Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udenrigsstyre - Udenrigstjeneste - Udenværker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haandfæstning (1483) m. H. t. Udstedelse eller
Fornyelse af Privilegier til Udlændinge, var
Kongen i øvrigt ikke i udenrigske Anliggender
pligtig at indhente Rigsraadets Samtykke, indtil
der ved Frederik III’s Haandfæstning 1648 blev
sat bestemtere Grænser for hans Myndighed.
Medens saadanne Begrænsninger naturligvis
ikke kendtes under Enevælden (1660—1849),
findes de nugældende konstitutionelle Skranker for
den kgl. Myndighed i Udenrigsstyret i
Grundlovens § 18, hvorefter Rigsdagens Samtykke
kræves til Indgaaelse af visse mellemfolkelige
Overenskomster (se Traktat 2) og — siden
1915 — til at erklære Krig. — Se i øvrigt
Udenrigsministerium,
Udenrigspolitiske Nævn og
Udenrigstjeneste.
G. R.
Udenrigstjeneste, den Gren af
Statsforvaltningen, som varetager Statens udenrigske
Anliggender. U.’s Organer er dels Centralstyrelsen,
se Udenrigsministerium, og dels
Repræsentationerne i Udlandet, se Gesandt og
Konsul. Medens den diplomatiske og den
konsulære Tjeneste tidligere i Reglen var skarpt
adskilt, baade m. H. t. Uddannelse, Opgaver og
Virksomhed, har navnlig efter Verdenskrigen
en Tilbøjelighed hen imod større Enhed eller
fuldstændig Sammensmeltning gjort sig
gældende. I den britiske U. er det bl. a. sket ved, at
kommercielt uddannede Embedsmænd i
betydeligt Omfang er knyttet til Gesandtskaberne; i
den franske ved, at Varetagelsen af ogsaa de
kommercielle Interesser er henlagt under de
diplomatiske Repræsentationer; i Tyskland er
de to Tjenestegrene smeltet sammen til een, og
de schweiziske Gesandtskaber fungerer i stor
Udstrækning tillige som Konsulater, idet Schweiz
ikke har nogen fast organiseret fagkonsulær
Tjeneste (men vel en omfattende valgkonsulær).
I Norge, Sverige og iflg. Lov af 6. Juli 1925 i
Finland er der ligeledes tilvejebragt Enhed
mellem den diplomatiske og konsulære Tjeneste,
hvilket siden 1921 ogsaa gælder Danmark,
saaledes at de udenrigsministerielle Embedsmænd
— med Undtagelse af Udenrigsministeriets
Arkivar, Underarkivar, Kasserer og Regnskabsfører
— ikke udnævnes til et bestemt Embede, f. Eks.
til Konsul, men til en Tjenestegrad
(Lønningsklasse), inden for hvilken den paagældende er
pligtig at skifte mellem U.’s tre Grene:
Tjenesten i Udenrigsministeriet, ved Gesandtskaberne
og ved de konsulære Repræsentationer. Iflg.
Lov af 6. Maj 1921 med Ændringer af 30. Juni
1927 deles den danske U. i 8 Lønningsklasser:
1. Klasse bestaar af Direktøren i
Udenrigsministeriet og Gesandter af 1. Grad, 2. Klasse af
Afdelingschefer, Gesandter af 2. Grad og
udsendte Generalkonsuler, 3. Klasse af
Kontorchefer, Legationssekretærer af 1. Grad og udsendte
Konsuler, 4. Klasse af Fuldmægtige,
Legationssekretærer af 2. Grad, udsendte Vicekonsuler og
Presseattacheer, 5. Klasse af Sekretærer i
Udenrigsministeriet og udsendte Konsulatssekretærer,
6. Klasse af Assistenter, 7. Klasse af
Kontorassistenter og Kontorister, 8. Klasse af Portner og
Kontorbude i Udenrigsministeriet. En Instruks
og forskellige Reglementer for U. er udstedt
den 1. Juni 1921.
Ved Loven af 1927 oprettedes et selvstændigt
Gesandtskab for Tyrkiet, Bulgarien og
Grækenland, medens de 4 Gesandtposter i Bern, Haag,
Prag og Warszawa blev reduceret til to og
Gesandtposten i Bangkok nedlagt. De herefter
bestaaende Gesandtskaber ledes — foruden af en
fast Chargé d’affaires i Rio de Janeiro, som
tillige er akkrediteret i Cuba — af 16 Gesandter,
nemlig i Oslo, Stockholm, Helsingfors, London.
Paris, Berlin, Moskva, Rom, Haag-Bern,
Bryssel, Warszawa-Prag, Wien, Konstantinopel
(Angora), Washington, Buenos Aires og Peking.
Adskillige af Gesandterne er tillige akkrediteret i
et eller flere andre Lande, Gesandten i Paris
saaledes ogsaa i Madrid og Lissabon, Gesandten
i Helsingfors tillige i Reval, Riga og Kovno,
Gesandten i Wien tillige i Budapest og Kairo o. s.
v. Udsendte Generalkonsuler og Konsuler findes
i Chicago, Flensborg, Hamborg, Kovno,
Leningrad, London, Montreal, New York, Riga, San
Francisco, Shanghai, Sydney. Til Hjælp for
Repræsentationscheferne er endvidere ansat
indtil 8 Tjenestemænd af 3. Lønningsklasse, 19
af 4. og 9 af 5. foruden underordnet Personale.
Desuden har Danmark henved 600
valgkonsulære Repræsentationer.
Om Danmarks Varetagelse af Islands
Udenrigsanliggender bestemmer Forbundsloven af 30.
Novbr 1918 for den ydre Tjenestes
Vedkommende, at paa Steder, hvor Gesandt eller udsendt
Konsul ikke er ansat, bliver der efter den
islandske Regerings Ønske og efter Samraad med
denne at ansætte en saadan, imod at Island
godtgør de derved foraarsagede Udgifter.
Under samme Forudsætninger bliver der ved
bestaaende Gesandtskaber eller Konsulater at
ansætte Attacheer, som er kyndige i islandske
Forhold. Hvis den islandske Regering skulde
ønske paa egen Bekostning at udsende
Delegerede til at føre Forhandlinger om særlige
islandske Forhold, kan dette ske efter nærmere
Aftale med Udenrigsministeren. — Om
Danmarks Repræsentation i Island, se
Statsministerium.
G. R.
Udenværker er i Befæstningskunsten
Benævnelsen paa de, i tidligere Tids
Befæstningssystemer og navnlig i det bastionære
Befæstningssystem anvendte Værker, som ligger foran
Hovedvolden, men inden for Glaciset. De
havde til Opgave at dække Hovedvolden og dens
Udgange og at forhale Angrebet paa den,
hvorfor de maatte lægges saaledes, at det mere
fremskudte U. maatte erobres ved
Brechelægning og Storm før det mere tilbagetrukne. De
forskellige U. var indbyrdes adskilte ved
selvstændige Grave, der helst maatte kunne
flankeres fra Hovedvolden. Blandt de vigtigste U.
kan nævnes: 1) Halvmaanen eller
Ravelinen, som laa foran Kurtinen, og som
ved sit store Fremspring bragte de farlige
Angrebspunkter paa Hovedvolden, Bastionerne, i
Rentrant, saaledes at der kunde skabes Krydsild
foran dem, 2) Halvmaanereduiten, et
indre selvstændigt Værk i Halvmaanen, 3)
Tenaillen eller Gravsaksen, et lavt
liggende Værk foran Kurtinen, væsentlig bestemt til
herfra at opnaa raserende Gravbeskydning og
til at danne en dækket Samlingsplads for
Tropper ved Kurtinens Fod, 4) Kontregarder
og Kuvrefacer, førstnævnte til Artilleri- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
