Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udrykker - Udsagnsord - Udsalg - Udschda - Udschidschi - udsejlede Distance - Udshein - Udsigtsret - udskaaren Skrift - Udskiftning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at Maskinen sættes i Gang, eller en
Omstyring (s. d.), ɔ: at Maskinen fra at gaa frem
bringes til at gaa tilbage eller omvendt.
Udrykning eller Indrykning foretages som Regel med
Haanden, Omstyring er sædvanlig automatisk,
idet den besørges af Maskinen selv.
(F. W.). D. H. B.
Udsagnsord, se Verbum.
Udsalg. Hermed betegnes de Handlendes
Realisation af Varer til nedsatte Priser, i
Almindelighed med Angivelse af særlige Grunde
for saadan Realisation. For i nogen Maade at
raade Bod paa de Vildskud, som Friheden til at
reklamere med »Udsalg«, der ofte kun var
fingeret, affødte, indførtes i Lovgivningen om
uretmæssig Konkurrence etc. (nu Lov Nr. 98 af 29.
Marts 1924) regulerende Bestemmelser i saa
Henseende. Herefter kan de saakaldte Sæsonudsalg
kun finde Sted i 2 Maaneder hvert Aar, samlet
eller i 2 Gange à 1 Maaned. Naar der angives
Udsalg paa Grund af særlige Omstændigheder,
saasom Flytning, Overdragelse eller Ophør,
eller af beskadigede Varer (Ildebrandsudsalg)
eller af Varer, der stammer fra Konkursboer o. l.,
maa saadant Udsalg ikke vare mere end 3
Maaneder, og Udsalget skal forud anmeldes for
Politiet, der samtidig skal have Fortegnelse over
de Varer, der saaledes udbydes.
Der har dannet sig en vis Sædvane i
Detailhandelen, hvorefter der gerne i Januar (og
Februar) holdes »aarligt Udsalg«. I Udlandet
er ogsaa Sommer-Udsalg i Juli almindelige, men
mindre herhjemme. Med Udsalg i Lovens
Forstand maa ikke forveksles de saakaldte
Remnants-days, d. v. s. Dage, hvor Rester og
udskudte Vare-Partier realiseres; herhjemme
gerne om Onsdagen.
Ch. V. N.
Udschda, se Udjda.
Udschidschi, se Ujiji.
udsejlede Distance [-’staŋsə], se Distance.
Udshein [u’dзain] (Udshain, Udshaiyini,
Ujjain), By i Forindien i Centralprovinsen,
ligger ved Floden Sipra, en Biflod til
Tschambal, ved Banen fra Bombay til Kahnpur,
Hovedstad i et Fyrstendømme af samme Navn, er
omgiven af en Mur, har et fyrsteligt Palads,
flere Hindutempler og Moskeer, 43908 Indb. U.
er af historisk Interesse derved, at
Hindugeograferne regnede den første Meridian gennem
denne By.
M. V.
Udsigtsret er en Ret, der haves over en fast
Ejendom som Regel af Ejeren af en anden fast
Ejendom, og som gaar ud paa, at den
»tjenende« Ejendom skal vedligeholdes paa en vis
Maade, eller ikke maa benyttes paa en vis
Maade alt med det Formaal, at der fra en anden
Ejendom (den »herskende«) uhindret kan være
Udsigt over den tjenende Ejendom. U. er en
negativ eller Tilstands-Servitut (se Servitut).
A. D. B.
udskaaren Skrift, se charta partita.
Udskiftning. I Løbet af 18. Aarh. blev det
mere og mere indlysende, at den første
Betingelse for at hæve Landbruget maatte være
gennem en U. at afskaffe det over hele Landet fra
gammel Tid gældende Jordfællesskab (s. d.).
Flere Godsejere havde frivillig foretaget U. af
Bøndergodset, og forskellige Lovbud (af
1758—60 og 1769) havde stræbt at fremme denne, men
det var dog først den berømte Forordning 23.
April 1781, der lagde Grunden til en mere
almindelig U. af Marker, Enge, Overdrev og
Heder. Det fastsattes, at enhver Lodsejer kunde
fordre de Jorder, han havde i Fællig med
andre, udskiftede saaledes, at hans Jord kom til
at ligge samlet paa eet eller højst 2 à 3 Steder,
og de andre Lodsejere skulde deltage i
Omkostningerne ved U. En Gang udskiftede Jorder
maatte aldrig mere inddrages i Fællig.
Udskiftet Jord kunde frit indhegnes, og de
tilgrænsende Lodsejere skulde hjælpe til med
Indhegningen. Imidlertid gik det i de første Aar kun
meget smaat med U. Ikke alene var Sagen i og
for sig meget vanskelig, men der var ogsaa den
Hovedmangel ved Forordningen 1781, at det paa
Godserne var Ejerne, der maatte bære
Udgifterne ved U. Derfor udkom Forordningen 15.
Juni 1792, hvorved Godsejerne fik Ret til at
fordele Renten af de Beløb, der medgik til U.,
paa vedkommende Fæstesteder, og Ret til at
give fæsteledige udskiftede Bøndergaarde i
Forpagtning paa ikke under 50 Aar eller paa 2
eller flere Personers Levetid i Stedet for at give
dem i Livsfæste. U. gik nu rask for sig, og i
Løbet af 10 Aar var Fællesskabet ophævet paa
over Halvdelen af Landets Areal; 1837 var kun
1 % af Arealet i Fællesskab, og nu er
Fællesskab, for saa vidt angaar Markjorder,
fuldstændig bortfaldet, og den med U. i Forbindelse
staaende Udflytning fra Landsbyerne
gennemført, for saa vidt den viste sig nødvendig.
U. har selvfølgelig, da den stillede Jordejeren
fuldkommen fri med Hensyn til Jordens Drift,
haft fremragende Betydning for Landbrugets
Fremgang; men dette viste sig ingenlunde
straks overalt. Mangfoldige Bønder formaaede
ikke straks at gennemføre den nye
Driftsmaade. Den Maade, hvorpaa U. var gennemført, var
ogsaa ofte uheldig, og der maatte i Tidens Løb
ved Omdeling af Jorderne og ved Køb og Salg
raades Bod paa uheldige U. Om Udskiftning af
Skove se Forordning 27. Septbr 1805.
Forordning 1781 omfattede ikke Tørvemoser, men U.
af disse, der ofte dreves i Fællesskab,
foreskreves ved Lov 30. Decbr 1858. Enkelte Overdrev,
Heder, Tørvemoser og Skove henligger endnu
i Fællig.
(Ludv. H.). P. J. J.
I Norge havde allerede de ældste Love
Bestemmelser om U. baade af Sameje
(oðalsskipti) og af Fællesbrug (hafnskipti, U.
mellem Lejlændinger). Disse Bestemmelser kom
ind i N. L. (især 5—2—68 og 3—12—15) og blev
ikke afløst førend ved Lov om U. af 17. Aug.
1821. Foruden U. af fuldkomment Fællesskab
(Sameje) gav Loven Adgang ogsaa til U. af
ufuldkomment Fællesskab, i senere Love kaldet
Tejgblanding. Den næste Lov om U. af 12.
Oktbr 1857 foranledigede Oprettelsen af en egen
Udskiftningsetat, Udskiftningsformænd. Den nu
gældende Lov er af 13. Marts 1882 med vigtige
Ændringer af 5. Decbr 1917.
Udskiftningsvæsenet staar under Landbrugsdepartementet, som
har et Udskiftningskontor med en
Udskiftningschef og en Opmaalingsinspektør. Etaten bestaar
forøvrigt af c. 50 Formænd, de fleste med faste
Distrikter, og c. 90 Landmaalere, alle ansat og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
