Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udeblivelse - Udemand - Uden, Lucas van - uden Advis - uden Ansvar - udenbords - uden Forbindende - Udenfor Censur, - Udenlandske Arbejdere - udenlandske Domme - uden obligo - uden Protest - Udenretstilstaaelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udeblivelse. Ved U. i processuel Betydning
forstaas, at en Part undlader at give Møde for
Retten, naar hans Sag behandles. Som
Udebleven anses den Part, der trods lovlig Indkaldelse
ikke møder enten personlig eller ved Fuldmagt.
Da U. saaledes indeholder en Forsømmelse eller
i hvert Fald en præsumtiv Forsømmelse fra
vedkommende Parts Side, er det deraf en
naturlig Følge, at Sagen saa vidt muligt bør
fremmes uden Hensyn til den udeblivende Part.
Dette Princip er adopteret af den nyere Retspleje,
som i de fleste Lande knytter en vis
Præklusionsvirkning til U., og inden for det muliges
Grænse søger at bringe Retstvisten til Afgørelse,
selv om en af Parterne ikke giver Møde. I
ældre Tids Retspleje medførte U. derimod ofte
endeløse Forsinkelser, idet man ved langvarige
Udsættelser, fornyede Indkaldelser, Trusler og
Straffe søgte at bevæge den udeblivende Part til
at fremstille sig for Retten. Det omtalte
præklusive Princip træder klarest frem i
Civilprocessen, hvorimod det betydelig modificeres i
Kriminalprocessen, idet det Offentliges Interesse
i Sagens Oplysning her hyppig kræver, at den
Anklagede tvinges til personlig at fremstille sig
for Retten. — I nugældende dansk Retspleje er
Hovedreglerne følgende: a)
Civilprocessen; hvis Sagsøgeren udebliver, afvises Sagen
ved Dom, og der tillægges den forgæves
mødende Indstævnte et passende Beløb i
Sagsomkostninger; hvis omvendt Indstævnte udebliver,
paadømmes Sagen paa Grundlag af Sagsøgerens
Paastand og de af ham fremlagte Bevisligheder,
men Indstævnte har dog en vis Adgang til at
kræve Sagen genoptaget, hvilket staar ham frit
for inden for en Frist af en Uge efter Dommens
Afsigelse, dog paa Betingelse af at han
forinden betaler eller deponerer de ham idømte
Sagsomkostninger; saafremt Indstævnte godtgør,
at U. var ham utilregnelig, kan Fristen for
Sagens Genoptagelse endog forlænges indtil et Aar
efter Dommens Afsigelse. — b)
Kriminalprocessen; hvis Sigtede ikke møder
personlig for Retten til Afhørelse eller til anden
Bevisførelse eller til Domsforhandling for
Nævninge, kan hans Møde fremtvinges ved forskellige
Midler, Anholdelse, Fængsling, Beslaglæggelse af
Formue; i Straffesager, der paadømmes uden
Medvirken af Nævninge, vil Domsforhandling i
Reglen kunne fremmes, selv om Anklagede
udebliver; i Nævningesager skal
Domsforhandlingen derimod, i Tilfælde af Anklagedes U., i
Reglen udsættes, indtil han kan skaffes til Stede. —
Uden for disse Hovedregler findes særlige
Forskrifter for specielle processuelle Situationer.
Naar Vidner eller Skønsmænd udebliver fra
Retten, paalægges der dem Bøder og Erstatning
for eventuelt forvoldte Udgifter, ligesom de i
Tilfælde af modvillig U. om fornødent kan
afhentes med Magt og underkastes Fængsling.
K. Hch.
Udemand, den Spiller, der i Boldspil o. a.
Lege, Pind f. Eks., er ude, har Uleg.
Fr. K.
Uden [’•y.də(n)], Lucas van, flamsk
Landskabsmaler og Raderer, f. i Antwerpen 1595, d.
smst. 1672, sandsynligvis Elev af sin Fader, Artus
van U., men særlig uddannet under Indflydelse af
Rubens, i hvis Værksted han oftere var
beskæftiget, ligesom han ogsaa arbejdede
sammen med Teniers den Yngre. 1627 optoges han
i Antwerpens Lukasgilde. U.’s Landskaber er
redelige og sande Gengivelser af flandersk
Natur, noget smaalige og nøgterne; under
Indflydelse fra Rubens kan hans Farve dog faa
større Glans og Varme. Han er repræsenteret i
Oslos Nationalgalleri, med mange gode Billeder i
Dresden; endvidere i München, Berlin, Bryssel
o. fl. Steder. U.’s Landskabsraderinger
udmærker sig ved lette Luftpartier og fint aftonede
Baggrunde.
(A. R.). A. Hk.
uden Advis, uden Underretning, se Advis.
uden Ansvar. Ved Endossement af Veksler
tages undertiden visse Forbehold eller stilles
visse Vilkaar fra Endossenten. Dette Forhold
omhandles kun i anglo-amerikansk Ret, men
kendes ikke i skandinavisk (germansk) eller
fransk Vekselret.
Ch. V. N.
udenbords anvendes i Modsætning til
indenbords om hvad der findes eller foretages
udenfor Skibssiden; f. Eks. u. Fartøjer; u.
Rengøring; springe u.
C. B-h.
uden Forbindende. 1) d. s. s. uden
Ansvar. 2) en Tilføjelse til en Offerte (Tilbud),
som gør denne til en almindelig, uforpligtende
Meddelelse. Akcepten paa en saadan Offerte
bliver derved det virkelige Tilbud og fra
Adressaten.
Ch. V. N.
Udenfor Censur, se U. C.
Udenlandske Arbejdere, se
Vandrearbejdere.
udenlandske Domme. Domme afsagte af
fremmede Staters Myndigheder kan ikke
eksekveres her i Landet, medmindre der foreligger
særlig Lovhjemmel eller traktatmæssig
Forpligtelse indgaaet under Forbehold af Gensidighed.
M. H. t. svenske Domme er Forholdet reguleret
ved Lov af 19. Febr 1861, og for en Række
andre Staters Vedkommende er den fornødne
traktatmæssige Hjemmel senere opnaaet i
Henhold til Haager-Konventionen af 1905, saaledes
Tyskland, Frankrig, Italien, Schweiz, Norge,
Holland, Belgien, Spanien, Portugal m. fl., dog
altid med det Forbehold at udenlandske
Straffedomme ikke er eksigible her i Landet. — Bortset
fra Eksekutionskraften er u. D. i øvrigt her i
Landet at anse som retskraftige i den Forstand,
at de uden nærmere Prøvelse lægges til Grund
for hjemlige Retsafgørelser, dog kun for saa vidt
de u. D. er afsagt af dertil kompetente
Myndigheder i et som civiliseret Retssamfund
anerkendt Land og under Forudsætning af, at deres
Afgørelser ikke er i Strid med ufravigelige
danske Retsgrundsætninger.
K. Hch.
uden obligo, se Obligo.
uden Protest. En Paategning paa Veksler.
Hvis det er Trassenten (Udstederen), der har
paategnet Vekslen u. P. eller lignende, skal
der ikke optages Protest (s. d.), men er det
en af Endossenterne, der har gjort saadan
Tilføjelse ved sit Endossement, maa den dog, af
Hensyn til Regreskravet mod de andre
vekselforpligtede, protesteres.
Ch. V. N.
Udenretstilstaaelse. Saaledes betegnes
Indrømmelser og Tilstaaelser, der ikke aflægges
for Retten, men f. Eks. for andre Myndigheder
eller for Privatpersoner. I tidligere Tid, da de
processuelle Bevismidlers Vægt var lovbestemt,
var det af Vigtighed at skelne mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
