Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udstopning af Dyr - Udstykning eller Udparcellering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mortensen, »Anvisning til at udstoppe og opbevare
Fugleskind, der ikke ønskes opstillede« [Viborg
1889]; A. Pirtzel, »Vejledning i Udstopning
af Fugle og mindre Pattedyr« [2. Udg. Kbhvn
1905]).
(A. Pirtzel). R. Hg.
Udstykning eller Udparcellering;
herved forstaar man en Deling af en fast
Ejendom i to eller flere Dele eller Parceller.
Oprindelig stod det enhver frit at udstykke sin
Ejendom, som han selv ønskede, og der førtes
ikke fra det Offentliges Side nogen Kontrol med
Delingen, men efterhaanden blev der givet en
hel Række Lovbestemmelser om U., der
tilsigtede dels at gøre det muligt for Staten at føre
den fornødne Kontrol med Delingen af de faste
Ejendomme af Hensyn til de paa disse hvilende
Skatter og Afgifter, dels i Samfundets
Interesse at forhindre, at alle de større faste
Ejendomme forsvinder. Det første opnaaedes ved
at foreskrive, at enhver Deling af en fast
Ejendom for at være gyldig skulde approberes af
Staten, det sidste ved at fastsætte, at visse
Ejendomme kun maa udstykkes saaledes, at der
bliver en Hovedparcel af en vis Størrelse
tilbage, jfr. for Danmarks Vedkommende
Forordning 13. Maj 1769, Plakat 2. August 1786,
Forordning 25. Juni 1810, Forordning 3. Decbr
1819 samt Lovene 11. Maj 1897 og 6. April 1906.
De nu i det oprindelige Kongerige
gældende Bestemmelser om Udstykning findes
i Lov Nr. 108 af 3. April 1925, der traadte i
Kraft den 1. April 1925. Ifølge denne Lov
udkræves Landbrugsministeriets Approbation paa
Udstykningen af en samlet fast Ejendom,
og Loven fastsætter nærmere i sin § 1, hvad
der forstaas ved en »samlet fast Ejendom«.
Medens der efter den tidligere gældende
Lovgivning med Hensyn til Adgangen til
Udstykning gjaldt forskjellige Regler for Hovedgaarde,
Selvejerbondegaarde, Fæstebondegaarde,
Pligthuse og Fæstehuse, er Forholdet nu blevet
simplificeret, idet de nævnte Ejendomme ved en
anden Lov, ligeledes af 3. Apr. 1925, er blevne
sammenfattede under Betegnelsen
»Landbrugsejendomme«. Herefter gælder følgende Regler:
a. De i Henhold til Lovene af 4. Oktbr 1919
og 29. Marts 1924 og de tilsvarende ældre Love
af 1899, 1904, 1909, 1914 og 1917 oprettede
Husmandsbrug, jfr. Artiklen »Landarbejder«,
kan ikke udstykkes, medmindre
almenøkonomiske Forhold, Kommunens Bebyggelsesforhold
eller lignende gør det ønskeligt at kunne
anvende den paagældende Husmandslod helt eller
delvis paa anden Maade.
b. Andre Landbrugsejendomme,
jfr. foran, deles under Hensyn til Forholdet
mellem Ejendommens Areal og dens Hartkorn,
beregnet efter Forholdet den 1. Apr. 1925 eller
— for de senere opstaaede Ejendomme — ved
disses Oprettelse, i 4 Klasser. Til 1. Klasse
hører de Landbrugsejendomme, der har 5 ha
eller derunder til 1 Td. Hartkorn, til 2. Klasse
de Landbrugsejendomme, der har over 5 og
indtil 8 ha inklusive til 1 Td. Hartkorn, til 3.
Klasse de Landbrugsejendomme, der har over
8 og indtil 14 ha inklusive til 1 Td. Hartkorn,
og til 4. Klasse endelig de
Landbrugsejendomme, som har over 14 ha til 1 Td. Hartkorn. Ved
Udstykningen af de nævnte 4 Klasser af
Landbrugsejendomme skal der forblive en
Hovedparcel tilbage, hvis Mindstestørrelse er fastsat
saaledes: for 1. Klasse mindst 7 ha og enten 2
Tdr Hartkorn eller 6 ha boniteret Maal, for 2.
Klasse mindst 10 ha og enten 1 1/2 Td.
Hartkorn eller 4 1/2 ha boniteret Maal, for 3. Klasse
mindst 12 ha og enten 1 Td. Hartkorn eller
3 ha boniteret Maal, og for 4. Klasse mindst
14 ha og enten 1/2 Td. Hartkorn eller 2 1/2 ha
boniteret Maal.
c. Samlede Fredskovstrækninger maa ikke
udstykkes i mindre Lodder end 50 ha
geometrisk Maal, og saadanne samlede
Fredskovstrækninger, der allerede er mindre end 100 ha
geometrisk Maal, kan ikke ved Udstykning deles.
Hvorvidt en Skov, om hvis Udstykning der er
Spørgsmaal, er en »samlet Fredskovstrækning«,
afgøres af Landbrugsministeriet.
Ifølge § 3 i Loven af 3. Apr. 1925 kan
Landbrugsministeriet dog i en Række særligt angivne
Tilfælde tillade en yderligere Udstykning,
saaledes at Hovedparcellen gaar ned under den
fastsatte Mindstestørrelse. Alle andre, ikke foran
nævnte Ejendomme kan udstykkes, uden at der
skal blive en Hovedparcel af en vis Størrelse
tilbage. Ved alle Udstykninger paaser
Ministeriet, at Parcellerne udlægges med en for
Jordens Benyttelse heldig Figur, og at alle
Parceller har den fornødne Adgang til offentlig Vej.
I de Tilfælde, hvor der udlægges en
Hovedparcel, skal denne, saafremt den ikke alt er
forsynet med de fornødne Bygninger, inden 2 Aar
forsynes med saadanne.
For de sønderjydske Landsdeles
Vedkommende er der ved Lov Nr. 107 af 3.
April 1925 givet tilsvarende Regler. Ogsaa her
deles Landbrugsejendommene i 4 Klasser, men
Delingen sker paa Grundlag af Forholdet
mellem Ejendommens Skyldudbytte (Reinertrag) og
Areal. Til 1. Klasse henregnes de Ejendomme,
der har over 8 Dalers Skyld pr. ha, til 2. Klasse
de Ejendomme, der har over 5 og indtil 8
Daler inklusive Skyld pr. ha, til 3. Klasse de
Ejendomme, der har over 3 og indtil 5 Daler
inklusive Skyld pr. ha, og til 4. Klasse de
Ejendomme, der har indtil 3 Daler inklusive pr. ha.
Ved Udstykningen af disse 4 Klasser af
Ejendomme skal der forblive en Hovedparcel
tilbage, hvis Mindstestørrelse er fastsat saaledes:
for 1. Klasse mindst 7 ha, 80 Daler Skyld og
10000 Kr. Jordværdi, for 2. Klasse mindst 10 ha,
60 Daler Skyld og 8000 Kr. Jordværdi, for 3.
Klasse mindst 12 ha, 40 Dalers Skyld og 7000
Kr. Jordværdi, og for 4. Klasse mindst 14 ha,
20 Daler Skyld og 6000 Kr. Jordværdi.
Sluttelig skal mærkes, at en Udstykning ikke
blot er nødvendig, naar man vil afhænde en
Parcel af en samlet fast Ejendom, men ogsaa
naar man vil bortfæste eller bortleje
for længere Tid end 10 Aar en Parcel af en
saadan Ejendom.
H. Gr.
I Norge er Adgangen til U. som
Hovedregel ubegrænset. Dog kræver gerne
Bygningslovene, at Reguleringskommissionens Samtykke
skal indhentes til Deling, hvorved et
Grundstykke bliver uskikket til hensigtsmæssig
selvstændig Bebyggelse.
K. Ø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
