Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ukrud - Ukrudsjord - Ukrudsplanter - Ukvemsord - Ula - Ula - Ulabrand - Uladalen - Ulaner - Ulanka - Ulbach, Louis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
benytter hertil en i dette Øjemed konstrueret
»Ukrudsharve«, en let, tættandet Harve
med nedentil lige afskaarne, ofte skeformede
Tænder. Med dette Redskab giver man Marken
2 à 4 Træk paa langs og tværs nogle Dage efter,
at Sæden er saaet, men forinden den er
kommen op. Nogle Dage efter at Sæden er oppe,
kan der atter være Tale om at give Marken et
Par Træk. Virkningen beror paa, at
»Agerkaalen« (almindelig brugt Fællesnavn for de 3
nævnte Arter) spirer hurtigere end Vaarsæden
og meget let ødelægges af Harven, naar denne
benyttes netop paa det Tidspunkt, da
Agerkaal-Planterne vil bryde igennem Jordoverfladen.
For ikke at tilføje Sæden for megen Skade ved
Harvningen bør der saas noget tykkere og
dækkes noget stærkere end sædvanlig. Man kan
erfaringsmæssig paa denne Maade ødelægge det
allermeste af de tre forannævnte Ukrudsplanter,
ligesom forskelligt andet Frø-U. samtidig
ødelægges. — Den anden forholdsvis ny Metode til
Ødelæggelse af de nævnte korsblomstrede
Ukrudsplanter bestaar i Overbrusning af Markerne med
forskellige Kemikalier i Opløsning.
Vigtigst af disse er Jernvitrol (svovlsurt
Jernforilte). Ved Hjælp af Sprederedskaber,
konstruerede til dette særlige Brug, overbruses
Marken, naar Agerkaal-Planterne er saa store,
at de har faaet de to første Løvblade, med c.
1000 kg pr. ha af en c. 10 %-holdig
Jernvitriolopløsning. Naar dette Arbejde udføres i tørt
Vejr, dræbes Agerkaal-Planterne i Løbet af 2 à
3 Dage. I Stedet for Jernvitriol anvendes
undertiden en 3 à 4 %-holdig Opløsning af
koncentreret Svovlsyre. Undertiden anvendes
Overpudring med tørre, pulverformede Stoffer
(»Agerkaalpulver« m. m.). I den nyeste Tid anvendes
klorsure Alkalisalte, særlig klorsurt Natron, der
er en meget stærk Plantegift, og som derfor maa
bruges med stor Varsomhed paa voksende
Afgrøder, men som egner sig særlig til Udryddelse
af al Plantevækst, hvor dette er Formaalet.
7) I Kampen mod U. maa endnu nævnes
Betydningen af, at alt med Afgrøderne
hjembjærget Ukrudsfrø ødelægges, eller at det
i hvert Fald omhyggelig undgaas, at dette
kommer i Møddingen, idet adskillige Plantearters Frø
her kan henligge spiredygtigt i lang Tid og i
denne Tilstand blive ført med Gødningen ud
paa Marken. Det er ligeledes paavist, at
adskillige U.-Planters Frø kan passere Husdyrenes,
særlig Hornkvægets, Fordøjelseskanal uden at
tabe Spireevnen.
8) Endelig maa endnu fremhæves Betydningen
af, at de dyrkede Markers Omgivelser
holdes rene for U., idet U.-Planterne let fra
Veje og Jernbaner, Grøftekanter, Hegn o. s. v.
vandrer ind paa de tilgrænsende Marker, dels
ved Frø, der spredes af Vinden, dels ved
Udløbere, som af Agerdyrkningsredskaberne føres
videre. (Litt.: P. Nielsen i E. Møller-Holst’s
Landbrugs-Ordbog [Kbhvn 1877-83]; K.
Hansen i Th. Madsen-Mygdal’s Landbrugets
Ordbog [Kbhvn 1909—14]; K. Jessen og J. Lind,
»Det danske Markudkrudts Historie« [Kbhvn
1922—23, heri meget udførlig Litteratur-Liste];
E. Korsmo, »Ugress i Nutidens Jordbruk«
[Oslo 1925, med Litteraturliste]).
K. H-n.
Ukrudsjord, se Jordblanding.
Ukrudsplanter, se Ukrud.
Ukvemsord, se Ærefornærmelser.
Ula (arabisk, Femininum af evvel ɔ: den
første) var i Tyrkiet Betegnelse for en vis
Rangklasse af civile Embedsmænd, staaende
mellem Sanije (ɔ: anden) og den fornemmere
Klasse Bala, der giver Adkomst til Titlen
utüfetü (ɔ: Ekscellence).
J. Ø.
Ula, Strandsted og Lodsstation med (1920)
68 Indb. paa Oslofjordens Vestside, se
Tjølling Herred, Vestfold Fylke. Yndet
Sommeropholdssted.
M. H.
Ulabrand, norsk Lods, hed egentlig
Anders Jakob Johansen (1815—81), fik
Tilnavnet, fordi han — som var stationeret i
Havnen Ula i Tjølling — var Helten i en lang
Række eventyrlige Redningsbedrifter. (Litt.:
O. A. Øverland, »Utvalgte historiske
Fortællinger« [1922]).
Edv. B.
Uladalen kaldes den øverste Del af Visdalen,
som fra Bøvras Dalføre skærer ret Syd over og
ind i Jotunheimen mellem Galdhøpiggen i Vest
og Glittertind i Øst. Gennem U. gaar
Turistruten over Gjende (Gjendebu og Bøverdalen
(Røisheim).
M. H.
Ulaner. Navnet skal være af tatarisk
Oprindelse og betyde tapper. Paa europæisk
Grund opstod U. først i Polen, hvor man i 16.
Aarh. oprettede et let lansebevæbnet Rytteri
som Efterligning af Tatarernes lette Rytteri, der
foruroligede de polske Grænseegne. Med
Middelalderens Riddere har U. i hvert Fald ingen
Forbindelse, hvad der bl. a. fremgaar af, at
deres Lanse baade m. H. t. Form og Brug altid
har været vidt forskellig fra Riddernes (se
Lanse). Dragten var oprindelig af østerlandsk
Præg, Turban, kort Underfrakke eller Vest, lang
Frakke af tyrkisk Snit med bredt Skærf og
tyrkiske Benklæder. En saadan Dragt bar bl. a.
ogsaa de første danske Lansenerer (Bosniakerne),
hvortil Stammen blev indforskreven fra Ungarn.
I Polen gav man U. den polske Hue, Czapka,
med firkantet Puld. Denne Hovedbedækning blev
efterhaanden ændret saaledes, at dens nederste
Del var dannet omtrent som en Halvkugle efter
Hovedet, medens dens øverste Del var flad og
kantet, i Reglen firkantet, med en Pompon eller
Hestehale i det ene Hjørne. Ulanfrakken, den
saakaldte Ulanka, er undergaaet endnu
betydeligere Forandring. Den var sidst en kortskødet
Figurfrakke med et særligt formet Bryststykke,
der til Gala kunde dækkes med et paaknappet
Stykke Klæde af samme Farve som Kravens.
Sømmene paa Bryststykke, Ryg, Ærmer, Skøder
og Lommer var i Reglen kantede med Klæde af
Kravens Farve. Paa Lansen førte U. til Gala,
men sjældent i Felten, et lille Flag i Landets
Farver. 1927 findes Lansenerer i England,
Tyskland og Polen, men kun i Polen
benævnes de Ulaner. Se i øvrigt Lansener.
(C. G. B.). O. P.
Ulanka, se Ulaner.
Ulbach [yl’bak], Louis, fransk Forfatter,
(1822—89). U. debuterede 1844 med
Digtsamlingen Gloriana, men helligede sig derefter
særlig Journalistikken, dels som Medarbejder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
