Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udgaard - Udgang (Bogtryk) - Udgang (Jagt) - Udgiver - Udglødning - Udgæld - udhale - Udhugning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at se. Dels tænkes han i Lighed med de
Kristnes Djævel bunden (Torkel Adelfars Rejse til
U., egentlig Omplantning af et sydligere
Eventyr), dels som en Hersker, hvis
Trolddomskunster end ikke Thor kan faa Bugt med (Thor i
Jættens Handske, Loke’s Kapædning, Thjalfe’s
Kapløb, Thor’s Kapdrikning, hans Løften paa
Midgaardsormen og hans Brydekamp med
Ælde). Efter C. W. von Sydow’s Undersøgelser er
de væsentligste Motiver i Thor’s Rejse til U.
keltiske Laan fra Vikingetiden. Thor’s Rejse til
U. fortælles i Snorre’s Edda; nyere Behandling:
Oehlenschläger, »Nordiske Digte« (1807);
Billedværk: L. Frølich’s Raderinger. (Litt.: A.
Olrik, »Sakse’s Oldhistorie«, II S. 115 ff. [1894];
samme, »Om Ragnarok« [1903, S. 243]; C. W.
von Sydow, »Tors färd til Utgård«, i
«Danske Studier« 1910).
(A. O.). G. K-n.
Udgang (engelsk: break, fransk: à linéa)
kaldes i Bogtrykfaget Slutlinien i en Periode.
I Almindelighed udfylder en U. ikke hele
Formatbredden med Tekst, og Linien maa i saa
Fald reguleres ved Hjælp af Udslutninger (s.
d.). Udgangskolumne eller
Spidskolumne (engelsk: short-page, fransk: page de
fin), den sidste Side i et Afsnit, som i
Almindelighed ikke udfylder hele Sidens Højde og
derfor ogsaa maa reguleres med større og
mindre Udslutningstyper.
E. S-r.
Udgang. Jægeren, der i Aftenskumringen,
naar Vildtet gaar ud for at søge Føde, stiller
sig for: staar paa U.
S. F.
Udgiver i juridisk Forstand er den, der
tager Bestemmelse om og foranstalter
Offentliggørelsen af et trykt Skrift. Iflg. Presseloven af
3. Jan. 1851 har U. det strafferetlige — og
dermed ogsaa det erstatningsretlige — Ansvar for
Indholdet af et her i Riget offentliggjort Skrift,
naar ingen Forfatter er anført paa Skriftet,
naar U. selv har navngivet sig paa Skriftet, og
naar han enten havde fast Bopæl her i Riget
ved Udgivelsen eller opholdt sig her ved
Sagsanlægget. Har flere i Forening udgivet et
Skrift, maa de ogsaa i Forening bære
Udgiveransvaret, medmindre en enkelt eller enkelte af
U. særlig har paataget sig Ansvaret for visse
Dele af Værket, idet de øvriges Ansvar da
bortfalder for disse Deles Vedkommende. — Iflg.
Forfatterloven af 1. Apr. 1912 findes der en
særlig Udgiverret m. H. t. Aviser og andre
periodiske Værker samt »Samlerværker«, der
bestaar dels i Samlinger af samme Forfatters
Værker og dels af Værker, der skabes ved
Bidrag fra forskellige Medarbejdere. U. har
nemlig her samme udelukkende Ret til Værkets
Offentliggørelse, som tilkommer Forfattere.
Derimod bevarer Forfatteren af det enkelte Bidrag
Forfatterretten m. H. t. dettes særskilte
Offentliggørelse. Ved anonyme eller pseudonyme
Værker kan U. udøve Retten paa
Forfatterens Vegne, altsaa f. Eks. paatale uberettigede
Eftertryk. Dette gælder dog kun, hvis
Forfatteren ikke selv træder frem og beviser sin
Ret for selv at udøve denne. Disse Regler
stemmer med Bernerkonventionen af 1908 og har
saaledes vidtstrakt international Gyldighed.
A. D. B.
Udglødning af Metaller har oftest det
Formaal at fjerne de Egenspændinger og den
Skørhed, en forudgaaende Koldstrækning har
medført. Virkningen vokser med Temperaturen og
Varmebehandlingens Varighed. Selv en svag
Opvarmning kan mærkes, naar den har været
langvarig, men først ved c. 400° begynder
Blødgørelsen for Alvor, og for at faa fuld Virkning
maa man opvarme til over
Omkrystallisationstemperaturen. Nogle Timers Udglødning ved
7—800° med paafølgende langsom (timevis)
Afkøling i Ovnen vil frembringe Minimum af
Flyde- og Brudspænding og Maksimum af Sejghed.
En saadan Udglødning bruges ved
Traadtrækning, naar Traaden er bleven for skør til at
kunne trækkes videre, eller naar den færdige
Traad ønskes blød og bøjelig, og overhovedet
benyttes en Udglødning over for alle Genstande,
der ved Fremstillingen har mistet en større
Del af deres Sejghed, end Hensynet til deres
Anvendelse tillader. Ved Glødning forsvinder
de gamle Korngrænser, og nye Korn af normal
Form og Størrelse danner sig. Denne
Omkrystallisation kan for Jernets Vedkommende kun
finde Sted i høje Temperaturer, mens den for
bløde Metaller som Bly og Tin allerede
foregaar i Stuetemperatur; disses Korn deler sig
under selve Koldbearbejdelsen, saa de ikke
bliver langstrakte. U. anvendes ogsaa med
andet Formaal end det at fjerne Virkningen af
Koldstrækning. Saaledes udgløder man
Staalstøbegods og Smedegods og lader det afkøle
langsomt i Ovnen for at undgaa
Egenspændinger, hidrørende fra at Overfladen og de spinkle
Dele køles hurtigere end det Indre og de svære
Dele. Svejste Stykker udglødes for at fjerne
Egenspændinger og Virkning af Overhedning.
Opløseligheden i Syrer forringes ved U., fordi
de elektriske Spændingsforskelle ophæves.
E. Su.
Udgæld, se Indgæld.
udhale (Søv.), forsyne med alt fornødent
Tilbehør. Udhaler, Udhalertalje,
henholdsvis et Tov og en Talje, der bruges til at
hale noget fra Dækket ud paa det Sted, hvor
det skal anvendes. Udhaling, d. s. s.
Udrustning.
(C. L. W.). C. B-h.
Udhugning. Ved regelmæssig Højskovsdrift,
hvor Træsamfundet dannes af lige gamle
Individer, begynder dets Liv altid med et meget
stort Individantal, Tusinder pr. ha, medens det
ender med et lille Antal, 100—200 pr. ha; denne
Nedgang i Stamtallet er Følgen af en stadig
Kamp mellem Træerne; Forstmanden leder da
denne Kamp ved at udhugge de Træer, som
ellers vilde blive dræbte af deres Naboer, eller
som ikke egner sig til at vokse videre. Da
Træsamfundets Udvikling foregaar jævnt, vilde det
svare bedst til den, om man udhuggede hvert
Aar; men da de udhuggede Træer skal
opskoves i Salgsvarer, maa man udhugge med
saadanne Mellemrum, at der hver Gang bliver
Vedmasse nok til at fremstille de forskellige
Varer. Ved næsten enhver U. bryder man
Sammenhængen i Træsamfundets Kronetag, og
Hensyn til Jordbundens Tilstand kræver da som
oftest, at der igen er indtraadt Slutning, inden
man udhugger næste Gang. Af begge Grunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
