- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
209

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uld

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Southdown- og Hampshiredown-Faaret.
Udelukkende af Dækhaar bestaar U. hos Leicester-
og Newleicester-Racen, medens U. hos de
simplere Landracer bestaar af en Blanding af begge
Slags (smlg. Faar). Som andre Haar bestaar
U. sædvanlig inderst af Marven, der er
omgiven af en Cylinder, dannet af tynd- eller
tykvæggede Hornceller, uden om hvilke atter
findes et enkelt eller flerdobbelt Lag af
Overhudsceller, Epidermisskæl. Disse tre Deles Mængde,
Art og indbyrdes Forhold kan variere
betydelig, og paa saadanne Forskelligheder beror
væsentligst Forskellen i U.’s Kvalitet. Eksempler
paa Haar af forskellige Slags U. ses Fig. 1—3.
Hos Merinoulden og lignende finere
Uldsorter mangler Marven altid, og naar der i
saadan Vare af og til findes enkelte Marvpletter,
maa dette betragtes som en Fejl ved Varen.
Epidermisskællene er tydeligt fortykkede ved
den forreste Kant, og Haarene viser sig altid
stærkt savtakkede, hvilket navnlig tydeligt ses
ved de tyndere Haar. Ogsaa af forskellige
Geder benyttes U. paa samme Maade som af
Faar, saaledes »Mohair« af Angorageden (se
Angorauld) og den saakaldte
Kashmiruld eller Tibetuld af den tibetanske Ged
(se Kashmir). Endelig benyttes ogsaa U. af
forskellige Arter Auchenia (se Alpakauld).
Medens Vigogneuld er U. af en Lama, er
Vigognegarn et løst Bomuldsgarn med et
større eller mindre Indhold af Faareuld.

Saaledes som U. vokser paa Faaret, samler
den sig i »Strenge« og disse atter i »Stabler«,
dels paa Grund af Haarenes Tilbøjelighed til
at filte sig, dels fordi de er overtrukne med
den saakaldte Uldsved (se Lanolin), der
tillige med det derved hængende Smuds maa
fjernes ved Vaskning, hvorved U. taber 30—80
% i Vægt. Klipningen af Faaret sker oftest to
Gange aarlig, i Europa Foraar og Efteraar,
medens Lam og undertiden Faar af Landracer
klippes een Gang midt om Sommeren. Naar U.
ikke klippes af i Tide, løsner den sig uden at
falde af og filtrer sig sammen med den ny U.,
saaledes at den bliver vanskelig at bearbejde
undergroet« eller »dobbeltvokset«
U.). Vaskningen af U. foregaar undertiden paa
Dyret, Pelsvask eller Rygvask, men
oftest dog efter at U. er reven eller klippet af.
Til Vaskningen benyttes undertiden alene varmt
Vand, hvorved dog ikke alt Fedt og Smuds kan
fjernes; saaledes behandlet U. udføres fra
Australien og Sydafrika under Betegnelsen
scou red og snow white, som endnu indeholder
5—18 % Fedt og Smuds. Oftest foretages
Vaskningen ved Hjælp af Sæbevand eller en svag
Sodalud, tit blandet med Afkog af Kvillaja o. l., i
den senere Tid ogsaa ved Ekstraktion med
fedtopløsende Stoffer, saasom Svovlkulstof eller
Klorkulstof. En saadan Behandling kaldes
Fabrikvask og foregaar enten i Spinderierne
eller i særlige Uldvaskerier. Forud for
Vaskningen foregaar altid en Sortering. Navnlig
sorterer man U. efter dens Plads paa Dyret
og efter dettes Alder etc., idet man skelner
mellem Lammeuld og Faareuld, af
hvilke førstnævnte i Reglen er meget fin og
smuk, men svagere end U. af de udvoksede
Faar. Sædvanlig giver Faarene deres bedste U.
fra det 2. til det 6. Aar, hvorefter baade
Kvaliteten og Kvantiteten aftager. Hunfaarene har
en finere, men mindre elastisk og ofte svagere
U. end Handyrene, som imidlertid afgiver en
større Mængde. Den fineste og bedste U. findes
paa Skulderbladene; derefter kommer U. fra
Siden og Ryggen, og som den daarligste anses
den fra Bug og Ben. U.’s Værdi beror i øvrigt
paa følgende Egenskaber. — Længden kan
variere fra 25—550 mm, og man skelner
herved mellem den »naturlige« Længde, der er den
tilsyneladende Længde af det krusede Haar, og
den »sande« Længde, som er Længden af det
udstrakte Haar. Efter Længden deles U.
sædvanlig i to Klasser, nemlig Karte- og Kamuld,
der hver har sin Anvendelse. Karteulden,
som særlig benyttes til Vævning af klædeagtige
og valkede Stoffer, maa i Almindelighed ikke
indeholde Haar, der har en sand Længde af
over 100 mm; kun for meget grove Stoffer kan
Længden være noget større. Kamulden
benyttes til Fremstilling af de forskellige glatte
Uldstoffer og bør ikke indeholde Haar, som
Fig. 1.
Fig. 1.
Fig. 2.
Fig. 2.
Fig. 3.
Fig. 3.


Fig. 1. Til venstre
Merinould, til højre Rambouilletuld
af et ældre Faar.

Fig. 2. Til højre Haar af
Banateruld, til venstre af et
Landfaar. e Skæl, f Striber
i Overhuden, d en
Indsnævring, D en Fortykkelse af
Haaret. Begge Haar er
Dækhaar.

Fig. 3. Uld af engelske
Leicesterfaar. I A ses de
enkelte Marvstykker i og de
flade Overhudsskæl e. I B
ses en sammenhængende
Marvcylinder m.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free