Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uganda - Ugarsiorfik - Ugarte, Manuel - Uge - Ugeblad for Lovkyndighed - Ugeblade - Ugedagsmændene - Ugeskrift for Retsvæsen - Uggla, Claes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nilen til Nimule ved Sudangrænsen, hvorfra
der er otte Dagsmarcher til de nordlige
Nildamperes Endepunkt Rejaf. Automobilruter
udgaar fra Hovedbyerne Entebbe, Kampala, Jinja
o. a. — Den britiske Regerings Sæde er i
Entebbe ved Søen. Landet deles
administrativt i 5 Provinser, men saa vidt muligt sker
den direkte Styrelse af de Indfødte ved deres
egne Fyrster. Flere af Landskaberne har egne
Konger, saaledes det egentlige U., Unjoro,
Ankole og Toro. Kongen af U. fører Titlen
»Kabaka« (Hans Højhed), residerer i Mengo
(Kampala) og har indfødte Ministre og et Folkeraad.
Europæerne og andre ikke Indfødte staar dog
naturligvis direkte under britisk Styrelse og
Domstole.
Historie. Den første Efterretning om U.
fik man fra Arabere, der kom til Landet fra
Sansibar under Kong Suna’s Regering
(1836—60); mere kendt er dog hans Søn »Kejser«
Mtesa, der var en intelligent og kraftig
Hersker, som tog velvillig mod Stanley 1875. Han
tillod ogsaa kristne Missionærer at bosætte sig
i Landet, og Kristendommen blev hurtig
udbredt blandt Befolkningen. 1884 døde Mtesa og
efterfulgtes af sin Søn Mwanga. Allerede i
Mtesa’s sidste Regeringsaar var den gamle
Konge bleven foruroliget ved Europæernes
Fremtrængen og Missionærernes Propaganda,
og under Mwanga brød Fjendtlighederne ud i
lys Lue; mange Kristne blev dræbt, og bl. a. blev
Biskop Hannington myrdet paa Kongens
Anstiftelse 1885. I de følgende Aar var Landet
Skueplads for blodige Borgerkrige mellem
Protestanter, Katolikker og Muhammedanere.
Kongen var flygtet og vendte først tilbage 1889. Da
han ikke kunde klare sig mod sine Fjender,
søgte han Hjælp hos det britiske Østafrikanske
Kompagni, der sendte Kaptajn Lugard til
Assistance 1890. Det lykkedes denne dygtige
Officer at skaffe nogenlunde Ro i Landet, men
allerede i Slutningen af 1891 udbrød der igen
Borgerkrig mellem det »franske« Parti
(Katolikkerne) og det »engelske« Parti
(Protestanterne), og en Tid tænkte Englænderne endog
paa at rømme Landet og overlade det til sin
Skæbne, men det lykkedes Lugard i England
at skabe en stærk Bevægelse for at yde Hjælp,
og efter at Mwanga var gaaet over til
Kristendommen, blev U. i Juni 1894 erklæret for
engelsk Protektorat. Anlæggelsen af Jernbanen
fra Kysten af det Indiske Ocean til Victoria
Søen styrkede Englændernes Position stærkt,
og siden har Udviklingen i Landet, bortset fra
mindre Grænsekampe, foregaaet fredelig.
Under Verdenskrigen deltog U. ikke direkte i
Kampene, men indirekte ved at forsyne
Englænderne med Bærere. Den nuværende (1927)
»Kabaka« er Daudi Chwa, en Sønnesøn af
Mtesa; han efterfulgte 1897 Mwanga, der
samme Aar var afsat og deporteret til Seychellerne
(d. 1903). (Litt.: J. F. Cunningham, U.
and its peoples [1905]; H. Johnston; The
U. Protectorale [1904]; J. Roscoe, The
Northern Bantu [1915]; H. R. Wallis, The
Handbook of U. [1920], et Hovedværk af den tidligere
Sekretær ved den britiske U.-Styrelse.).
C. A.
Ugarsiorfik, Grønlands Vestkyst (63° 10′
Br.), Boplads i Godthaab Distrikt paa
Nordsiden af Fjorden Kangnaitsok, der har rige
Rødfiskebanker. Fiskenæssets Kommune. U.
ligger bekvemt for Sæltrækket,
Erhvervsforholdene er derfor særdeles gunstige, saa at Fjorden
svarer til sit grønlandske Navn: »Stedet hvor
der aldrig sultes«.
G. F. H.
Ugarte [u’gartæ], Manuel, argentinsk
Forfatter, f. 1868. Lever i Paris, men har naturligvis
færdedes baade i Sydamerika og i Spanien. U.
er baade Digter, Novellist, Kritiker og Publicist,
væsentlig i modernistisk Retning. Hans lyriske
Digte er samlede i Vendimias juveniles (1907).
Fra den Verdensdel, hvorfra han stammer, har
han navnlig tegnet en Række Billeder i
Novellesamlingen Cuentos de la Pampa (1902).
Men ved Siden heraf er at nævne en Del
Skildringer af Pariserlivet som Crónicas del
hulevar, Los mujeres de Paris og Los Estudiantes
de Paris. Han er stærkt interesseret i det
spanske Amerikas Stilling over for de
nordamerikanske Fristater, hvad han især har lagt for
Dagen i El Porvenir de la América latina og
en Antologi med Titel: La joven literatura
hispanoamericana.
E. G.
Uge, se Kalender og Kronologi; om
Ugedagenes Navne se Dag.
Ugeblad for Lovkyndighed, Statistik og
Statsøkonomi, blev udgivet af den norske
Sagførerforening 1861—70. Fra og med 1871
blev dette Tidsskrift slaaet sammen med »Norsk
Retstidende«, der tog dets Navn som
Undertitel.
K. Ø.
Ugeblade, se Aviser.
Ugedagsmændene, se Bonde.
Ugeskrift for Retsvæsen, et siden 1867
udkommende dansk juridisk Tidsskrift, fra 1906
delt i to, fra 1914 i tre Afdelinger, Afdeling A:
Dansk Domssamling, Afdeling B: Juridiske
Afhandlinger, Meddelelser m. m., Afdeling C:
Dansk Lovsamling. Domssamlingen meddeler i
første Linie Højesteretsdomme, navnlig i
borgerlige Sager, men bringer ogsaa et fyldigt
Udvalg af Landsretternes og Sø- og Handelsrettens
Domme foruden Kendelser af
Landsoverskatteraadet, Grosserersocietetets Responsa o. l. I
den litterære Afdeling lægges Hovedvægten paa
Belysning af aktuelle Spørgsmaal af Betydning
for det praktiske Retsliv, men Afdelingen
optager ogsaa Bidrag af mere teoretisk Art.
Lovsamlingen bygger paa Lovtidende og oplager
dennes Indhold, for alle Bestemmelser af
almindelig Interesse i fuldstændig Gengivelse og
ellers i Udtog eller gennem korte
Indholdsangivelser.
P. J. J.
Uggla [’ug.la], Claes, svensk Admiral
(1614—76). 1634—35 deltog han i diplomatiske
Sendelser til Rusland. 1644 var han frivillig
med Orlogsflaaden, der kæmpede mod de
Danske; 1645 gjorde han Tjeneste ved Hæren i
Tyskland, udmærkede sig, vandt Karl Gustaf’s
Yndest og udnævntes til Kaptajn. 1657 overgik
han til Tjeneste ved Flaaden; 9. Novbr 1658
udmærkede han sig som Admiralitetsmajor i
Søslaget i Sundet. 1670 blev U. Admiral, 1676
Friherre, samme Aar førte han 2. Eskadre af
den svenske Flaade under Lorentz Creutz; i
Slaget ved Øland 1. Juni kæmpede han med
Ære; da Creutz’ Skib »Stora Kronan« ved en
fejl Manøvre kæntrede og gik under, tog U.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
