Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uld - Uldaber - Uldall - Uldall, Frederik Adolph - Uldall, Johannes Frederik Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Børstevalser o. l., idet ofte forskellige saadanne
Anordninger er samlede i een og samme Maskine.
For at undgaa en utidig Filtning af U., og for
at Taverne ved de følgende Arbejder let skal
kunne glide forbi hverandre, maa U. indfedtes,
hvilket ofte foretages i Volfen. Til
Indfedtningen benyttes til de finere Sorter Bomolie,
undertiden blandet med Bomuldsfrøolie, men det
sædvanligste Indfedtningsmiddel er dog det
saakaldte Elain, en fra Stearinfabrikationen som
Affaldsprodukt stammende raa Oliesyre, der til
dette Brug maa være fuldstændig fri for
Svovlsyre og indeholde saa faa uforsæbelige Stoffer
som muligt, da den let skal kunne fjernes ved
en senere Vaskning. Efter Volfningen følger en
Kartning (se Karte), ved hvilken
Stablerne løsnes og Taverne ordnes nogenlunde
parallelt, medens tillige alt for lange Haar rives
over. Kartningen paafølges af Spindingen, idet
Finspindingen sædvanlig foretages med
Cylindermaskine eller Ringspindelmaskine, saaledes
at Kædegarn altid snos til højre, Islætgarn til
venstre. Jo kortere U. er, des stærkere maa
den snos, og saaledes maa navnlig al Garn af
Kradsuld snos meget stærkt. Til Fremstilling
af Kamgarn anvendes som nævnt grovere og
længere U., der først løsnes paa en Volfe,
vaskes og indfedtes, hvorefter følger en Kartning
og Strækning samt endelig en Kæmning paa
særlige Maskiner, der ved Hjælp af Kamme
reder U. saaledes, at de enkelte Haar lægger
sig fuldstændig parallelt, idet samtidig de
kortere Haar fjernes. Maskinerne afleverer U. som
en løs Væge, der faar en løselig Forspinding,
hvorefter følger Finspindingen. Da de enkelte
Haar, som en Følge af den ved Spindingen
frembragte Gnidning, bliver elektriske, hvilket
har til Følge, at Enderne stritter frem af
Garnet, og da dette netop skal undgaas ved
Kamgarn, der skal være glat, maa man sørge for,
at den dannede Elektricitet hurtig afledes,
hvilket sker ved, at man holder Luften i
Spinderilokalet mættet med Fugtighed.
K. M.
Uldaber (Lagothrix), en lille Slægt af
sydamerikanske Aber, henhørende til
Sapajuerne (Cebidæ), nærmest beslægtet med
Kapucineraberne. I Ydre minder de lidt om
Brøleaber, men mangler disses særlig
udformede Brøleapparat. Det er ret plumpe Dyr, med
forholdsvis korte Lemmer, men med meget lang
og veludviklet Snohale, der er nøgen paa den
yderste Endes Underside. Haanden med
veludviklet Tommelfinger; Kroppen er dækket af en
lang, paafaldende tæt, uldhaaret Pels. U. lever
i Skovegnene ved Amazon- og Orinocofloden
samt i Peru; de færdes flokkevis i Træerne,
hvor de lever af Frugter; deres Stemme er en
ret lavmælt Hylen. Omkring 5 Arter kendes,
blandt hvilke Barrigudo’en (L. Humholdtii)
er den største af alle de amerikanske Aber,
med en Kroplængde paa 70 cm og en Hale af
omtrent samme Længde; Haarlaget er navnlig
særlig langt paa Hoved og Ryg og næsten
mankeagtigt paa Brystet, medens Maven
omtrent er nøgen; Bryst og Hoved sorte, Ryggen
mørkegraa. Dens Kød angives at være
velsmagende, og den jages derfor ivrigt af de Indfødte.
R. Hg.
Uldall, en fra Bønder i Byen Uldal,
Skrydstrup Sogn, Haderslev Amt stammende Slægt.
Borgmester og Byfoged i Assens Hans
Pedersen U. (1705—82), der tog Navn efter sin
Hjemstavn, var Fader til Højesteretsadvokat
Peter U. (s. d.) og til Landsdommer over
Fyn og Langeland Johannes U.
(1745—1806), som Aaret før sin Død blev fradømt sit
Embede. Blandt Advokatens Børn skal nævnes
Sø- og Landkrigskommissær, Major Hans
Frederik U. til Løgismose og Espe
(1775—1836), der som Adjutant hos General
Castenschiold var Deltager i Affæren ved Kjøge 1807,
og Kommandør, Kammerherre Johan
Joachim U. (1777-1839), Frederik VI’s
Generaladjutant. Majoren var Fader til Overauditør,
Byfoged i Hjørring Peter Johan U.
(1803—69), hvis Søn, Kommandør Frits Peter U.
(f. 1847), beklædte Stillingen som Nyboders
Kommandant 1897—1919, endvidere til
Overauditør Carl Vilhelm U. til Knivholt
(1804—83), hvis Søn, Viceadmiral Frits Peter
Adolph U. (1835—1911), stod i Spidsen for
Søofficerskorpset 1899—1905, og endelig til
Lægen Frederik Adolph U. (s. d.), der
var Fader til Arkitekten Johannes
Frederik (Fritz) Christian U. (s. d.).
P. B. G.
Uldall, Frederik Adolph, dansk Læge,
f. 1. Oktbr 1806 ved Korsør, d. 4. Marts 1873 i
Frederiksberg. U. tog kirurgisk og medicinsk
Eksamen 1830, blev Licentiat og Dr. 1833, var
Stadsfysikus i Fredericia fra 1836 og derefter
Landfysikus i Holbæk 1843—72. Han
præmieredes for en Haandbog i det offentlige
Sundhedspoliti 1839, fik 1844 Sundhedskollegiets
Præmie for en Afhandling om
»Medicinalvæsenet i Danmark«, var Medlem af Kommissionen
til Sanitets- og Medicinalforholdenes Ordning i
Slesvig og skrev »Haandbog i den gjældende
Medicinallovgivning for Danmark«, (1835);
»Danmarks gjældende civile Lovgivning
angaaende Apothekervæsenet«, (1835) og »Den civile
Medicinallovgivning i Kongeriget Danmark med
nordlige Bilande og Kolonier« (I—II, 1863, III
1873).
J. S. J.
Uldall, Johannes Frederik
Christian, dansk Arkitekt, f. i Fredericia 11. Febr
1839, d. 21. Febr 1921, blev Tømmersvend og
gennemgik Kunstakademiet. Han har bygget en
Del Kirker i Jylland. Størst Betydning havde
U. dog gennem sine Arbejder om danske
Kirkers Bygningshistorie; til Nationalmuseets 2.
Afdeling har han skænket en større Samling
Opmaalingstegninger af danske, særlig jydske
Kirkebygninger, der under Navn af den F.
Uldall’ske Samling er indlemmet i Museets
antikvarisk-topografiske Arkiv. Endvidere har U.
skænket Museet de af ham forfattede
Beskrivelser over alle de gamle jydske
Landsbykirker, en større Samling Blyantsskitser af
middelalderlige Kirkeklokker i Danmark, en
Mappe Fotografier af Pilegrimstegn i Danmark og
Udlandet. Han har samlet sine Studier i et
Værk »Danmarks middelalderlige Kirkeklokker«
(Kbhvn 1906). Desuden har U. udgivet
forskellige praktiske Haandbøger for
Bygningshaandværkere.
C. B-r.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
