Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udlægsmark - Udlændinge - Udlændinges Beskatning - Udløber - Udløsning - Udløsningsret - Udmaaling af Straf - Udmark - Udmattelsesbrud - Udmeldelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udlægsmark, den »Mark« (ɔ: det Skifte af
en Landejendoms Jord), der er »lagt ud«, d. v. s.
besaaet med (i Reglen) en Blanding af
Græsarter og Bælgplanter (Kløver, Sneglebælg,
Kællingetand o. l.) for i følgende Aar at give
Græsnings- eller Høudbytte. Betegnelsen U. anvendes
kun det Aar, da denne Besaaning finder Sted.
I de følgende Aar benævnes den Kløvermark
(særlig første Aar) eller Græsmark (særlig i de
derefter følgende Aar). Samtidig med, at nævnte
Frøblanding (»Udlægsfrøet«) saas, bliver den
samme Mark i Reglen tillige besaaet med Korn
(»Dæksæd«), hyppigst Havre, jævnlig Byg,
undertiden Vintersæd, der da er saaet i det
forudgaaende Efteraar. I »Udlægsaaret« (det Aar,
Marken er lagt ud) høstes altsaa en
Kornafgrøde, i Bunden af hvilken de unge Kløver- og
Græsplanter staar. Disse vilde nemlig selv give
en ganske utilfredsstillende Afgrøde i
Udlægsaaret. Efter at Dæksæden er høstet, vokser
Kløveren og Græsset saa godt til, at Planterne kan
overvintre og giver da Afgrøde i følgende Aar.
K. H-n.
Udlændinge, se Fremmede,
Fremmedpoliti, Statsborgerret,
Udlevering, Udvisning.
Udlændinges Beskatning.
Statsborgerforholdet er ikke afgørende for Skattepligten. Lige
saa lidt som en Stat kan kræve Skat af alle
sine Undersaatter uden Hensyn til deres
Opholdssted, lige saa lidt kan den fritage
Udlændinge, der opholder sig paa dens Territorium,
for Skattepligten. Dette giver sig saa
nogenlunde af sig selv for de indirekte Skatters
Vedkommende. Saavel Forbrugs- som
Omsætningsskatterne maa allerede af rent tekniske Grunde
paalægges alle Personer, der befinder sig
indenfor Landets Grænser, hvorimod de ikke rammer
andre. Mindre ligetil er Sagen for de direkte
Skatters Vedkommende. Det rimeligste vilde
være, om hver Stat beskattede netop de
Indtægter, som — uanset Erhververens
Opholdssted — hidrører fra dens Territorium, idet der
ved disse Indtægters Tilvejebringelse normalt
vil være blevet paaført den Udgifter, om ikke
til andet saa til Retsbeskyttelse. Men
Virkeligheden afviger stærkt fra denne Idealtilstand,
ikke alene af rent praktiske Grunde, men ogsaa
fordi Staterne er tilbøjelige til at udstrække
Skattepligten til de flest mulige Personer og
Indtægter, hvilket i mange Tilfælde fører til, at
Personer, der har Indtægter fra Udlandet, maa
betale Skat af disse to Steder. I nyere Tid har
man i begrænset Omfang søgt at undgaa en
saadan Dobbeltbeskatning gennem Afslutning af
internationale Overenskomster, men endnu er der
kun faa Fremskridt at notere paa dette
Omraade. I 1927 har en af Folkenes
Forbund nedsat Kommission af sagkyndige
imidlertid afgivet en Betænkning indeholdende 4
Konventionsudkast angaaende Dobbeltbeskatning
og Skatteflugt.
For Danmarks Vedkommende er
Hovedreglerne om Udlændinges Beskatning følgende.
Ejendomsskyld og Grundskyld m. v. maa, som
rimeligt er, betales af enhver ikke særlig
fritaget Ejendom uanset Besidderens Opholdssted,
Arveafgift erlægges af alle Arvelodder, der
gaar ud af Landet, og Indkomst- og
Formueskatten paahviler enhver Person, der er bosat
her i Landet, eller som uden at være dette ejer
fast Ejendom eller er Deltager i nogen Næring
eller Virksomhed her i Landet. Personer, der er
bosatte i Udlandet, svarer dog kun Skat af den
Indtægt og Formue af den nævnte Art, der
hidrører fra, henholdsvis er beroende her i Landet
hvorimod alle i Danmark bosatte Udlændinge
beskattes som Indlændinge; Skattepligten
paahviler de Paagældende med Hensyn til deres
Indtægt og Formue, ganske bortset fra at de
ogsaa beskattes deraf i Udlandet, hvilket ofte
vil være Tilfældet. Af Renter, Dividender o. l.,
som oppebæres her fra Landet, beskattes
Personer, der er bosatte i Udlandet, ikke.
Udenlandske Selskaber er skattepligtige her i
Landet i samme Omfang som Personer.
J. Th.
Udløber (bot.) kaldes vandrette,
straktleddede, lange og tynde Skud. De kan være
overjordiske, f. Eks. Jordbær, Krybende Ranunkel,
Korsknap o. m. a.; saadanne U. tjener den
vegetative Formering, idet de ved Bladfæsterne
slaar Rødder; den i Bladenes Hjørner
siddende Knop bliver da Udgangspunkt for en ny
Plante, medens de forbindende Stængelstykker
dør bort (naturlig Aflægning). Eller U. er
underjordiske (og da farveløse), f. Eks.
Steffensurt, Følfod; de ender hos nogle Planter, f. Eks.
Smalbladet Galtetand, Skovstjerne, Kartoffel,
med reservenæringsfyldte Knolde, hos
Sump-Dueurt med løgagtige Overvintringsorganer.
Underjordiske U. er en Form af vandrette
Rodstokke, der for en meget stor Mængde fleraarige
Urter har en overordentlig stor Betydning dels
for Livsvarigheden, dels for den vegetative
Formering.
(V. A. P.). A. M.
Udløsning. At udløse f. Eks. Koblingen i et
Automobil vil sige at spænde Motoren fra
Vognen saaledes, at Motoren uforstyrret kan
vedblive at arbejde uden Hensyn til Automobilets
øvrige Mekanisme.
D. H. B.
Udløsningsret. Efter D. og N. L. 5—7—14
har, hvor flere har Pant i en Ejendom, hver
af Panthaverne Ret til at udløse de andre ved
at udbetale deres Fordringer, en Ret, som de
dog sikkert kun kan gøre Anvendelse af, hvor
en af de andre Panthavere skrider til at gøre
Udlæg i Pantet.
K. B.
Udmaaling af Straf, se Strafudmaaling.
Udmark. I Fællesdriftens Tider dyrkedes
som Regel kun den Byen nærmest liggende Del
af Fællesjorden, medens den længst borte
liggende Del brugtes som Overdrev, ɔ: den
henlaa i vedvarende Græs, hvorpaa Byens
Kreaturer græssedes, vogtede af Byhyrden. Denne
yderste Del af Fællesjorden kaldtes U. Ved
Udskiftningen fik som Regel hver Bonde baade
noget af Indmarken og noget af U. som Særeje,
og naar der derfor nu tales om U., er det ogsaa
den længst borte liggende Del af Lodden, oftest
helt adskilt fra Indmarken eller Indlodden.
(H. D-P.). K. H-n.
Udmattelsesbrud, se Træthedsbrud.
Udmeldelse kaldes i Retssproget et Dekret,
hvorved en eller flere Personer beskikkes til at
foretage Besigtigelse, Vurdering, Syn og Skøn
o. l.
K. Hch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
