- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
217

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulfeldt, Corfitz - Ulfeldt, Ebbe - Ulfeldt, Jacob

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gods og paa de ved Roskilde-Freden
erhvervede Rettigheder; Leonora Christina maatte
desuden frasige sig sin Titel som Grevinde til
Slesvig og Holsten og alle sine Rettigheder som
dansk Kongedatter. De skulde tage Ophold paa
Ellensborg i Fyn, eller hvor Kongen ellers
bestemte det, og maatte ikke forlade Landet uden
Kongens Tilladelse. Efter sin Frigivelse maatte
U. endvidere i Kjøbenhavn underskrive en ny
Revers og paa sine Knæ aflægge Troskabsed til
Kongen og Kongehuset.

U. pønsede dog stadig paa nye Planer til at
genvinde sin gamle Magt, men disse antog nu
et fuldstændig fantastisk Præg. For at slippe
bort søgte han om Tilladelse til at foretage en
Baderejse, hvilket ogsaa tilstodes ham. I Juni
1662 drog han til Amsterdam, hvor han
meddelte Kurprinsen af Brandenburgs Lærer, at
han havde noget meget vigtigt at betro
Kurfyrsten. Siden rejste han til Paris, hvor han
ogsaa søgte at komme i Forbindelse med den
franske Regering. Han tog derefter Ophold i
Brügge. Herhen sendte Kurfyrsten af Brandenburg
i Decbr 1662 Generalmajor v. Span for at
forhandle med ham. U. forestillede denne, hvor
misfornøjet man i Danmark var med Frederik
III, og tilbød at skaffe Kurfyrsten den danske
Trone. Kurfyrsten satte straks den danske
Konge i Kundskab om disse Tilbud. U. blev nu
stævnet for Højesteret, der 14. Juli 1663
fradømte ham og hans Børn deres adelige
Værdighed; alt deres Gods skulde konfiskeres, og
en af U.’s Gaarde i Kjøbenhavn skulde nedrives
og en Skamstøtte rejses paa dens Plads; han
selv skulde halshugges og Hovedet sættes paa
en Stage. Denne sidste Del af Dommen kunde
dog kun udføres in effigie. U. selv lykkedes det
ikke at faa fat paa. Da han ikke følte sig
sikker i Brügge, rejste han til Basel i
Begyndelsen af 1664. Hans 3 ældste Sønner kom nok
til ham her, men alle maatte de leve under
falske Navne. Sønnerne maatte han til sidst
sende bort, og selv flygtede han, skønt meget syg,
ogsaa fra Basel, da han mente, at nogle Danske
var paa Spor efter ham. Ensom og forladt
døde han i en Baad paa Rhinen i Febr 1664.
Sønnerne fik siden hans Lig udleveret og
begravede det i al Hemmelighed, uden at det
vides hvor.

U. var ikke nogen fremragende Statsmand;
han savnede vidtskuende Blik og forstod ikke
altid at vurdere sine Modstanderes Magtmidler
eller beregne Virkningen af de Midler, han selv
benyttede. Det Hovmod og den Graadighed
efter Magt og Rigdom, han i Lykkens Dage
udviste, giver ikke noget tiltalende Billede af hans
Karakter, men det maa paa den anden Side dog
fremhæves, at hans Hustru og hans Børn altid
hang ved ham med en rørende Trofasthed. U.
havde paa sine Udenlandsrejser erhvervet sig
en ikke ringe Kundskabsmængde og en
betydelig Verdensmandsdannelse, der i Forening med
hans gode naturlige Evner og hans Livlighed
og Aandfuldhed i selskabelig Omgang
bevirkede, at han gjorde sig fremragende bemærket
blandt sine for det meste noget tunge
Standsfæller. (Litt.: »Biogr. Leks.« XVIII; Paus,
»Corfits Ulfeldts Livs og Levnets Hist.«, I—II
[1746—47]; Birket-Smith, »Leonora
Christinas Hist.«, I—II; Fridericia, »Danmarks
ydre politiske Hist. 1629—60«, I—II; samme,
»Adelsvældens sidste Dage«).
L. L.

Ulfeldt, Ebbe, dansk Lensmand og
Generalmajor, svensk Rigsraad, f. 23. Decbr 1616, d. 30.
Jan. 1682, var Søn af den ansete danske Rigsraad
Christoffer U. I sin Ungdom tjente han en Tid
i den kejserlige og siden i den spanske Hær;
1638 vendte han hjem, blev Hofjunker og 1641
forlovet med Christian IV’s Datter Hedevig.
Aaret efter ægtede han hende og blev
Lensmand i Kristianstads Len. Da Krigen med
Sverige 1643 brød ud, blev han
øverstkommanderende Generalmajor i Skåne, men udrettede
ikke noget af Betydning mod Svenskerne. 1644
blev han Lensmand paa Ösel, og da denne Ø
1645 ved Freden afstodes til Sverige, fik han
Bornholm i Stedet. Efter 1648 blev Stillingen
uholdbar for U. ligesom for de andre
Svigersønner. Han havde ved sin Ødselhed og sit
uordentlige Liv styrtet sig i stor Gæld og ved
sin Brutalitet som Lensmand gjort sig
almindelig forhadt. Der klagedes over ham, og 1650
sendtes der en Kommission til Bornholm for
at undersøge hans Styrelse; da den bragte ret
graverende Ting frem om hans Administration,
og han desuden var kommen til at staa i stor
Restance med sin Afgift, blev Lenet opsagt ham.
Hans pekuniære Vanskeligheder blev nu endnu
større, og da hans Svogre Corfits U. og
Hannibal Sehested 1651 havde forladt Danmark,
besluttede han ogsaa at vende sit Fædreland
Ryggen. Jan. 1652 drog han til Sverige, hvor han
blev udnævnt til Generalmajor. Hans
økonomiske Forhold vedblev dog stadig at være slette,
og hans Hustru, med hvem han længe havde
levet i et daarligt Forhold, flygtede fra harn
1655. Da Krigen mod Danmark brød ud 1657,
blev han nok staaende i svensk Krigstjeneste,
men vilde dog ikke tjene mod sit Fædreland.
Ved Freden i Roskilde skaffede Karl Gustaf
ham Amnesti og Ret til at gøre sine
formentlige Pengekrav paa den danske Stat gældende,
men denne nægtede efter at have undersøgt
hans Fordringer at skylde ham noget. Da
Krigen igen brød ud Aug. 1658, opholdt U. sig i
Kjøbenhavn, han blev fængslet og siden ført til
Nakskov, hvor han blev befriet af Svenskerne
ved Fæstningens Overgivelse Juli 1659. Skønt
Freden i Kjøbenhavn stadfæstede
Roskilde-Fredens Bestemmelser om ham, sluttede han sig
dog nu helt til Sverige. 1661 blev han svensk
Generalløjtnant, 1664 introduceredes han paa
Ridderhuset som skaansk Godsejer og blev
Rigsraad, 1675 Rigsjægermester. I den skaanske
Krig deltog han paa svensk Side og blev efter
Krigens Slutning 1679 Lagmand i Östergötland.
(Litt: »Biogr. Leks.« XVIII; Birket Smith,
»Leonora Christinas Hist.«, I—II).
L. L.

Ulfeldt, Jacob, dansk Rigsraad, studerede
i Udlandet og traadte, efter at have tjent ved
Hove som Hofsinde 1556—62, ind i
Statstjenesten. 1563 fik han Hundslund Kloster i Pant,
og under Syvaarskrigen gjorde han Tjeneste
dels paa Flaaden, dels som Krigskommissær
ved Hæren. 1566 blev han Medlem af
Rigsraadet, men sattes snart igen ud af dette, uden at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free