaskning bør i alt Fald foretages
med rigeligt Vand. En Tilsætning af Saltsyre
eller Eddike bør kun bruges over for
Kalciumkarbonat, da Syren kan danne hygroskopiske
Salte i Murværket.
Jo stærkere en Teglsten er brændt, des
ringere er dens Tilbøjelighed til U., dels fordi de
opløselige Salte sønderdeles ved den høje
Temperatur, og dels fordi Porøsiteten formindskes.
Man kan prøve Stenen ved at mætte den med
Vand og lade den tørre i Luften, hvorved
eventuelle U. viser sig. Stenen lægges paa en
Glasskaals Kanter, saa der kan finde Fordampning
Sted fra alle Flader. En med Vand fyldt
Flaske med vid Aabning sættes med
nedadvendende Munding paa Stenen; Mundingen dækkes
med et Stykke Karton, der trækkes ud, naar
Flasken er vendt. Naar Stenen paa denne
Maade har haft Lejlighed til at mætte sig i 5—6
Dage, fjernes Flasken, og i de paafølgende 14
Dage henligger Stenen til Tørring og
Observation. (Se Mørtelsand, Side 601, 4 og
Mursalpeter.)
E. Su.
Udblæsning (engelsk: to blow out, fransk:
souffler une casse) kaldes i Bogtrykfaget
Sættekassernes Rensning for Støv med en Puster
eller Støvsuger.
E. S-r.
Udblæsning, ved Skydevaaben Affyring af
en løs eller skarp Patron for at bringe Løbet i
normal Tilstand, specielt for at fjerne
Indsmøringsmidlet, før den egentlige Skydning
begynder. U. bruges nu kun forud for særlige
Skydninger, hvor det gælder om nøjagtig
Prøve af Skydevaaben eller Ammunition.
C. Q.
Udboring, se Bor.
Udbrud, vulkansk, (Eruption), se
Vulkaner.
Udbrænding er den militærtekniske
Benævnelse paa det Fænomen, der fremkommer, naar
højtspændt Krudtgas presses gennem en fin
Aabning; denne vil da udvide sig i betydelig
Grad, idet det tilstødende Materiale — selv om
det er Staal — gennem en kombineret
Smeltnings- og dynamisk Proces rives med af den
gennemstrømmende indtil 3000° hede Gas, hvis
Hastighed kan naa op til 3000 m i Sek. I sin
egentlige Form optræder U. som en
Uregelmæssighed ved de tættende Flader ved
Bagladeskyts (se Skyts), idet Krudtgassen presser sig
Vej mellem disse; opdages Udbrændingen,
raades der uopholdelig Bod paa den ved
Paastrygning med Talg, eventuelt Udskiftning af
Tætmidlerne, da fortsat Skydning kan blive
katastrofal for Skyts og Mandskab.
U. benyttes imidlertid ogsaa om de
Deformationer, som fremkommer i den bageste Del af
en Kanons Løb og bestaar i, at
Kammervæggens Materiale efterhaanden »bortædes«, idet
man i tidligere Tider har opfattet dette som et
Resultat af Krudtgassens Banen sig Vej
mellem Projektilets Kobberbælte og Løbvæggen.
Nyere Teoiier, særlig fremsat fra fransk Side,
hævder imidlertid, at den saakaldte U. i
Kanonløbet skyldes Hvirveldannelser i Krudtgassen,
medens denne befinder sig bag Projektilet;
disse løsriver Staalpartikler af Løbvæggen og
fører dem med sig, saaledes at en Del af dem
afsættes længere fremme i Løbet.
U. — der i Praksis særlig viser sig ved, at
den bageste Del af Felterne efterhaanden
forsvinder, saa at Projektilet under Ansætningen
glider for langt frem i Løbet, hvorved
Ladningssystemet forøges og
Begyndelseshastigheden og dermed Skudafstanden nedsættes — er
en af Skytskonstruktørernes værste Fjender.
Faren for U. forøges med voksende Kaliber,
Krudtladning, Krudtgastryk og
Eksplosionstemperatur, og den fremtræder derfor som en
alvorlig Ulempe ved Konstruktionen af det
moderne, langtskydende Marine- og Kystskyts,
Feltskyts og Luftværnsskyts, hvis Levetid, maalt
i Skudantal, p. Gr. a. U. begrænses saa stærkt
(200 Skud for Skyts af c. 30 cm Kaliber, 2-3000
Skud for 10 cm), at man maa raade Bod
derpaa dels ved at forsyne Skytset med en indre
Tube, der kan fornyes, dels ved at normere
Skytset med flere Ladninger, af hvilke de
største benyttes saa lidt som muligt, d. v. s. kun
til Skydning paa de største Afstande. Vi har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
