Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er kortere end 80 mm; sædvanlig ligger
Længden mellem 120 og 240 mm, idet Haar, der er
længere, foraarsager Vanskeligheder ved
Bearbejdningen og desuden som oftest ikke har
den fornødne Finhed, Blødhed og Smidighed.
Nogen skarp Grænse mellem de to Sorter kan
dog ikke drages, og hvad der staar paa
Overgangen, kaldes sædvanlig Halvkamuld. —
Finheden bestemmes hovedsagelig ved U.’s
Tykkelse eller Tværsnit, hvis Diameter oftest
varierer fra 0,015 til 0,04 mm,
undtagelsesvis fra 0,012 til 0,085 mm. Den kan ved
Øvelse nogenlunde bedømmes, naar man
trækker en Prøve og holder den ud over et mørkt
Underlag, men bestemmes nøjagtig ved særlige
Apparater, de saakaldte Eriometere. Den
er af stor Betydning for U.’s Anvendelse og
danner derfor Grundlaget for en i Handelen
almindelig benyttet Klassifikation. Krusningen
er dels afhængig af Antallet af Kruser paa en
bestemt Længde af Haaret, dels af disse
Krusers Art, idet de enkelte Bøjninger kan nærme
sig Halvcirkelformen, normalt kruset,
eller Højden af Kruserne kan være større end
Bredden, højkruset, eller endelig Bredden
større end Højden, fladkruset U.
Sædvanlig bestaar der en vis Sammenhæng mellem
Finhed og Krusning, idet Haaret som Regel er
des stærkere kruset, jo finere det er. —
Ensartethed i Tykkelse og Krusning er en
nødvendig Betingelse for, at U. skal kunne give
et jævnt Garn. Ujævnheder, der navnlig kan
skyldes Forandringer i Dyrenes Ernæring eller
Sundhedstilstand, kan endog undertiden vise
sig som ganske pludselige Spring eller Afsatser.
— Elasticiteten prøver man ved at
trykke et Bundt U. sammen i Haanden og atter
slippe det. Jo hurtigere og fuldstændigere den
da igen antager sin oprindelige Form, des mere
elastisk er den. — Ved denne Prøve kan man
ligeledes bedømme U.’s Blødhed, og man
skelner i denne Henseende mellem silkeagtig,
haard, høragtig og Straaet eller ru U. —
Styrken bestemmes ved den Modstand, som de
enkelte Haar udøver mod Sønderrivning; den
bestemmes nøjagtigst ved Hjælp af særlige
Apparater. — Ofte er en større Glans af
Betydning, og man skelner i denne Henseende
undertiden mellem Sølv- eller Ædelglans,
Silkeglans og Glasglans, medens den glansløse U.
kaldes mat. — Af stor Vigtighed er endvidere
U.’s Vandindhold, idet U. er
overordentlig hygroskopisk, saaledes at den er i Stand
til at indsuge en betydelig Mængde Vand fra
fugtig Luft. I Almindelighed indeholder U.
15—18 % Vand, men Vandindholdet kan ogsaa
stige til 40 % og i særlig tør Luft gaa ned til
7 %. I Handelen regner man sædvanlig med
et Vandindhold, eller, som det sædvanlig
kaldes, en Konditionering eller Titer, af
17 % som Grundlag, saaledes at der maa
betales Køberen en Godtgørelse for en højere
Konditionering, medens omvendt Sælgeren faar
Godtgørelse for en lavere Konditionering. —
Vigtig er endelig U.’s Renhed, idet navnlig
tilstedeværende »Burrer« (se Brodfrø) i
højeste Grad kan vanskeliggøre U.’s videre
Behandling. U., der indeholder Burrer, maa altid
befries for disse ved en Karbonisering (se
karbonisere), hvorved dog U. mister noget af
sin Styrke.
I øvrigt skelner man efter Klipningstiden
mellem Vinteruld eller Laad, der er den
bedste, og Sommer- eller
Efteraarsuld, og efter som U. er vasket eller ikke,
sondres mellem rygvasket,
fabrikvasket og uvasket U., medens man ved raa
U. forstaar al, vasket eller uvasket, U., som
ikke er yderligere forarbejdet. U., der stammer
fra Faar, som er slagtede uden for den
sædvanlige Klipningstid, kaldes Slagte- eller
Bloduld. »Død U.« er sædvanlig den
mindre værdifulde U. af selvdøde Dyr; men
undertiden benyttes denne Benævnelse ogsaa om
Garveruld eller Skinduld, den U., som
vindes ved Afhaaring af Skindene i Garveriet.
Saadan U., der fremstilles i stor Mængde, er
altid mindre elastisk end U. fra levende Faar,
men ved en omhyggelig udført Afhaaring kan
dens Værdi dog komme nær op til Værdien af
levende U. En særlig Vare udgør saakaldet
kæmmet U., hvorved forstaas Kamulden,
naar den har gennemgaaet den første Del af
Kæmningen (se ndf.). Affaldet fra Kæmningen
udgør ogsaa en vigtig Handelsvare og anvendes
efter Kvalitet og Længde til Klæde, Tæpper,
Trikotage o. a. Kunstuld eller Kradsuld
kaldes de Uldtrævler, som indvindes af
gammelt Uldstof, til Dels ogsaa af Affald fra
Spinderier og Væverier. Saadan U. kaldes specielt
Shoddy, naar den stammer fra ikke valkede
Stoffer, f. Eks. Kamgarns Stoffer eller det meste
Trikot, Mungo, naar den faas af tæt valkede
Stoffer, i hvilket Tilfælde den er kortere og
ikke saa værdifuld, og Ekstrakt eller
Alpaka, naar den faas af halvuldne Stoffer. I
Skandinavien bruges dog sædvanlig Shoddy som
Betegnelse for al Slags Kunstuld. Angaaende
Forskellighederne i de fra de forskellige
Faareracer stammende Uldsorter se Faar. I øvrigt
skelnes U. i Handelen især efter Proveniensen;
navnlig leverer Pommern, Schlesien,
Vestpreussen, Sachsen, Mähren og Ungarn en særlig fin
U., medens den spanske Merinould er noget
mere sprød og skør. Fra Frankrig faas meget
fin Uld af Rambouillet-Faaret, medens en
Mellemkvalitet kommer fra Abbeville. En ganske
dominerende Rolle i Uldhandelen spiller U. fra
La Plata-Staterne, Kap og Australien, men
disse Sorter indeholder ofte Burrer i større eller
mindre Grad. Den samlede aarlige Produktion
af U. anslaas til henimod 1000 Mill. kg, hvoraf
c. 375 Mill. kg falder paa den europæiske
Produktion.
Behandlingen af U. før Spindingen er
forskellig for Kartegarn og Kamgarn. Til
Fremstilling af Kartegarn bliver U. først vasket,
hvorefter undertiden følger en Farvning, som
dog kun foretages med vaskeægte Farver af
Hensyn til den senere Behandling af de vævede
Stoffer. Efter Tørringen følger en Volfning,
der gaar ud paa at løsne Knuder og Klumper
og fjerne Støv o. l. I Volferne, der kan være
af meget forskellig Konstruktion, behandles U. af
Valser, besatte med Slagler, Staaltænder eller
Stifter, der bearbejder den mod Riste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
