Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - uigenkaldelig Fuldmagt - uigennemsigtigt - Uigurer - Uijtenbroech - Uintah Mountains - Uist, North og South Uist - Uistiti - Uitenbroeck, M. - Uitenhage - Uitewaal, Joachim Antonisz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Handlinger være forbindende for sig, kan være
ugyldig som stridende mod »Ærbarhed«, jfr.
Danske Lovs 5—1—2, eller iflg. Aftalelovens §
31 (se »undue inf1uence«). Det antages
endvidere, at hvis Fuldmægtigen hverken selv
eller paa Trediemands Vegne har anden retlig
Interesse i Fuldmagtens Uigenkaldelighed end
den at erholde et eventuelt for Hvervets
Udførelse tilsagt Vederlag, kan Fuldmagten
tilbagekaldes, uden at Fuldmagtsgiveren dog derved
slipper for at betale Vederlaget, skønt Hvervet
ikke er udført. Resultatet er altsaa, at en u. F.
er gyldig, naar den angaar et mere begrænset
Omraade af Fuldmagtsgiverens Formuesfære,
og naar den tjener til Betryggelse af et andet
Gode end det for Hvervets Udførelse tilsagte
Vederlag. Som praktiske Eksempler paa
Anvendelsen af u. F. kan nævnes, at Ejeren af en
fast Ejendom, der er kommet i økonomiske
Vanskeligheder, efter Aftale med sine
Kreditorer indsætter en anden (f. Eks. en Sagfører) til
Administrator af Ejendommen og giver ham
u. F. til at raade over denne, f. Eks. indkræve
Lejen, til Fordel for Kreditorerne, eller at en
Skyldner giver Fordringshaveren u. F. til at
inddrive en Fordring, Skyldneren har paa
Trediemand, til Dækning af sin egen Skyld. Angaar
den u. F. et bestemt Formuegode, maa
Fuldmagtsgiveren ikke raade derover i Strid med
Fuldmagten, og gør han det alligevel, bliver han
eistatningspligtig for det Tab, som
Fuldmægtigen eller den Trediemand, til Fordel for hvem
Fuldmagten skulde virke, derved lider.
Hvorvidt Fuldmagtsgiverens Retshandler, hvorved
han i Strid med Fuldmagten raader over det
Formuegode, den angaar, er gyldige, vil i
Almindelighed komme an paa, om den
Trediemand, til Fordel for hvem han raader, kender
Fuldmagten eller burde kende den, f. Eks. hvis
en u. F. m. H. t. en fast Ejendom er behørig
tinglæst. En u. F. giver ikke Fuldmægtigen
større Ret, end Fuldmagtgiveren havde. Er det
saaledes en Fordring, til hvis Inddrivelse u. F.
er givet, kan Skyldneren — selv om Fordringen
er negotiabel, og Fuldmægtigen er i god Tro —
over for denne fremsætte de samme
Modfordringer og Indsigelser, som han kunde have
fremsat over for Fuldmagtsgiveren, ligesom
Trediemands Rettigheder ikke fortabes til Fordel for
Fuldmægtigen. Den u. F. har ejheller »tinglig«
Virkning: Fuldmagtsgiverens Kreditorer kan
uden Hensyn til Fuldmagten ved Udlæg eller
Konkurs tilegne sig det Formuegode,
Fuldmagten angaar.
A. D. B.
uigennemsigtigt kan et Stof være enten p.
Gr. a. Tilbagekastning eller
Absorption af Lysstraaler (se Straaling) eller p.
Gr. a. Spredning. Det sidste finder Sted,
naar det Rum, gennem hvilket Straalerne gaar,
er fyldt med en Blanding af Stoffer, hvis
Lysbrydningsevne er forskellig. Baade ved
Brydning (s. d.) og Bøjning (s. d.) vil
Straalerne da kunne spredes saaledes, at de ikke i Øjet
danner noget Billede af de Genstande, hvorfra
de oprindelig kom. Eksempler er: Taage, Sne,
Skum, mat Glas.
(K. S. K.). A. W. M.
Uigurer er Navnet paa et gammelt, tyrkisk
Folk, boende i Østturkestan. Kinesiske
Beretninger fra det 5. Aarhundrede skildrer U.’s
Kultur som forholdsvis høj; gennem syriske
Missionærer antog de Kristendommen og det
nestorianske Alfabet. Sin Blomstringstid havde
U.’s Rige dog allerede i 1. Aarhundrede e. Kr.;
senere deltes det, og en Del af Nationen drog
mod Vest og deltog i Grundlæggelsen af
Hunnernes Rige. Ved stærk Blanding med
omboende Folkeslag tabte U. deres nationale
Særpræg og forsvandt til sidst som særlig Nation.
Det berømte »Kudatku Bilik«, den ældste Bog
paa et tyrkisk Sprog, giver de fyldigste og
sikreste Oplysninger om U. Smlg. i øvrigt Artiklen
Turfan. (Litt.: Radloff, »Das Kudatku
Bilik« [Petrograd 1891]).
J. Ø.
Uijtenbroech, se Uytenbrouck.
Uintah Mountains [ju’inta-’ma^untinz],
Bjergdrag i Rocky Mountains i U. S. A., Stat Utah,
strækker sig fra Vest til Øst under c. 40 3/4° n.
Br. og skiller Bassinet omkring øvre Green
River fra det omkring denne Flods
mellemste Løb, idet den østlige Ende af U. M. i en
vældig Slugt gennembrydes af Green River.
Bjergdragets Kulminationspunkt er Gilbert Peak
(4172 m). Paa Sydsiden af U. M. ligger en
Indianerreservation.
(H. P. S.). G. Ht.
Uist [wist], North og South U., to Øer i
Hebrider-Gruppen ud for Skotlands Vestkyst,
henhørende under Inverness Shire. De
skilles ved snævre Sunde fra den mellem dem
liggende Ø. Benbecula. Øerne har stejle
Kyster med mange udmærkede Havne, særlig
paa Østkysten. I det indre hæver Ben Eaval
paa North U. sig til 347 m og Ben More paa
South U. til 608 m. Foruden de talrige
Indskæringer findes Smaasøer i stort Tal, og
Kysten indrammes af Skær og Holme. Indbyggerne,
3223 paa North U. og 4844 paa South U. (1921),
benytter det keltiske Sprog (Gælisk) og
bekender sig til den katolske Kirke. Næringsvejene
er Fiskeri og Fuglefangst samt Kvægavl og lidt
Agerbrug.
(M. Kr.). M. H-n.
Uistiti, et Slags amerikanske Aber, se
Egernaber.
Uitenbroeck [’ö^ytə(n)bru.k], M., se
Wtenbrouck.
Uitenhage [’ö^ytə(n)ha.gə], By i Sydafrika,
Colony of Good Hope (Kaplandet), ligger ved
et lille Tilløb til Algoabugten og har (1921)
14214 Indb., hvoraf 7815 Hvide. Den ligger i en
frugtbar Egn med stor Frugtavl og er Station
paa Banelinien Port Elizabeth—Graaf Reinet
samt er Hovedstad i et Grevskab af samme
Navn. Anlagt 1804.
C. A.
Uitewaal [’ö^ytəva.l] (Utenwael,
Wttewael), Joachim Antonisz, hollandsk
Maler, f. 1566 i Utrecht, d. smst. 1638. Elev af
sin Fader, der var Glasmaler, rejste en Række
Aar i Italien og Frankrig (saaledes 4 Aar
sammen med Biskoppen af Malo) og nedsatte sig
efter sin Hjemkomst (1592) i sin Fødeby som
Maler og Hørkræmmer. Han malede fortrinsvis
mytologiske Billeder i ganske lille Format med
miniaturagtig Finhed, som »Apollo og Muserne
paa Parnas« (1594, Dresden), »Gudernes
Maaltid i Olympen« (Braunschweig), »Peleus’ og
Thetis’ Bryllup« (München) o. l., ganske flove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
