Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 171 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udskrivningsvæsenet - Udskud - Udskudsvarer - Udskydelsesret - Udskydning - Udskænkning - Udslag - Udslutning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Værnepligtsstyret bestaar af Amtmanden og Krigskommissæren.
Hvert Krigskommissariat omfatter flere
Bataillonsudskrivningsdistrikter.
Hver Infanteribataillon er tildelt et
Rekrutterings- og Udskrivningsdistrikt, enten alene eller
i Forening med et eller flere af Specialvaabnene
eller Dele af saadanne. Ethvert
Lensmandsdistrikt og enhver Købstad udgør en
Indrulleringskreds, for hvilken der haves en
Indrulleringskommission. Denne bestaar
af en Officer (vedkommende
Infanterikompagnichef) som Formand og 2 andre Medlemmer,
nemlig for Landet Lensmanden, i Byerne en
Tjenestemand af Politiet og en for
Indrulleringskredsen valgt Kredsformand. Hver
Indrulleringskreds inddeles i Roder, og for
hver af disse findes en Rodeforstander,
hvis Pligt det er at have Indseende med det
til Roden hørende unge Mandskabs Afgang og
Tilgang, Flytning m. m. Alle unge Mænd skal
optages paa Udskrivningsliste (indrulleres) i
det Aar, hvori de fylder 20 Aar.

Forsvarskommissionen af 1920 har foreslaaet,
at Kompagnichefernes nuværende Arbejde som
Formænd i Indrulleringskommissionerne for
Fremtiden skal fordeles mellem
Krigskommissærerne og Lensmændene, og at disse sidste skal
være Formænd i Indrulleringskommissionerne.
Stortingets Proposition Nr. 33 optog det af
Forsvarskommissionen fremsatte Forslag og har
endvidere foreslaaet, at de nuværende
Krigskommissærers Forretninger skal overtages af
Infanteriregimenternes Oberstløjtnanter.

I Sverige er hvert af de 6
Arméfordelingsomraader inddelt i et Antal
Udskrivningsomraader, hvoraf der i
alt findes 22 foruden Gotland, der danner et
Omraade for sig selv. Cheferne for
Fodfolksregimenterne (undtagen 2) er tillige Chefer for
Udskrivningsomraaderne. Hvert
Udskrivningsomraade er delt i et Antal
Indrulleringskredse. For hver Indrulleringskreds findes et
Udskrivningsnævn bestaaende af en
Officer fra det paagældende Regiment som
Formand samt 2 i Omraadet bosatte ikke
Militære, der tillige med to Suppleanter vælges for
to Aar. For hvert Udskrivningsomraade findes
en Udskrivningsrevision bestaaende
af Landshøvdingen som Formand samt
Udskrivningschefen og 3 andre inden for Lenet eller
Byen boende. En Militær- og en Civillæge
tilforordnes Revisionen. Alle unge Mænd skal
indrulleres i det Aar, hvori de fylder 20 Aar.
O. F.

Udskud. Ved U. paa ældre
Bindingsværksbygninger forstaas en uden for Husets Væg
udskydende Udbygning med lavere Ydervæg,
hvorover Bygningens Tag forlænger sig ned.
U. hedder paa Sjælland Lyde og findes her
kun paa kortere Strækninger af Ydervæggen. I
gammeldags nord- og vestjydsk Byggeskik
indgaar U. derimod som et fast Led i Husets
Konstruktion og kan strække sig langs begge
Husets Langsider; Taget bæres her af to
Højremme, der hviler paa en Række Stolper c.
1 m inden for Ydervæggene. Kun Stuernes ene
Ydervæg er skudt tilbage i Flugt med de
bærende Stolper for at skaffe større Vindues- og
Dørhøjde. Byggemaaden er hensigtsmæssig i
disse Egnes barske Vejrlig, idet Husets
bærende Led ligger beskyttede inden for
Ydervæggene. Aggerhuset i Dansk Folkemuseums
Frilandsafdeling er en saadan vestjydsk Bygning
med U.
I. O.

Udskudsvarer er Betegnelse for Varer, der
er behæftede med Kvalitets- eller Skønhedsfejl.

Udskydelsesret, saaledes betegnes Retten
til i Nævningesager at forkaste et vist Antal af
de ved Lodtrækning udtagne Nævninger.
Retten kan udøves saavel af den offentlige
Anklagemyndighed som af Anklagede selv. Her i
Landet, hvor 12 Nævninger fungerer ved Sagens
Behandling, kan der fra hver af Siderne
forkastes indtil 4 af de udtrukne Navne; i
paakommende Tilfælde maa naturligvis
Lodtrækningen fortsættes, indtil 12 uforkastede
Nævninger er udtrukne.
K. Hch.

Udskydning (engelsk: to impose, fransk:
imposer) kaldes i Bogtrykfaget Satssidernes
særegne Stilling i Hurtigpressens Fundament,
naar Satsformen forberedes for Trykningen.
(Se Bogtryk, Fig. 7).
E. S-r.

Udskænkning, se Beværtningsnæring.

Udslag kaldes de Skud, som udvikler sig fra
Stubben (Stødet) af et Træ, efter at Stammen
er afhugget; de kan vokse frem til selvstændige
Stammer. Af Danmarks Skovtræer har kun
Løvtræerne Evne til at give U., Eg og Æl mest,
Bøg mindst; Evnen til at give U. aftager med
stigende Alder.
C. V. P.

Udslutning (engelsk: to space out, fransk:
justifier) kaldes i Typografien Sætterens
Regulering af Afstanden mellem de sammenstillede
Ord, saaledes at alle Linier i den givne Sats
opnaar nøjagtig den samme Formatbredde. De
Typelegemer, med hvilke Reguleringen
iværksættes, kaldes med et Fællesnavn
Udslutninger (engelsk: spaces, quads, fransk:
espaces, cadrats). Da U. kun skal give tomme
Rum mellem Ordene, er disse Typer c. 4 1/2
mm lavere end Typerne med indgraveret
Skriftbillede. Den største U. er Gevierten
(engelsk: m-quad, fransk: cadratin), hvis
Tværgennemsnit skal være i nøje Overensstemmelse
med Skriftens Kegle (se Skriftsystem),
saaledes at Typen danner et ligesidet Legeme

(

).

I de ældre Skriftsystemer er Gevierten en

Slags Maaleenhed for de mindre
Udslutningstykkelser, idet disse er større eller mindre
Brøkdele af denne. Saaledes skal to

Halvgevierter (

) (engelsk: n-quads, fransk:

demicadratins), tre Dritler (

) (engelsk:

thick-space), fire Slieser (

) (tysk:

Viertelgeviert, engelsk: four to m-quad), seks tykke

Spatier (

) og otte tynde eller

Haarspatier (

) (engelsk: eight to m-quad) hver

for sig i Tykkelse stemme med en Geviert. I
det franske (Didot’s) Skriftsystem, som er lagt
til Grund for alle nyere Bogtrykkeriers
Typemateriale, og i det amerikanske Punktsystem,
gaar U. i alle Skriftkegler op i hverandre.
Enheden i Systemet er Haarspatiet, det
metriske Punkt kaldet, hvis Tykkelse er 1/2660 m
i alle Skriftkegler, og Udslutningstykkelserne
benævnes efter det Antal Enheder, det
indeholder: Topunkt-, Trepunkt-, Firepunktstykker o.
s. v. (se Skriftsystem).
E. S-r.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>