Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udviklingslære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
være langt højere end tidligere antaget. Og
man fik Øjet aabnet for de talrige fælles Træk
hos de forskellige Organismer, men samtidig
ogsaa for deres snart sagt uendelige
Variationer, der syntes at vise Typernes Mangel paa
Fasthed, saaledes at Heraklit’s Ord »alt
flyder« kunde faa Bekræftelse i Modsætning til
Læren om faste Typer hos Organismerne. At
denne Opfattelse af Typernes Forskydelighed
var uholdbar, viste sig først langt senere;
Sagen omtales nedenfor. Under Paavirkning af
Darwin tog endvidere Studier over
Sammenhængen og Vekselvirkningerne i Naturlivet,
mellem Kaarene og Organismerne og mellem
disse indbyrdes, efterhaanden ogsaa Fart. De
saakaldte økologiske Retninger i Naturhistorien
(se Økologi), der staar Dyre- og
Plante-Geografien nær, har i væsentlig Grad deres
Udspring fra U. Organismernes aktive eller
passive Midler i »Kampen for Tilværelsen«
søgtes udredede; og her har været et Omraade
for megen Spekulation om Hensigtsmæssighed,
Tilpasning og Udvalg, f. Eks. angaaende
saakaldt »Beskyttelses - Lighed«. Rent Fantasteri
har derved spillet en stor Rolle ved Siden af
i og for sig interessante Iagttagelser (se
Mimicry). Den eksperimentelle
Arvelighedsforsknings Erfaringer har dog her ryddet
meget op, saaledes f. Eks. Punnett’s Studier
over Sommerfugles formentlige
»Beskyttelses-Lighed«.
I Nutiden vil næppe nogen Naturforsker
tvivle om, at vor Tidsperiodes Bestande af Dyr
og Planter nedstammer fra længst svundne
Tiders. Men med Hensyn til de forskellige
Organisme-Gruppers (Klassers, Ordeners, Slægters,
Arters) Afstamnings-Forhold, deres særlige
Nedstamningslinier (Fylogenese, s. d.) indser man
nu, at vi staar paa meget usikker Grund.
Særlig er man, støttet paa det efterhaanden
mægtigt ophobede Forstenings-Materiale, tilbøjelig
til at antage mangfoldige, mere eller mindre
parallelle og eventuelt nu og da helt afbrudte
Nedstamningslinier (polyfyletisk Afstamning)
selv inden for snævrere Grupper af det
naturhistoriske System, medens man i Darwin’s Tid
som Udgangspunkt for Organismernes
Nedstamning inden for hver større Gruppe kunde
tænke sig Muligheden af en enkelt primitiv
Organisme-Type (monofyletisk Afstamning);
man kunde endog fantasere om en eneste
yderst enkel primitiv Urform som første
levende Udgangspunkt for alle Organismer.
Genealogiske Slægtskabsforhold lader sig da
ingenlunde med nogen Sikkerhed udfinde ved
Betragtninger over større eller mindre ydre og
indre Lighedsgrader mellem forskelligartede
Organismers Bygningstræk, være sig under
deres Udviklingshistories Forløb eller i deres
færdige Skikkelser. De kemisk-fysiologiske
Ligheder, der findes mellem Arter eller Slægter
o. s. v., som Naturhistoriens Systemer (d. v. s.
vore Inddelings-Rubrikker) stiller nær
hinanden, tør man ej heller benytte saaledes.
Herhen hører bl. a. Bladgrønts almene Forekomst
i Planteriget, Alkaloider i Natskyggefamilien,
Kitin i Insekters og andre Leddyrs Hud,
Hæmoglobin i Hvirveldyrs Blod, og f. Eks. de i
nyeste Tid fremdragne Ligheder i Blodets
Æggehvidestoffer hos hverandre nærstaaende
Dyreslægter — saaledes ogsaa for Menneskenes
og Abernes Vedkommende. Den Slags
Blod-Ligheder betegnes undertiden som
»Blods-Slægtskab«, hvilket Ords dobbelte Betydning
kun alt for let virker vildledende, naar det f.
Eks. paastaas, at der er paavist
»Blods-Slægtskab« mellem Aber og Mennesker. Men
Overensstemmelser i det stoflige og energetiske
Grundlag for de paagældende Organisationer
behøver ikke just at være en Følge af fælles
Afstamning. Væsentlige stoflige
Overensstemmelser vilde nemlig betinge Ligheder mellem
Organismer, hvad enten disses Afstamning maatte
være fælles eller ej — ved fælles Afstamning
er det selvfølgelig det i store Træk fælles
stoflig-energetiske Grundlag og ikke noget
immaterielt ved Slægtskabet, der betinger en Lighed.
De hos Afkom efter Bastarder (s. d.)
forekommende iøjnefaldende Spaltninger, som hænger
nøje sammen med uens Fordeling af Stof-Dele
fra Ophavet, er en slaaende Bekræftelse
derpaa: det er her tydeligvis ikke Slægtskabet som
saadant, men stoflige Overensstemmelser og
Forskelle, der henholdsvis betinger de
iagttagne Ligheder og Afvigelser i
Søskende-Rækkerne. Fælles Afstamning eller nært Slægtskab
er da hverken nødvendig Betingelse for stoflige
Ligheder eller Garanti for fuld
Overensstemmelse i saa Henseende. Stoflige
Overensstemmelser kan derfor ikke uden videre tages som
Udtryk for fælles Afstamning. Utvivlsomt vil
dog fælles Afstamning i de allerfleste Tilfælde
ligge til Grund for de væsentlige stoflige og
dynamiske Overensstemmelser mellem
Livstyper inden for givne Arter. Begreberne Slægtskab
og Lighed maa dog for Organismernes
Vedkommende aldrig forveksles, saaledes som det
ofte er sket efter U.’s Gennembrud, og
fremdeles ofte sker i daglig Tale.
Vejene, ad hvilke Fylogeneserne er foregaaet,
altsaa Rækkefølgerne af de forskellige Typer,
som en højere Organismes lange
Forfædre-Række saa at sige har gennemløbet, staar da
for os i meget usikkert Lys; vi har kun
Antydninger at holde os til. Selv i de formentlig
bedst belyste Tilfælde, som f. Eks. Hestenes
mulige Nedstamning fra flertaaede Hovdyr
(smlg. Fig. i Artiklen Heste) eller f. Eks.
Fugles sandsynlige Oprindelse fra ældre Tiders
Krybdyr, afgiver de meget omtalte interessante
»Mellemformer« (se Archæopteryx) blandt
Forsteningerne ikke fuldgyldigt Bevis for, at
Udviklingen just er gaaet gennem nogle,
endsige alle, af disse Trin. De i Museerne til
gradvise Overgange ordnede Fund siger intet
sikkert om virkelig gennemløbne Veje, og dette
saa meget mindre, som de paagældende
Forsteninger kan skrive sig fra ret forskellige
Egne af Jorden. Og hvor, som f. Eks. med
Hensyn til visse Snegletyper, ret jævne Overgange
i Formerne optræder, naar man ved
Undersøgelsen gaar fra ældre til yngre Lag, er den
specielle genealogiske Afstamning dog tvivlsom,
idet Bestandene ikke kan antages at have været
mere ensartede, end Tilfældet er i Nutiden, og
det tilmed er ganske usikkert, hvor megen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
