Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udtrækker - Udtrækning (af Obligationer) - Udtynding - Udtælling - udtørrende Midler - Udtørring - Udtørringsanlæg - Udvalg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Geværlaasen lukkes, træder ind i et Udsnit i
Piben, idet den samtidig griber foran
Patronkraven. For at denne Bevægelse skal kunne
foregaa, er U. formet som en Fjeder — i
Reglen enarmet — og er fæstet til Bundstykket
(Fig. 15 b) paa en saadan Maade, at den kan
følge dets frem- og tilbagegaaende Bevægelse
uden at deltage i den omdrejende. Naar U.
fører Patronhylsteret tilbage, kastes dette ud af
Laasestolen ved at støde mod en deri siddende
Udkaster, der enten kan være Hovedet af
en lille Skrue eller Enden af en lille Vægtstang
eller Fjeder, der, naar den bliver fri af
Bundstykket, kan træde saa meget frem, at den kan
ramme det tilbagegaaende Patronhylster og
derved kaste det ud. Ved de automatiske
Vaaben virker U. undertiden direkte som
Udkaster (se 19. Bd, S. 1072, Fig. 1-3, 20).
(E. P.). C. Q.
Udtrækning (af Obligationer). Naar
et Obligationslaan optages, maa der samtidig,
hvis Talen da ikke er om et uamortisabelt Laan,
træffes Bestemmelse om, hvordan
Tilbagebetalingen skal finde Sted. Det simpleste er, at hele
Beløbet forfalder til Udbetaling paa een Gang,
men ofte vælger man at lade Amortisationen
strække sig over en længere Periode, eventuelt
over hele Laanets Løbetid, saaledes at der hvert
Aar skal tilbagebetales et vist Beløb, enten
gennem Udtrækning af Obligationer til en bestemt
fastsat Kurs, oftest Pari, eller gennem Opkøb til
Dagskursen, to Fremgangsmaader som Debitor
undertiden frit kan vælge mellem. Naar
Amortisationen skal ske gennem Udtrækning, hvilket
er det almindeligste, kan Debitor ikke uden
videre udtrække mere om Aaret end stipuleret,
men ofte vil han have forbeholdt sig Ret hertil,
foruden at det efter Laanebetingelserne kan staa
ham frit for at opsige hele Laanebeløbet til
Indfrielse med et kortere eller længere Varsel.
J. Th.
Udtynding bruges oftest om Borttagelse af
overflødige Planter i en tæt Saaning eller
Prikling, medens Planterne (f. Eks. Roer) er smaa.
Mindre rigtigt bruges nu om Stunder U. ogsaa
om den egentlige Udhugning i et Træsamfund,
uanset Alderen.
C. V. P.
U. af Frøplanter foretages, naar de er
saaet paa Blivestedet, og de for at opnaa
tilstrækkelig Udvikling maa have større indbyrdes
Afstand, end de har efter Udsæden. U. af
Grene og Kviste paa Træer og Buske finder Sted,
naar Grenene sidder saa tæt, at de vilde blive
trykkede i deres Udvikling, hvis ikke nogle blev
fjernet. U. af Blomsterknopper og Frugter
foretages undertiden, for at de tilbageværende kan
faa en saa meget desto bedre Udvikling.
(L. H.). P. F.
Udtælling (engelsk: to count the copy,
fransk: calculer la copie) kaldes i Bogtrykfaget
Overslag over, hvor mange trykte Ark eller
Sider et givet Manuskript omtrentlig vil udgøre.
Overslaget sker ved U. af det gennemsnitlige
Antal Bogstaver i de enkelte Linier og
Liniernes Antal.
E. S-r.
udtørrende Midler er Stoffer med
vandsugende Evne (s. d.).
Udtørring af Søer, Sænkning af en Søs
Vandspejl, hvorved dels de langs dens Bredder
liggende Kær-, Mose- eller Sumpstrækninger
afvandes og derved gøres skikkede til at bringes
under Kultur, dels større eller mindre Dele af
selve Søens Bund tørlægges og kultiveres.
Vandspejlets Sænkning sker saa godt som altid,
enten ved at Søens naturlige Afløb reguleres og
forbedres, eller ved at Vandet bortledes gennem
en ved Kunst tilvejebragt Ledning — efter
Omstændighederne aaben (Grøft, Kanal) eller
lukket (Rørledning) — enten til Havet eller til en
lavt liggende Sø eller et Vandløb, idet der ofte i
Forbindelse hermed anvendes Pumpning. I
ganske enkelte Tilfælde har man ogsaa tilvejebragt
en lavere Vandstand i en Sø ved at sætte
dennes Vand gennem Brønde, borede eller gravede
i dens Bund, i Forbindelse med et under Søen
liggende vandførende Lag, hvis Grundvandstand
er lavere end den Dybde, hvortil Søens
Vandspejl ønskes sænket (Elkington’s Metode).
(C. Ph. T.). J. M-P.
Udtørringsanlæg, Anlæg til Sænkning af
Vandspejlet i Søer, delvis lukkede Havarme
(Fjorde), Kær, Vandløb m. m., eller af
Grundvandspejlet paa vandlidende Arealer saasom
Sumpe, Moser og sure Enge, hvorved dels nye,
tørre Arealer indvindes, dels tidligere usunde
og unyttige Jorder omdannes til Ager- og
Græsjorde. Se i øvrigt bl. a. Artiklerne:
Afvanding, Grøft, Inddigning,
Inddæmning, Sluse, Udtørring,
Vandløbsregulering.
J. M-P.
Udvalg er Betegnelse for Grupper af
Personer, der faar overdraget Overvejelse af visse
Spørgsmaal. Især bruges denne Betegnelse om
U. i Rigsdage, kommunale Raad o. l.
Undertiden findes der staaende U., som nedsættes
ved hver Samlings Begyndelse til Drøftelse af
Spørgsmaal, der regelmæssig kan ventes at
komme til at foreligge i Samlingens Løb. Det
gælder saaledes Finansudvalg,
udenrigspolitiske U., U. for
Forretningsordenen o. s. v. I andre Tilfælde nedsættes
U. til Behandling af bestemte foreliggende
Forslag. U. vælges nu som oftest ved
Forholdstalsvalg, saaledes at de forskellige Partier bliver
repræsenterede. De har i Almindelighed ikke
besluttende Myndighed, men har kun den
Opgave at gøre Indstilling til det paagældende
Kammer. Undertiden anvendes mellem to
væsentlig ligeberettigede Kamre
Fællesudvalg, der har den Opgave at søge at udjævne
Meningsforskellen mellem Kamrene, men hvis
Forslag derefter skal behandles og afgøres i
hvert af Kamrene. Som oftest føres U.’s
Forhandlinger for lukkede Døre, men i nogle
Lande har Rigsdagens øvrige Medlemmer
Adgang til at overvære Udvalgsforhandlingerne.
I nogle Tilfælde kan et af Kamrene erklære
sig for U., hvilket medfører, at
Forhandlingen føres uden Tilhørere, og at der kan
anvendes simplere Former for Sagens
Behandling end sædvanlig. Undertiden har
Rigsdagenes Kamre Ret til at nedsætte særlige
Undersøgelsesudvalg, parlamentariske
Kommissioner, der kan foretage Afhøringer for
at opklare Spørgsmaal, som vedkommende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
