Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udbrænding - Udbud - Udbulning - Udbye, Martin Andreas - Udbyhøj - Udbytte - Udbyttedeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
herhjemme hidtil søgt at formindske U. ved
fortrinsvis at benytte Skydebomuldskrudt, der
udbrænder mindre end Nitroglycerinkrudt, samt
ved ikke at udsætte Skytset for overdrevent
store Krudtgastryk.
C. H. R.
Udbud. Ved U. forstodes i Middelalderen
Indkaldelse til Krigstjeneste, undertiden selve
Krigstjenesten. Afgifter, hvorved man købte sig
fri for Indkaldelsen, benævnedes undertiden
Udbudsløsen eller Udbudspenge, de indkaldte
Udbudsfolk, Udbudsmænd eller lignende. Se
i øvrigt Leding.
P. J. J.
Udbulning (Imbibition) betegner den
Vandoptagelse, der finder Sted hos tørre Plantedele,
naar de bringes i Berøring med Vand; den
modsatte Proces kaldes Skrumpning. Der sker
under U. saavel en Vægt- som en
Volumenforøgelse, og U. fremkommer ved, at Vandet
enten indlejres i eller uden om de Smaadele
(Miceller), hvoraf mange organiske Stoffer som
Cellevæg og Stivelsekorn er opbygget.
Rumfangsforøgelsen under U. foregaar med meget
stor Kraft. Uensartet Volumenforøgelse eller
Formindskelse under U. eller Skrumpning kan
give Anledning til Fremkomsten af de saakaldte
hygroskopiske Bevægelser, f. Eks. hos
Smaafrugterne af Tranehals.
B. J.
Udbye [’udby.], Martin Andreas, norsk
Musiker, f. i Trondhjem 18. Juni 1820, d. smst.
10. Jan. 1889, uddannede sig fra først af paa
egen Haand, men kom senere til Leipzig og fik
Teoriundervisning af Hauptmann og
Orgelundervisning af C. F. Becker. Blev efter
Hjemkomsten Organist først ved Hospitals-, senere
ved Frue Kirke i Trondhjem. Har skrevet
omkring 50 Værker, hvoriblandt Operaen
»Fredkulla«, en Operette, to Sangspil »Hjemve« og
»Perichons Rejse«, tre Strygekvartetter, flere
Kantater for Soli, Kor og Orkester, flere
Mandskor, Sange og Militærmarcher. (Litt.: I. G.
Conradi, »Musikkens Udvikling i Norge«
[Oslo 1878]).
I. H.
Udbyhøj, Færgested ved Mundingen af
Randers Fjord. Anlægsbroer med 2 m Vand paa
begge Sider af Fjorden; paa Nordsiden en lille
Vinterhavn med samme Dybde. Paa Sydsiden
af Fjorden ligger U.-Lodsstation og -Vinkelfyr.
Lodserne lodser til Randers samt til
Frederikshavn, Store Bælt og Lille Bælt. Fyret vises fra
en hvid Bygning paa Elkjær Bakke.
G. F. H.
Udbytte, se Aktiselskab, Dividende.
Udbyttedeling (engelsk profit sharing, tysk
Gewinnbeteiligung, fransk participation aux
bénéfices) er et Tillæg til Lønnen, der ydes efter
Overenskomst mellem en Arbejdsgiver og de i
Virksomheden beskæftigede Personer som en
paa Forhaand aftalt Andel af Virksomhedens
Nettofortjeneste. U. maa ikke sammenblandes
med métayage, hvor Arbejderne m. v. faar
deres Godtgørelse alene som en vis Del af (Netto-
eller Brutto-)Udbyttet uden at faa udbetalt
nogen Løn, og heller ikke med de forskellige Former
for Tillægsbetaling efter Mængden eller Arten
af det af Arbejderne m. v. udførte Arbejde
(Akkordløn, Præmier for hurtigt eller godt udført
Arbejde, for omhyggelig Behandling af Værktøj
og Maskiner eller for Raastofbesparelser eller
andre Lønsystemer, hvor Lønnen paa en eller
anden Maade varieres efter det udførte
Arbejde). U. er for saa vidt d. s. s. Tantième, men
denne Benævnelse bruges fortrinsvis i Tilfælde,
hvor kun Funktionærerne, specielt de
overordnede, faar Andel i Udbyttet, medens Brugen af
Udtrykket U. forudsætter, at principielt
samtlige i Bedriften beskæftigede Personer faar
Andel i Udbyttet (eventuelt dog først efter en vis
Tids Forløb). Naar Tantième og U. nævnes som
enstydige Begreber, maa det fastholdes, at
Tantième forudsætter en bestemt Forhaandsaftale,
saa den ydes efter faste Principper og ikke som
»Gratiale« efter Arbejdsgiverens Skøn. U.’s
forskellige Former er utallige: Hvor stort et Beløb
der bliver at fordele, kan fastsættes som en
Procent af Overskuddet (saaledes Leclaire), eller
man kan give Lønningerne et procentvis Tillæg
i Forhold til, eventuelt lig med Kapitalens
Dividende, Nettoudbyttet kan fordeles i Forhold til
det samlede Kapitalbeløb og den samlede
Arbejdsløn, eller i Forhold til den samlede
Rentesum og den samlede Arbejdsløn (saaledes Godins
familistère, Metalvarefabrik). De
udbytteberettigedes Kreds kan trækkes mere eller mindre
snævert, f. Eks. kræves hyppigt en vis Tids
Beskæftigelse i Virksomheden, og den enkeltes
Udbytteandel kan fastsættes paa mange forskellige
Maader (efter Løn, efter Tjenestetidens Længde,
efter Arbejdets Værdi o. s. fr.). Udbyttet kan
tilregnes Arbejderne (og Funktionærerne)
kollektivt og anvendes i saa Tilfælde hyppigt til
Pensioner og Understøttelser, eller det tilregnes
individuelt. Udbyttet kan udbetales kontant
(hyppigst i England) eller indestaa til
Forrentning i Firmaet (hyppigst i Frankrig, i Danmark
hos Firmaet Fog & Mørup), eller det kan
anvendes til Erhvervelse af Aktier i Forretningen
(Copartnership), hvilket sidste System som
yderste Konsekvens fører til den kooperative
Virksomhed (Godins familistère og
Stormagasinet Bon Marché i Paris er opstaaet paa denne
Maade). I Amerika anvendes Udbytteandelene
hos Edisonselskabet og Staaltrusten til at skaffe
Arbejderne Aktier paa gunstige Vilkaar.
Forkæmperne for U. mener ved Systemet at
kunne udjævne Modsætningerne mellem
Kapitalejerne og Arbejderne. Arbejder- og
Arbejdsgiverorganisationernes Interesse for U. er ikke
stor, Arbejderorganisationerne har hyppigt
afvist Systemet, naar der ikke samtidig gives
Arbejderne Andel i Ledelsen og gøres
Begyndelsen til Socialisering; men Systemets
Forkæmpere har som Regel taget absolut Afstand fra
Krav om Andel i Ledelsen, dog har Arbejderne
ikke sjældent en Ret til Revision af
Regnskaberne.
Fordelene ved U. skal være at gøre
Arbejderne interesserede i Bedriftens Trivsel, at
fremme Produktiviteten og Paapasselighed med
Redskaber og Raastof, at fastholde en stabil
Arbejderstab og skaffe et bedre Forhold mellem
Arbejder og Arbejdsgiver. Man vil se, at
Forudsætningen for, at disse Formaal skal lykkes,
som Regel er, at den enkelte Arbejder ved sin
Arbejdsydelse i kendelig Grad kan paavirke
Nettoudbyttet og derigennem sikre sig den
størst mulige Udbytteandel. Hvor dette ikke er
Tilfældet, d. v. s. i Storbedrifter og over for
almindelige Arbejdere, vil U. have vanskeligt
ved at opfylde sine Formaal. Selv om man i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
