- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
201

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uhlendorff, Gustav Friederich Georg - Uhlenhuth, Paul - Uhlhorn, Johann Gerhard Wilhelm - Uhlich, Leberecht - Uhlig, Theodor - Uhrich, Jean Jacques Alexis - Uhrichsville - Uhrskov, Anders - U. i. - Uiba - Uifak - uigenkaldelig Fuldmagt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efterfulgte Hans Beck som Ballettens Leder 1915 og
udnævntes til Balletmester 1920. Med sin unge,
lyse Mandighed og sin tekniske Dygtighed
udførte U. i sin første Periode Balletternes
Ynglinge; senere savnede hans Dans, paa Baggrund
af Mindet om Hans Beck, Kraft og Fantasi.
Som Leder af Balletten i en Overgangsperiode
staar U. paa en udsat Post. Han stiller sig ikke
afvisende overfor nye Strømninger, men
forsvarer dem ikke aandfuldt. Grundlaget for hele
hans Virksomhed er den Bournonville’ske
Tradition.
R. N.

Uhlenhuth [’u.lənhu.t], Paul, tysk Serolog,
f. 7. Jan. 1870 i Hannover, blev Dr. med. 1893,
var Assistent hos Rob. Koch 1897—99 og senere
hos Loeffler. Efter at have været Privatdocent
i Greifswalde, blev han 1906 Direktør for
bakteriologisk Afdeling i Reichsgesundheitsamt, var
Professor i Strasbourg 1911—18 og forflyttedes
saa til Marburg. U.’s Virksomhed var ofte
banebrydende, han studerede især Bakteriologi,
Hæmatologi, Spirillose og Protozosygdomme.
Han anviste den overalt indførte Metode til
Adskillelse af Menneskeblod fra Dyreblod, og hans
serologiske Undersøgelser fik stor Betydning
for Bekæmpelsen af Svinepest og Mund- og
Klovsygen. Hans Fremstilling af organiske
Arsen- og Antimonpræparater førte til Atoxylet,
et Forstadium til Ehrlich’s Salvarsan. U.
paaviste Spirochæte icterogenes som Aarsag til
Weil’s Sygdom (den infektiøse Gulsot) og
Typeforskellen ved Tilbagefaldsfeberens
Sygdomskim. U.’s Immunisations- og kemoterapeutiske
Forsøg ved Kræft har faaet blivende
Betydning.
J. S. J.

Uhlhorn [’u.lhårn], Johann Gerhard
Wilhelm
, luthersk Teolog, f. 17. Febr 1826
i Osnabrück, d. 15. Decbr 1901, var en Tid
Hofprædikant i Hannover, men blev 1878 »Abbed«
i Loccum og øvede i denne høje Stilling en
betydelig Indflydelse. Han var udpræget positiv
som Teolog og meget konservativ som
Kirkestyrer. Paa det teologiske Omraade er T.
navnlig kendt for sit fortræffelige Værk »Die
christliche Liebesthätigkeit« I—III (1882—90). Bind
I—II er oversatte paa Dansk 1884—85 af C.
Obelitz
.
A. Th. J.

Uhlich [’u.leR], Leberecht, se Lysvenner.

Uhlig Tu-lek], Theodor, tysk Violinist og
Komponist (1822—1853), mest kendt fra sit
Forhold til Rich. Wagner, hvem han under
dennes Landsforvisning ydede store Vennetjenester
som Forsvarer og Forkæmper i Pressen (særlig
»Neue Zeitschrift für Musik«), som
Forretningsfører o. s. v. Klaverudtoget af »Lohengrin« er
udarbejdet af U. 1888 udkom Wagner’s Breve
til U.; hans Skrifter udgav Frankenstein
1914.
(S. L.). W. B.

Uhrich [y’rik], Jean Jacques Alexis,
fransk General (1802—1886). Han indtraadte i
Hæren 1820 og forrettede fra 1834 i en lang
Aarrække Tjeneste i Algérie. I Krigen paa
Krim udmærkede han sig som Brigadegeneral
særlig ved Stormen paa Malakov, og i Felttoget
1859 førte han en Division. 1867 overgik han til
Reserven, men blev efter Slaget ved Wörth
ansat som Kommandant i Strasbourg, som han
med Hæder forsvarede, men overgav den 28.
Septbr efter Krigsraadets enstemmige Forslag.
Han fik herefter ikke mere nogen Kommando,
og hans Forlangende om at blive stillet for en
Krigsret nægtedes. Der blev derimod indledet
Undersøgelse om hans Forhold under
Belejringen, hvilket førte til en over ham udtalt Dadel,
fordi han havde overgivet sig, før alle
Forsvarsmidler var udtømte. U. tog sin Afsked og skrev
til sit Forsvar Documents relatifs au siège de
Strasbourg
(Paris 1872).
(B. P. B.). E. C.

Uhrichsville [’ju.riksvi£], By i U. S. A.,
Stat Ohio, ligger 120 km SSØ. f. Cleveland paa
begge Bredder af Stillwater Creek.
(1920) 6428 Indb. U. er Banecentrum og driver
Handel med Landbrugsprodukter.
(H. P. S.). G. Ht.

Uhrskov, Anders, dansk Folkelivsskildrer,
Forf., f. 30. Decbr 1881 i Tørring ved Horsens
som Søn af Husmand Kristian U. U. har fra
1907 været Højskolelærer ved Frederiksborg
Højskole og har særlig kastet sig over
Udforskningen af Nordsjællands Folkeliv og
Folkedigtning. Hans første større Arbejde i den Retning
var »Nordsjællandsk Landsbyliv i ældre Tid«
(1918), udarbejdet paa Grundlag af
forhenværende Folketingsmand Lars Larsen’s »Minder
fra Vejby og Tisvildeegnen«. I 1921 udgav han
Lars Larsen’s Livserindringer tilligemed
Gartner Niels Pedersen’s Erindringer fra Tibirke
under Titlen »To Nordsjællænderes
Erindringer«. Dette Arbejde kom til at udgøre 1. Bind
af U.’s Hovedværk »Nordsjællandsk Folkeliv«,
I—V (1921—24). Bind II omhandler Folkesagn,
Bind III Folketro, Bind IV Højtid og Bind V
Dagligt Liv. U.’s Folkelivsarbejder udmærker
sig ved et omfattende og værdifuldt
Førstehaandsmateriale, indsamlet med stor Energi, og
ved deres usædvanlig smukke Udstyr (Kr.
Kongstads Tegninger). Rejsningen af det
smukke Nordsjællands Folkemuseum i Hillerød
skyldes U.’s Initiativ. U. har desuden udgivet
Folkelivsskildringer i digterisk Form »Hedevig
og hendes Datter« (1912), »Karl Lillekone og
andre Kanutter« (1916), »Folk« (1925), og har
i Serieværket »Folkets Førere« skrevet en
Levnedsskildring af Christoffer Bruun.
H. El.

U. i., Forkortning af ut infra (s. d.).

Uiba (Hueba), Maal for tørre Varer i
Tunis, Størrelsen forskellig, varierende mellem 31
og 40 l.
(N. J. B.). H. J. N.

Uifak, d. s. s. Ovifak, se Blaafjeld.

uigenkaldelig Fuldmagt (se Fuldmagt
i Stater
). Fuldmagter, d. v. s. Erklæringer,
hvorved en Person bemyndiger en anden til at
udføre et Hverv for sig, er i dansk Ret i
Almindelighed genkaldelige, saa længe Hvervet
ikke er udført. Der er imidlertid intet til Hinder
for at udstede en u. F. Dog med visse
Begrænsninger. Saaledes vil en u. F., for saa vidt den
tilsigter mere i Almindelighed at fraskrive
Fuldmagtsgiveren Evnen til selv at raade over sin
Formue ved at indgaa forpligtende Retshandler,
komme i Strid med den Retsregel, at ingen kan
umyndiggøre sig selv. Og det maa ogsaa
antages, at en u. F., hvorved Fuldmagtsgiveren
i udstrakt Grad binder sig til at lade en andens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free