Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ullensaker - Ullensvang - Uller - Ullern - Ullerup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ullensaker, Herred, Eidsvoll
Sorenskriveri, Romerike og Vinger Politidistrikt,
Akershus Fylke, 249 km2 med (1920) 6682 Indb., altsaa
c. 27 pr. km2, udgøres af U. Præstegæld, der
bestaar af U. Sogn med Furuset Kapel og Hovin
Sogn; det omgives af Herrederne Gjerdrum,
Nannestad, Eidsvoll, Nes og Sørum. —
Herredet er et Indlandsherred, der væsentlig bestaar
af et vidtstrakt, bølgende Sletteland med en
Højde af 125—210 m o. H., og som særlig i den
nordre Del er dækket af store, flade Skovmoer,
medens den sydlige Del er mere kuperet og
gennemskaaren; mod Vest falder Terrainet i store
og til Dels skovdækkede Bakker af mod
Lerelvens Dalføre. Af Fjelde findes kun enkelte
mindre Aaspartier, som Hovinaasen (263 m) og
Bøleraasen (242 m). Blandt Herredets Elve er
de betydeligste Lerelven og Rømua. Hersøen
(0,8 km2) er den største af Herredets faa og
ubetydelige Indsøer. — Af det samlede Areal er
83,6 km2 Ager og Eng, 193,6 km2 Skov, 1,45 km2
Ferskvand, Resten Udmark og Myr. Jordbunden
er særlig i den sydlige Del frugtbar, og
Agerbrug og Fædrift er Hovednæringsveje; af
industrielle Anlæg findes flere Møllebrug, Savbrug,
Uldspinderi og Væveri, Teglværk,
Mineralvandfabrik, mekanisk Værksted m. v., og særlig har
Herredet et betydeligt Antal af Mejerier.
Gaardene er til Dels store og velbyggede, og blandt
de største Brug kan nævnes Brotnu, i
Begyndelsen af det 18. Aarh, beboet af den bekendte
Generalmajor Kruse, Karl XII’s Modstander i
Høland, senere af Generalerne O. R. og F. W.
Sehested, og Herregaarden Dal, der har tilhørt
Generalkvartermester Haffner, Christian
Frederik’s Adjutant og Kammerherre, samt U.
Præstegaard, hvor den bekendte Præst Kjeld Stub
boede 1641—63. Gaardene er flere Steder
udsatte for Jordskred i de store Lerbakker saavel
mod Lerelven som Rømua; saaledes ødelagde
1883 et Skred den største Del af Gaarden
Holum, hvorved flere af Beboerne omkom. U.
Kirke er opført 1768, den ældre (Ullenshov) var
opført før Aar 1300; denne ødelagdes ved
Jordskred, hvorefter der 1745—67 stod en
Stavekirke. Hovin Kirke er opført 1695, den ældste
(Hofvinar) Kirke var opført 1343; paa Gaardene
omkring Hovin findes mange Gravfelter, af hvilke
særlig Raknehaugen ved Gaarden Ljøgot er
bekendt. Den er Nordens største Gravhøj. Furuset
Kapel er opført 1879; her, som for øvrigt paa
flere andre Steder i Herredet, laa der i
Middelalderen Kirker. — Ved Gaarden Garder i
Herredets vestligste Del ligger Landets største
Eksercerplads Gardermoen, med de nærliggende
Eksercerpladser Aur og Trandum, alle med
betydelig Bebyggelse af Barakkeetablissementer,
Stalde, Magasiner, Kapel m. v. — Herredets
Kommunikationer er gode. Den bredsporede
Bane Oslo—Eidsvoll gaar gennem Distriktet
med Stationerne Kløfta, Jesseim, paa begge
disse Steder landsbylignende Bebyggelse,
Hauersæter og, straks uden for Herredsgrænsen i
Nord, Dal. Antagen Formue 1925 var 26,3 Mill.
Kr. og Indtægt 5782000 Kr. (Litt.: »Norges
Land og Folk«; J. Vibe, »Akershus Amt« [Oslo
1897]).
(N. S.). M. H.
Ullensvang, Herred, Hardanger
Sorenskriveri Hardanger Politidistrikt, Hordaland
Fylke, 1209 km2 med (1920) 1940 Indb., altsaa
c. 1,6 pr. km2, udgøres af U. Sogn af U.
Præstegæld, det omgives af Herrederne Kinsarvik,
Eidfjord, Rauland, Røldal, Odda, Kvinnherad og
Jondal. — Herredet er et Kystherred,
beliggende paa begge Sider af den indre Del af
Hardangerfjorden, der benævnes Sørfjorden. Mod
Øst strækker Herredet sig over en stor Del af
Hardangerviddas (se Hardanger) udstrakte
Kompleks af Fjelde og Bræer, gennemskaaret
af talrige Dalfører og Vasdrag, til Grænserne
mod Telemark Fylke; mod Vest strækker
Herredets Grænser sig op paa Folgefonnens (s. d.)
mægtige Sne- og Isbræer. I de omkring selve
Hardangerfjorden liggende Afsnit af Herredet
er Fjeldene noget lavere og Landskaberne mere
aabne, men ogsaa her strækker sig mægtige
Fjeldmasser ned mod Fjorden; mest bekendt er
Oksen (1250 m). At nævne selv kun en ringe
Del af Herredets mange store Fjeldpartier lader
sig her ikke gøre; til Orientering skal kun
anføres Højderne paa enkelte af de mere
fremtrædende Fjelde. Fra de langs Sørfjordens
Vestside liggende Fjelde, som Solnuten (1473 m),
Torsnuten (1573 m), Hanekamben (1095 m)
m. fl. styrter Fjeldsiderne sig i den fulde
Højde stejlt ned i Sørfjorden, og bag disse Fjelde
hæver sig Folgefonnens mægtige Ryg. Ogsaa
paa Sørfjordens Østside falder Fjeldene stejlt
mod Søen. Hardangerviddas Gennemsnitshøjder
er for dens Indsøer og Vidder 1100—1200 m, for
dens talrige Toppe 1350—1450 m o. H. Blandt
dens mange Bræer kan nævnes Tresfonn,
Dyrfonn, Solfonn m. fl.; dens mest fremtrædende
Fjeldparti udgøres inden for Herredet af
Haarteigen (1690 m). — Af Herredets Areal er 9,6
km2 Ager og Eng, 1,28 km2 Udslaatter, 66,9 km2
Skov, 68,9 km2 Ferskvand, Resten (c. 96 %)
Udmark, Snaufjeld, Myr og Indsøer. Agerbrug og
Fædrift er Hovednæringsveje; særlig er
Frugtavlen af Betydning, og Herredet er bekendt for
sine Frugthaver. Der findes adskillige
industrielle Anlæg, som Saftfabrikker, Tøndefabrikker,
Mejerier, Uldvarefabrik, Karbidfabrik, Sav- og
Møllebrug m. v. Blandt Herredets Gaarde kan
nævnes Aga og Jaastad, bekendte Gaarde i
ældre Tid, Lofthus og Berven. Adskillige store
Hoteller findes. U. Kirke er opført mellem Aar
1200—1309. Hardanger Folkehøjskole ligger paa
Lofthus. Med Stavanger og Bergen har
Herredet Dampskibsforbindelse. Antagen Formue 1926
var 6,9 Mill. Kr. og Indtægt 1173000 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«, J. Vibe, »Søndre
Bergenhus Amt« [Oslo 1896]; Th. S. Haukenæs,
»Hardanger«, D. 7 [Bergen 1891]; O. Olafsen,
»U.« [Bergen 1907]; Samme, »U.’s kommunale
historie« [Odda 1914]).
(N. S.). M. H.
Uller, se Ull.
Ullern, Præstegjæld V. f. Oslo med tæt
Villabebyggelse. Langs Lysakerelven ligger flere
Fabrikker og Arbejderboliger. Den elektriske
Bærumsbane har flere Stationer i U., som udgør
en Del af Aker Herred.
M. H.
Ullerup, Landsby i Sundeved, c. 9 1/2 km
NV. f. Dybbøl. Her fandt den 6. Apr. 1849 en
Kamp Sted, foranlediget ved, at General
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
