Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udsmedningsprøver - Udsmykningsfigur - Udsnit - Udsparing - Udspiling - Udsted - Udstilling - Udstopning - Udstopning af Dyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udsmedningsprøver, se
Smedelighedsprøver.
Udsmykningsfigur (mus.), se Forsiring.
Udsnit eller Sektor (mat.) er i
Plangeometrien et Areal begrænset af en Bue paa en
Kurve og dens Endepunkters Forbindelseslinier
med et Punkt, hyppigst et saadant, der har
særlig Betydning for Kurven, som ved Cirklen
Centrum, ved Ellipsen et Brændpunkt. I
Rumgeometrien er U. et Legeme begrænset af en
Kegleflade og en anden Flade; et Eksempel er
Kugleudsnittet, hvor Keglefladen har Toppunkt
i Kuglens Centrum (se Cirkel og Kugle).
Chr. C.
Udsparing. Massive Mure o. l. udføres
undertiden med Hulrum eller gennemgaaende
Huller for at spare overflødigt Materiale. Baade
Handlingen og Hulrummet kaldes en U.
E. Su.
Udspiling (engelsk: to space out, fransk:
chasser) kaldes i Bogtrykfaget Satsliniernes
Udspiling til den rette Formatbredde ved at
udvide de ordinære Mellemrum mellem Ordene
med tynde Spatier.
E. S-r.
Udsted er i Grønland Betegnelsen for en
mindre Handelsplads, der forsynes med
Handelsvarer fra og afleverer de indhandlede
Produkter til den Koloni, hvorunder det sorterer.
Et U. bestyres i Reglen af en saakaldet
Udligger, der enten kan være en dansk
Haandværket der efter længere Tjenestetid i Landet
har vist sig duelig dertil, eller en Grønlænder,
der er i »Handelens« Tjeneste.
G. F. H.
Udstilling, se Industriudstillinger,
Kunstudstillinger og
Verdensudstillinger.
Udstopning, d. s. s. Tamponade (s. d.).
Udstopning af Dyr har været udført siden
Oldtiden, men Hensigten med de udstoppede
Dyr var kun at anvende dem som Lokkedyr paa
Jagten. Fremgangsmaaden bestod i, at Dyrene
tørredes, efter at Indvoldene var udtagne og
erstattede med stærkt lugtende Urter. Da man
i 16. Aarhundrede begyndte at anlægge
Naturaliesamlinger i videnskabeligt Øjemed,
fremkom der bedre Metoder. For at opnaa
Dygtighed i dette Arbejde maa man studere Dyrene
og deres Liv og Færden i Naturen og føre
Optegnelser over, hvad man har set. Dyrene skal
være friske for at være tjenlige til Udstopning;
om fornødent vaskes de med Vand og Benzin,
og Haar og Fjer tørres med Kartoffelmel. Naar
Skindet er flaaet af, indpensles dets Inderside
med Arsensæbe udrørt med Vand.
Opstilling. Fuglens Overarme knækkes,
Armmusklerne fjernes; gennem et Snit i Skindet
fra Skulderen under venstre Vinge udtages
Kroppen, Benene overskæres ved Knæet,
Overarmene fjernes fra Albuen, Underarmene renses
fra Undersiden. Halsskindet krænges over Hals
og Kranium til Næbroden, Hjernen udtages,
Øjne og Kød fjernes og erstattes med Blaar; en
kunstig Hals, lidt kortere end den udtagne og
lavet af Blaar, glat viklet om et Stykke
Jerntraad, fastgøres i Nakkehullet; Skindet krænges
tilbage, Halstraaden bores ud gennem Hovedet.
Paa Gæs, Ænder o. a. kan Skindet ikke trækkes
over Hovedet, det udtages gennem et Snit under
Hagen; naar Halsen er sat i, sys det sammen;
Bentraadene bores op langs Tarse og Skinneben,
kunstig Læg laves af glat omviklet Blaar. Den
kunstige Krop laves af Træuld fast
sammensnøret med Sejlgarn, af Størrelse som den
udtagne. Naar Kroppen er lagt lige ind i Skindet,
fastgøres Hals og Ben. Traadene bores ud
igennem Kroppen, de fremragende Spidser bøjes
tilbage. Styrefjerene fæstnes ved en bøjet
Jerntraad, som bores ind under dem. Glasøjne
sættes ind under Øjelaagene, Fuglen anbringes paa
Gren eller Plade og formes under Benyttelse af
Optegnelserne. Vingerne fæstnes med Naale,
lidt Bomuld stoppes i Svælget, om Styrefjerene
lægges to Papstrimler, som fastholdes med
Naale, Tæerne fæstes med Naale, Fuglen glattes og
tørres under stadig Tilsyn. Fugle, som skal have
spilede Vinger, aabnes i Ryggen, Overarmen
knækkes ikke. Underarmen renses fra
Oversiden. Vingetraadene bores ind over
Haandleddet mellem Skindet langs Under- og Overarmen
og fastbindes til denne. Naar Vingerne er bragt
i Stilling, holdes Svingfjerene paa Plads mellem
Papstrimler med Naale.
Mindre Pattedyr opstilles efter samme
Princip; de aabnes fra Gatbor op mod Brystbenet.
Benene løsnes i Hofter og Skuldre, og hele
Halehvirvelsøjlen trækkes ud. Benmusklerne
erstattes med fint Træuld eller Blaar og glattes
ligesom den kunstige Krop ved Omvikling med
fin Traad; Snuden formes af Gips, Halen
behøver kun en Jerntraad; under Udformningen
eventuelt lidt Efterstopning ved Hofter og
Skuldre. Hoveder af større Dyr, Hjortearter,
modeleres i Gips eller Papiermaché uden om
Kranium og Hals af sammensnøret Træuld. Større
Dyr udstoppes bedst under Bibeholdelse af
Skelettet; dette bevikles med Træuld, Musklerne
udmodeleres af Gips eller en Blanding af Gips,
Papiermaché og Lim; Huden sys eller sømmes
paa efter yderligere Opskæring; indtil Huden,
der maa renses helt for Kød, Fedt og Bindevæv,
kan trækkes paa, opbevares den i Karbolvand
eller i Saltlage med lidt tilsat Svovlsyre.
Skindlægning. Udstoppede Fugle og Dyr,
der er formede som døde Eksemplarer, med
sammenlagte Vinger, udstrakte Ben og
velordnet Fjer- eller Haardragt, kaldes, naar de er
fremstillede som beskrevet, »opstillede Skind«;
er Kroppen kun Vat eller Træuld, løst indlagt,
kaldes de »løse Skind«; Skind tørres, henlagte
paa Vat eller ophænges; de kan senere opstilles,
og blødgøres da ved at ligge i Vand eller
fugtigt Savsmuld; Fjer og Haar tørres med
Kartoffelmel. Skudte Dyr forsendes med Vat i
Svælg og Skudsaar, indrullede i Papir, bundne
til et Bræt eller en Pind lidt længere end
Eksemplaret og endelig vel indpakkede i Papir e. l.
Et Skab til opstillede Dyr skal være støvtæt.
Alle Eksemplarer udtages og renses en Gang om
Aaret med en blød Pensel og Viskestykke. Skind
opbevares i Skabe med Skuffer paa Vat. Alle
Eksemplarer skal være forsynede med Etikette
med Navn, Køn, samt Sted, Dato og Aar for
Nedlæggelsen. Kønsbestemmelsen foretages, naar
den kunstige Krop er færdig, og skal saavel som
Artsbestemmelsen foretages med største
Agtpaagivenhed, navnlig Kønsbestemmelsen, der ingen
Sinde kan gøres om. (Litt.: H. Chr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
