Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udstyr - Udsvedning - Udsvingsstyrke - Udsætning - Udsættelse (kaldet Anstand) - Udsættelse (af Retsmøder) - Udsættelse (af Rigsdagen) - Udsættelse af Børn - Udsættelsesforretning - Udtagelsesret - Udtagning - Udtegning - Udtrækker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udstyr (Brudeudstyr). Ved U. forstaas dels
i videre Forstand alt, hvad Bruden medbringer
fra sit fædrene Hjem til sit ny Bo, dels i
snævrere Forstand hendes Forsyning med
Gangklæder og andre Tekstilier, særlig Dække- og
Sengetøj. U. udgjorde i gamle Dage baade hos
højere og lavere Stænder en meget væsentlig
Del af Medgiften. Hvor omfattende en
Prinsesses Udstyr kunde være i 17. Aarhundrede, ses
af Otto Andrup’s Afhandling: »Prinsesse
Anna Sofies Giftermaal og U.« i »Fra Arkiv og
Museum« V (1916); jfr. Troels-Lund,
»Dagligt Liv i Norden i 16. Aarhundrede« X.
J. Ø.
Udsvedning, se Sweating-System.
Udsvingsstyrke, se Varighedsforsøg.
Udsætning. For at øge Fiskebestanden i
Vandløb og Søer udsættes (eller udplantes) ofte
kunstig klækket Fiskeyngel. Indsætning
(Indplantning) betegner nærmest lignende
Anvendelse af andet Steds fanget Fisk, men Ordene
bruges ofte i Flæng.
C. V. O.
Udsættelse (i det ældre Retssprog kaldet
Anstand) er ofte en processuel
Nødvendighed, idet det i enhver Proces kan forekomme,
at Parterne har Brug for en passende Frist for
at overveje og udarbejde deres Gensvar paa det
af Modparten fremførte eller for at fremskaffe
de fornødne Beviser, ligesom ogsaa personlige
Forhindringer fra Parternes eller Rettens Side
kan nødvendiggøre en U. Under en skriftlig
Procedure spiller U. en fremtrædende Rolle og
medfører ofte en overdreven Forhaling af
Processens Gang, hvorimod den mundtlige
Procedure har det Fortrin, at den i langt ringere
Grad gør Brug af U. Vor nugældende
Procesmaade, der principielt er mundtlig og blot
understøttes af en summarisk skriftlig
Forberedelse, har i væsentlig Grad indskrænket U.’s
Hyppighed og Varighed og derved bidraget til at
fjerne en af Ulemperne ved den ældre
Retspleje, som navnlig ved Domstolene uden for
København ofte led en urimelig Forsinkelse ved
talrige og langvarige U.
K. Hch.
Udsættelse (af Retsmøder). I Norge
traadte den nye Lov om Rettergangsmaaden
i Tvistemaal i Kraft fra 1. Juli 1927, dog
væsentlig kun for Underinstansens Vedkommende.
Hovedforhandlingen er her mundtlig, og den
skal om mulig tilendebringes i et eneste
Retsmøde. Men der er lovbestemte og der kan være
nødvendige Grunde for U.; Bestemmelserne
herom findes især i Lovens § 96. Parternes
Enighed om U. er ikke afgørende.
K. Ø.
Udsættelse (af Rigsdagen) er en Beføjelse,
der i de fleste Lande er hjemlet
Statsoverhovedet over for Parlamentet ved Siden af hans Ret
til at slutte eller eventuelt opløse dette. U. er
en Beføjelse, der er mindre vidtgaaende end
Slutningen, endsige Opløsningen af Rigsdagen.
Medens Slutningen gør Ende paa
Rigsdagssamlingen, saaledes at der som Regel ingen
Kontinuitet er mellem de forskellige
Rigsdagssamlinger, og medens Opløsningen endog helt
tilintetgør Rigsdagsmandaterne, saaledes at
Rigsdagen ikke paany kan samles, før nye Valg er
foretagne, bevirker en U. fra Statsoverhovedets
Side vel, at Rigsdagen, saa længe U. varer, ikke
kan samles eller være samlet, og at den derfor
i den Tid intet kan foretage med retlig
Gyldighed, ligesom U. ogsaa i Almindelighed med
Hensyn til Rigsdagsmændenes Beskyttelse mod
Fængsling m. v. har samme Virkning som en
Slutning. Men da den kun skal bevirke en U.
af Rigsdagens Møder, ikke en Slutning af disse,
træder Rigsdagen af sig selv sammen, saa snart
Tiden for U. er udløben, og kan da uden videre
fortsætte sit Arbejde paa det Stadium, hvor
det befandt sig, før U. skete. En U.
forudsætter, at Rigsdagen endnu ikke er færdig med
sit Arbejde og altsaa endnu ikke kan sluttes;
paa den anden Side forudsætter den, at der
maa være indtraadt Omstændigheder, som
desuagtet tvinger til eller gør det forsvarligt
midlertidigt at afbryde Samlingen eller udsætte
Rigsdagens Sammentræden. Som saadanne
Grunde kan anføres Naturhindringer f. Eks.
Isvanskeligheder, Uro i Landet eller Fare for
Krig m. v.; i Konflikttiden i Firserne i
Danmark udsattes Rigsdagen jævnligt for at
tilvejebringe den for foreløbige Loves
Udstedelse nødvendige Betingelse, at Rigsdagen ikke er
samlet. En Forudsætning for, at U. kan ske, er,
at Rigsdagen i det mindste maa være indkaldt
til Møde; derimod er det ikke nødvendigt, at
den først skal være sammentraadt og have
konstitueret sig, hvad der jo, hvis det er
Naturhindringer, der begrunder U., kan være
umuligt og ellers vil være overflødigt. Da
Rigsdagen, hvor den bestaar af to Kamre, ikke
retsgyldigt kan handle, uden at begge Kamre er
samlede, maa en U. af Parlamentet altid
ramme begge Kamre.
I Danmark findes Reglerne om U. i
Grundlovens § 21. Derefter er Kongen, med Hensyn
til den ordentlige Rigsdag, der skal indkaldes
hvert Aar og har en bestemt Ret til at være
sammen, underkastet visse Begrænsninger, idet
han dels kun kan udsætte dens Møder paa
bestemt Tid, dels uden Rigsdagens Samtykke ikke
kan udsætte den længere end paa 2 Maaneder
og ikke mere end én Gang i Aaret inden dens
næste ordentlige Samling. En overordentlig
Rigsdag derimod kan Kongen altid frit udsætte,
idet dens Varighed beror alene paa hans
Bestemmelse.
K. B.
Udsættelse af Børn, se Prisgivelse
af Hjælpeløse.
Udsættelsesforretning, se
umiddelbare Fogedforretninger.
Udtagelsesret, d. s. s. beneficium
competéntiæ (se beneficium).
Udtagning, ved Blikforarbejdning Udvidelse
af Genstandens Tværsnit, smlg. Indtagning.
(F. W.). E. Su.
Udtegning (engelsk: to mark out, fransk:
marquer) kaldes i Bogtrykfaget et
Blyantsmærke i Manuskriptet ved det Ord eller den
Linie, hvortil Sætteren er kommen, saaledes at
han senere let kan finde, hvor han sidst endte.
E. S-r.
Udtrækker (Ekstraktor), ved
Haandskydevaaben (se 10. Bd S. 589, Fig. 15 u) den
Laasdel, der, efter at Skuddet er affyret,
fjerner det tomme Patronhylster fra Løbets Kammer.
U. er forsynet med en Hage (Fig. 15 i), der er
udfræset efter Patronens Krave, og som, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
