Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uhde, Fritz Karl Hermann v. - Uhelle - Uhl, Friedrich v. - Uhland, Johann Ludwig - Uhlenbeck, Christianus Cornelius - Uhlendorff, Gustav Friederich Georg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Münchens Secession, blev 1894 Professor i
München, 1896 Medlem af Berlins Kunstakademi.
Paa den baltiske Udstilling 1914 i Malmö saas
flere Værker af U., bl. a. Barnekammerbilledet
fra Hamburgs Kunsthalle. (Litt.: Biografier af
Graul [1893], Bierbaum [1893] og
Ostini, »Knackfuss’ Künstlermonographien« [1903];
»U. Des Meisters Gemälde in 285 Abbild.« [1908,
Bind 12 af »Klassiker d. Kunst«]).
A. Hk.
Uhelle, Udraab fra Langbold og andre Lege,
naar man, efter en Tid at være traadt ud af
Legen med Raabet: Helle, atter vil deltage.
Fr. K.
Uhl [u.l], Friedrich v., østerrigsk
Forfatter (1825—1906), studerede Filosofi og
Litteratur i Wien, blev Journalist, var i Aarene
1872—1900 Chef-Redaktør af »Wiener Zeitung«. I
sine Bøger har han ofte med Finhed tegnet
ungarske Landskabsbilleder. Nævnes kan
»Märchen aus d. Weichseltale« (1847), Skitserne
»An d. Theiss«, Romanerne »Die
Theaterprinzessin«, »Die Botschafterin« og »Farbenrausch«.
Efter U.’s Død udkom hans Erindringer »Aus
meinem Leben« (1908), der indeholder
værdifulde Bidrag til Wiens Presse- og
Teaterhistorie. Hans Datter Frieda var August
Strindberg’ anden Hustru.
C. B-s.
Uhland [’u.lant], Johann Ludwig, tysk
Digter og Videnskabsmand, f. 26. Apr. 1787 i
Tübingen, d. smst. 13. Novbr 1862. Han
studerede Jura og Filologi i sin Fødeby, lærte her bl.
a. Justinus
Kerner og
Varnhagen v. Ense
at kende, vandt
1810 den
juridiske Doktorgrad
og foretog
derefter en Rejse
til Paris. Han
nedsatte sig
1811 som
Sagfører i
Tübingen, var i
Aarene 1812—14
Sekretær i
Justitsministeriet i
Stuttgart og fra
1819 til 1838
Medlem af den
württembergske
Landdag som en fremragende Repræsentant
for det liberale Parti. Samtidig Professor
i tysk Litteratur i Tübingen. Da den
konservative Regering 1833 lagde ham Hindringer i
Vejen for Udøvelsen af hans politiske Mandat,
fratraadte han sit Professorat. Aaret 1848 kaldte
ham tilbage til det politiske Liv, han blev
Medlem af Nationalforsamlingen i Frankfurt, hvor
han sluttede sig til Venstre, udtalte sig mod
Kejserplanerne og ikke opgav Kampen for sine
Ideer, men fulgte det saakaldte
»Rumpfparlament« til Stuttgart. Efter Nationalforsamlingens
endelige Nederlag svigtede han atter Politikken
for Digtningen og Videnskaben. U. er den
udprægede schwabiske Romantiker, der særlig
som Balladedigter har vundet klassisk Ry. Sine
første Digte bl. a. »Die Kapelle« og »Schäfers
Sonntagslied« fik han trykt i Seckendorff’s
»Musenalmanach« for 1807 og 1808. Han samlede dem
i »Gedichte« (1815), der efterfulgtes af
»Vaterländische Gedichte«. Blandt hans ypperste
Ballader og Digte kan yderligere nævnes »Der gute
Kamerad«, »Taillefer«, »Der Wirtin
Töchterlein«, »Frühlingsglaube«, »Des Sängers Fluch«
og »Frühlingsahnung«. Hans friske og skønne
Lyrik med dens Naturstemninger og
fædrelandske Følelsesfuldhed støttet af en fuldendt Form
har gjort U. til en elsket og beundret, ofte
komponeret Digter. Tiden har givet hans Digtning
en ædel Patina — tysk Aand og Dybde skænker
den Adelspræget. Mindre betydelig er han som
Dramatiker, saaledes i Tragedien »Ernst, Herzog
von Schwaben« (1818) og Skuespillet »Ludwig
der Bayer« (1819), samlede i »Dramatische
Dichtungen« (1846). Værdifulde er derimod hans
videnskabelige Behandlinger af middelhøjtysk
Digtning og hans germanistiske Studier.
Nævnes kan »Walther von der Vogelweide«,
»Sagenforschungen«, »Alte hoch- und niederdeutsche
Volkslieder«, »Schriften zur Geschichte der
Dichtung und Sage« (8 Bind 1865—72). U. var
ogsaa en Kender af dansk Digtning og besøgte
paa en af sine Rejser Kbhvn. Lige saa
formfuldendt han er som Lyriker, lige saa metodisk og
stringent er han som videnskabelig Forsker.
»Gedichte«, kritische Ausgabe, herausg. von
Erich Schmidt und Jul. Hartmann (2
Bind 1898), »Ges. Schriften«, herausg. v. H.
Fischer (6 Bind 1872), herausg. v. L. Fränkel
(2 Bind 1893), andre Udgaver ved Holthof
(1901) og Silbermann (1908), »Gedichte mit
revidierter Text, Erklärungen und Einleitungen«
v. H. Maync (1907), »Tagebuch von
1810—20«, herausg. v. Jul. Hartmann (1893).
(Litt.: Autobiografie, herausg. v. U.’s Witwe
[1865 og 1874]; Otto Jahn, »L. U.« [1863];
Karl Mayer, »L. U.« [1863]; F. Rotter,
»L. U., Leben und Dichtungen« [1863]; M.
Bernays, »L. U. als Forscher« [1872]; Ad. v.
Keller, »U. als Dramatiker« [1877]; M.
Mendheim, »L. U.« [Reclam 4128]; Arth.
Hartmann, »L. U.« [1913]).
C. B-s.
 |
| J. L. Uhland. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
