- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
191

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ueland, Ole Gabriel Gabrielssen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skoleholder, derefter Lensmand i Heskestad til
1856; senere indehavde han intet offentligt
Ombud. Af Tillidshverv inden for Heskestad
Kommune og Stavanger Amtskommune havde
han
efterhaanden fuldt op.
1833—69
repræsenterede han
Stavanger Amt
paa Stortinget.
Allerede paa
Tinget 1833,
hvor
Gaardbrugerne besatte 44
af Tingets 95
Pladser, tildrog
han sig
Opmærksomhed
ved sin
udmærkede
parlamentariske
Dygtighed, sin
Færdighed i
Diskussionen og sin elskværdige Personlighed. Paa
dette Ting, hvor hans Standpunkt var
agrarprotektionistisk, indtog han imidlertid en
forholdsvis tilbagetrukken Stilling; hans Navn
findes dog under Forslag til Love, der tilsigtede
at udvide Bondens Selvstyre og at indskrænke
Embedsmændenes Indflydelse. Ved sit
Fremmøde paa Tinget 1836 var U. allerede Fører for
et helt Parti, hvis Program efterhaanden —
for at bruge hans Udtryk fra 1860 —
formuleredes til »Sparsomhed i Statshusholdningen,
Udvidelse af Folkets Selvstyre, Overholdelse af
Stortingets Ret over for Kongemagten og
Nationens Ret i Forhold til Sverige samt
Udvidelse af Næringsfriheden«. Et betydeligt
Skridt i demokratisk Retning foregik paa det
overordentlige Storting 1837, hvor den
kongelige Proposition til Formandsskabslov under
U.’s Auspicier vedtoges. Hvor grundfæstet hans
Anseelse fra dette Tidspunkt var, maales af de
Tillidshverv, som han beklædte i Tinget. 1851
var det paa Tale at gøre ham til
Stortingspræsident, men han frabad sig Valget. Fra 1836
var han næsten til Stadighed Medlem af
Valgkomiteen og af Fuldmagtskomiteen; ellers sad
han i Toldkomiteen 1833—51, med Undtagelse
af 1839, da han var Medlem af
Protokolkomiteen, 1854—66 i Justitskomiteen Nr. 2 og
1868—69 i Kirkekomiteen. Ved Siden heraf havde
han Sæde i en Række af de vigtigste Komiteer,
som var nedsatte i specielle Øjemed. Overalt
lagde han efter sig et betydningsfuldt Arbejde,
men uden for de dissenterende Vota forfattede
han næppe en eneste af de Komitéindstillinger,
hvortil hans Navn knyttedes. Under den
systematiske Opposition, han organiserede mod
Regeringen, hævdede han Stortingets Plads ved
Siden af eller over Regeringen. Han krævede
Eneret for det i Bevillingssager og Lovgivning.
Af Frygt for at forrykke Statsmagternes
indbyrdes Forhold udtalte han sig mod Forslaget om
Statsraadernes Adgang til Tingets
Forhandlinger, fra hvilket Hold det end kom; endnu 1869
faldt hans Udtalelser ikke til Gunst for det
parlamentariske Styresæt. Han deltog dog i de
1848 udfærdigede Adresser, der tilsigtede at
formaa Kongen til at ændre Regeringens
Sammensætning. U.’s Liberalisme bevægede sig
overhovedet stedse inden for Forfatningens
Ramme, ligesom han stedse var uvillig til at
skride til Grundlovsforandringer, naar de ikke
var paabudne af streng Nødvendighed. Man har
set en rammende Karakteristik af hans hele
Holdning over for Forfatningen i hans
Udtalelse af 17. Novbr 1865: »Det norske Folk har
to Øjestene; det er Religionen og Grundloven;
det har været vor Lykke, at vi i Henseende til
Grundloven har været konservative«. Indtil
1851 vandt den af U. ledede Opposition i
Styrke, men Partiet kløvedes, da
Arbejderbevægelsen rejstes af Markus Thrane og Abildgaard, og
U. og det vestlandske Parti indtog en velvillig
Holdning over for den. Det østlandske
Bondeparti med Morgenbladets Redaktør Stabeli skilte
sig ud og nærmede sig Regeringen. Herved
blev den U.’ske Opposition for en Tid berøvet
Pressens Støtte. Efter »Aftenbladet«’s
Grundlæggelse under Richter’s Ledelse banede
»Reformforeningen«, som paa Tinget 1859—60
dannedes under U.’s Auspicier og paa det af ham
opstillede Program, Vejen for en ny
Opposition, der havde Johan Sverdrup til anerkendt
Fører. En af de mest karakteristiske Episoder
af U.’s Kamp for Folkemagtens Udvidelse er
hans Arbejde for Juryens Indførelse. 1851
havde han fremsat Forslag om, at Stortinget skulde
nedsætte en Lovkomité, særlig af Hensyn til
Jurysagen; dette forkastedes; derimod nedsatte
Regeringen 1853 en kgl. Proceslovkommission.
Dennes Arbejde var imidlertid ikke færdigt til
Tingets Sammentræden 1854. Nu fremlagde U.
et paa egen Haand fuldt udarbejdet Forslag til
Indførelse af Jury, som imidlertid ikke kom til
Realitetsbehandling. Derimod besluttede
Stortinget at nedsætte en parlamentarisk
Jurykommission, hvori U. blev indvalgt. Under den
Modstand, som Regeringen rejste mod dens
Sammentræden, nødtes U. til at frasige sig sit
Lensmandsombud. Kommissionen fik sit
Arbejde i Stand, og Lov vedtoges 1857, men den
nægtedes kgl. Sanktion. Ogsaa senere arbejdede U.
for Indførelsen af Jury. Samtidig med at U. i
Landets indre Forhold krævede Folkestyre,
hævdede han Norges selvstændige Stilling
udad, og navnlig stod Landets Ligestillethed
inden for Unionen som det Maal, der maatte
vindes. Han var afgjort Modstander af de
skandinaviske Bestræbelser, som var oppe i Tiden.
Derimod lod han sig ved en indtrængende
Skrivelse af Karl XV formaa til at være med i den
anden Unionskomité, da denne 1865 blev
hedsat. Ingen har draget U.’s Hensigter i Tvivl, og
selv troede han tilvisse, at Forslaget til en ny
Unionsakt, hvorunder han satte sit Navn,
virkelig ogsaa i eet og alt holdt det Maal, der stemte
med Nationens Krav paa Selvstændighed og
Ligestillethed. Men den Storm af Uvilje, som
rejstes mod det ved dets Fremkomst,
overbeviste ham om, at han ikke længere stod i
samme Forhold til sit Parti som før. Ellers bærer
den Tale, han holdt for Indførelsen af aarlige
Storting i Aftenmødet 12. Marts 1869,
Vidnesbyrd om, at han var fuldt ud overbevist om,

O. G. G. Ueland.
O. G. G. Ueland.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free