Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udførsel - Udførselsgang - Udførselspræmier - Udgaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om de udførte Varemængder og deres Værdi
paa Grundlag af direkte statistiske Anmeldelser
fra Eksportørerne, der af disse skal afgives til
Toldvæsenet og af dette videresendes til det
statistiske Departement, som foretager
Bearbejdelsen og Offentliggørelsen. Den Værdi, som
skal opgives, er fob-Prisen (d. v. s. frit om
Bord). I Statistikken over U. vil det være af
betydelig Interesse at skelne mellem U. af
indenlandske og fremmede Varer; for Landets
Produktion vil det altid have Betydning at vide,
hvor meget heraf der gaar til Udlandet, og
hvad de fremmede Varer angaar, faar man
herigennem Fingerpeg om Landets Betydning som
Transitland. Til yderligere Oplysning om dette
sidste er det meget ønskeligt at have specielle
Oplysninger om U. fra de forskellige »Oplag«,
Frihavne m. m., jfr. i øvrigt
Handelsstatistik. U. fra de forskellige Lande findes
omtalt ved de paagældende Landes Beskrivelse;
for Danmarks Vedkommende bestaar den aller
væsentligste Del af U. af Landbrugsprodukter
(over de 9 Tiendedele af udførte danske Varer).
I Landenes U. var der indtil før Krigen en
stærk Opgang paa Grund af de forbedrede
Samfærdselsforhold og i øvrigt den stigende
økonomiske Udvikling. Navnlig blandt Stormagterne
var Interessen stor for at opsøge nye Markeder
for U., baade ved at erhverve Kolonier og ved
at vinde Indpas for Landets Varer i andre
Lande. Den herved fremkaldte Gnidningsmodstand
var medvirkende til Verdenskrigen. Efter
Krigen har der i forskellige Lande været stærke
Kræfter for paa den ene Side ved alle Midler
at forøge U., men paa den anden Side
formindske Indførselen og derved forbeholde Landets
Marked for den indenlandske Industri. I nyeste
Tid rejser der sig dog atter stærke Røster for
ikke ved unødvendige Indgreb at hindre U.
(saaledes ved den økonomiske
Verdenskonference i Geneve Maj 1927).
(M. K.). H. S.
Udførselsgang, se Svedkirtlerne.
Udførselspræmier, Godtgørelser, der ydes
Eksportører af Varer til Fremme af Eksporten.
Fra Merkantilismens Tid har man adskillige
Eksempler paa, at Staterne bevilgede saadanne
Præmier med det aabent vedkendte
Formaal for Øje at muliggøre en Eksport, som
Prisforholdene paa Verdensmarkedet ellers
vilde have hindret, og endnu saa sent som ved
Overgangen til det 20. Aarhundrede søgte flere
europæiske Stater at forcere deres
Roesukkerindustri frem ved Hjælp af dette Middel, som
Flertallet af dem dog gav Afkald paa ved
Brysselerkonventionen af 1902, der i øvrigt senere
er bortfaldet. Direkte Statssubventioner i Form
af U. spiller i vore Dage ikke nogen
nævneværdig Rolle indenfor Handelspolitikken, men
indirekte U. forekommer fremdeles adskillige
Steder. Metoden kan være forskellig, men det
almindeligste er, at Præmien ydes som en for
rigeligt beregnet Told- eller Afgiftsrefusion.
Naar Staten belægger et Raastof med Told, er
det kun rimeligt, at der i saa stort Omfang som
muligt ydes Refusion herfor ved Eksport af
Varer, som er fremstillede af det paagældende
Raastof, da Producenterne ellers vanskeligt vil
kunne konkurrere paa Verdensmarkedet. Nu
kan det imidlertid ofte være svært at beregne,
hvor stort et Raastofkvantum der er medgaaet
til Fremstillingen af en given Vare, og for at
være paa den sikre Side har man da ofte
beregnet Godtgørelsen lidt for rigeligt, saaledes
at den er kommet til at rumme en skjult U.
Men selv om Beregningen fra først af har været
rigtig, vil Producenterne mange Gange ved
Hjælp af forbedrede Fremstillingsmaader kunne
presse Raastofforbruget pr. produceret Enhed
ned, og Følgen bliver da en stadig voksende U.,
som maaske slet ikke har været tilsigtet, men
som det kan være vanskeligt at slippe af med,
naar den en Gang er der. En ganske tilsvarende
Præmie kan opstaa, hvor Staten ved Eksport af
Varer refunderer en erlagt indenlandsk Afgift,
som ikke hviler paa de færdige Produkter, men
paa Raastoffer eller Redskaber, som er anvendt
ved deres Fremstilling.
Da Roesukkerindustrien i sin Tid
dukkede op i Europa, lagde man overalt Skat
paa den indenlandske Produktion for dermed
helt eller delvist at fjerne Toldbeskyttelsen,
som ellers var blevet meget stor. Afgiften
lagdes imidlertid som oftest ikke paa det færdige
Produkt, men paa Roerne, og
fabrikationstekniske Fremskridt førte derfor efterhaanden til,
at der opstod stigende U., som kostede
Finanserne store Beløb. Til sidst blev det af fiskale
Grunde nødvendigt for de paagældende Stater
at gaa over til Udbyttebeskatningen, men til
Gengæld indførte man saa i Tyskland, Frankrig
m. fl. Lande, for ikke helt at berøve
Producenterne den Støtte, de hidtil havde haft, direkte
U., der som nævnt opretholdtes til 1902. Siden
den Tid har U. — i indirekte Form — særlig
været ydet til Fordel for Mølleindustrien. De
forudsætter en Indførselstold, som er høj nok
til at forhindre Varerne i at strømme tilbage
til Eksportlandet, og giver nationaløkonomisk
Anledning til store Betænkeligheder ved at
begunstige Udlandets Forbrugere paa Bekostning
af Indlandets.
Det behøver i øvrigt ikke nødvendigvis at
være Staten, der yder U. Fra den nyeste
Tid har man ogsaa Eksempler paa, at
private Producentsammenslutninger, saakaldte
Syndikater, bevilger U., enten det nu er til
Syndikatsmedlemmer, der paa denne Maade
opmuntres til at sende deres Varer ud af
Landet, eller det er til videreforarbejdende
Industrier, for hvilke det vil være vanskeligt at
konkurrere i Udlandet, hvis de ikke holdes
skadesløse for, at Syndikatet udnytter sin
Toldbeskyttelse paa Hjemmemarkedet. — En særlig
Form for U. er de Fragtrabatter, som i
enkelte Lande bevilges ved Forsendelse af visse
Eksportvarer til Afskibningshavne (Litt.: L.
V. Birck, »Vigtige Varer« [Kbhvn 1915];
Publications of the League of Nations. II. Economic
and Financial, 1927. II. 35. Direct and Indirect
Subsidies [Genf 1927]).
J. Th.
Udgaard (oldn. Útgarðar ɔ: de yderste
Bygder; modsat Miðgarðr, den af Mennesker
beboede Verden), et fjernt fantastisk Land i
Jætteverdenen: 1) som Dødsrige i Talemaaden
at færa við útgarða, at sende til U. ɔ: dræbe;
2) det Sted, hvor Útgarðaloki, U.-Loke,
hersker. Han tænkes altid boende i en stor
Hal, hvor alskens sælsomme og farlige Ting er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
