- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
224

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ullman, Gustav - Ullman, Sigfrid Benjamin - Ullmann, Viggo - Ullmannit - Ulloa's Ring - Ullswater - Ullucus - Ulm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Digtsamlinger, snart Novellesamlinger eller
Smaaromaner, der alle vidner om en veg og følelsesfuld
Slettebostemning, som er parret med en vis
Menneskesans, og en enkelt Gang er han
optraadt med Dramatik i »I kappa och krage och
hjärterknekt« (1909). Af hans senere Samlinger
anføres »Båssman och andra historier« (1918),
»Silverljuset« (s. A.), »Svedda vingar« (1919),
»Lekom fagert ...« (1922), »Collberg junior«
(1925), »Havets gaver« (1925), »Dan Wolles
ungdom« (1926).
O. Th.

Ullman, Sigfrid Benjamin, svensk
Maler, f. i Varberg 1886. Han hørte til
Göteborg-Gruppen, paavirkedes af Ny-Impressionismen
og fordybede sig i gammel Kunst, hvis Fortrin
han søgte at forene med de nyeste
Malerretninger; hans Kunst med dens megen Kunnen
og faste Tag i Formen blev derfor ofte — som
det saas paa Göteborg-Udstillingen 1923 — et
Tilbageslag mod det rent impressionistiske Syn.
1915 udstillede U. i Kunstforeningen i Kbhvn
en Del Landskaber og Figurbilleder. Paa
ovennævnte Göteborg-Udstilling saas, foruden
farveskønne Stillleben, store Portrætter af Fru D.
Werenskiold og af Maleren H. Sørensen (1923) o.
m. a. I Göteborg-Museet er U. repræsenteret
ved det store »Adam og Eva« m. m.
A. Hk.

Ullmann, Viggo, norsk Politiker og
Skolemand, f. i Oslo 21. Decbr 1848, d. 30. Aug. 1910.
Student 1866, cand. philol. 1872, var allerede i
Studenteraarene bleven stærkt greben af den
Folkehøjskolebevægelse, som vaktes ved Chr.
Bruun
’s Agitation inden for
Studenterverdenen, og efter et Aars Studieophold ved
danske Folkehøjskoler aabnede han 1873 selv den
første Folkehøjskole i Kristiansands Stift. Det
var som Skolemand og Foredragsholder, U.
kom op i den politiske Diskussion, hvori han
med Liv og Lyst deltog. Under de
Begivenheder, som gik forud for Rigsretten mod det
Selmer’ske Ministerium, og senere hen var han
længe uden Sammenligning Venstres ihærdigste
Folketaler. Han blev 1882 valgt til
Stortingssuppleant for Bratsbergs Amt, rykkede 1885 op
i Repræsentantrækken, hvori han i de følgende
Valgperioder holdt sig, indtil han 1900 af
Hensyn til sin Skolegerning frabad sig Genvalg.
Under et Par Tingperioder beklædte han
Stillingen som Præsident og andre Tillidshverv.
Som Medlem af Kirkekomiteen i 1886—91 deltog
han med Liv og Interesse i Behandlingen af de
kirkelige Forhold, og særlig Opmærksomhed
vakte hans Opposition mod de Sverdrup’ske
Kirkelovsforslag. Som Formand i
Budgetkomiteen fra 1892 gav han navnlig det saakaldte
Kulturbudget et stærkt Præg af den varme
Interesse, han nærede for Kunst og Videnskab.
Fra 1902 til sin Død var han Amtmand i
Bratsbergs Amt. Blandt U.’s Skrifter maa først og
fremmest nævnes hans »Haandbog i
Verdenshistorien«, der i fire Bind (1897—1909) er ført
ned til 1814, et Tilsvar til Bjørnstjerne
Bjørnson »om Evangeliernes Ægthed« (1883), samt en
Række Oversættelser fra Oldnorsk, Græsk og
Latin. Han har ogsaa leveret en Oversættelse
af Henry George’s Værk »Fremskridt og
Fattigdom« (1886). (Litt: Norsk Forf. Leks. VI).
(O. A. Ø.). Edv. B.

Ullmannit, se Gersdorffit.

Ulloa’s Ring [u’ljåa-], en glorieagtig Ring,
undertiden farvet, der lejlighedsvis kan ses,
naar man fra en Fjeldtop (eller Ballon) ved
meget lav Solstand ser i Retningen modsat
Solen. Hvis der er Dis eller Taage af en
passende Tæthed, kaster man en Skygge paa
Taagevæggen, og U. R. ses da omkring
Skyggens Hoved. Fænomenet benævnes efter den
spanske Astronom Antonio de U.
(1716—95), der iagttog det i Andesbjergene.
H.-P.

Ullswater [’a£zwå.tə], en af
Cumberland-Søerne, i det nordvestlige England paa
Grænsen af Westmorland County. Det er en smuk
Fjeldsø, der i sin Form og ved sine Omgivelser
minder om Vierwaldstättersøen. Højde o. H.
145 m, Længde 14 km, største Dybde 64 m.
Gennem Eamont har Søen Afløb til Floden
Eden.
(M. Kr.). M. H-n.

Ullucus Loz., Slægt af Basellaceæ (Familie
nær Chenopodiaceæ) med en enkelt Art: U.
tuberosus
Loz., en fleraarig, noget kødet,
forneden nedliggende og foroven slyngende Urt
med stilkede og hjertedannede Blade og smaa
5-tallige Blomster. Frugten er bæragtig,
forneden omsluttet af Blostret. Den hører hjemme
i Sydamerikas Andes og dyrkes ofte af Hensyn
til de knoldformet opsvulmede Spidser af
Udløberne; disse Knolde, der i deres Ydre og
øvrige Forhold har stor Lighed med Kartofler,
spises.
A. M.

Ulm [olm], Hovedstad og Fæstning i den
württembergske Donau-Kreds, ligger paa en smuk og
frugtbar Slette ved Foden af den østlige
Udløber af schwabisk Alb, ved venstre Bred af
Donau, der her optager Iller og Blau og bliver
sejlbar for mindre Fartøjer, danner et
Knudepunkt for fem Jernbanelinier og har (1925)
57278 Indb., af hvilke c. 1/3 er Katolikker. U.,
der har Præg som en gammel Rigsstad, er
snæver og uregelmæssig, men statelig bygget. Et
moderne, storstadsagtigt Udseende har den i
den nyere Tid opstaaede Neustadt mod Nord.
Hovedbefæstningen, der dannes af Grave, Volde
og Mure, strækker sig som en vid Krans fra
Donau oven og neden for U. til det 4 1/2 km
N. f. Strømmen liggende Michelberg, paa hvilket
Vilhelmsfæstningen danner et Kastel; endvidere
findes et Bælte af selvstændige fremskudte
Forter. Blandt Kirkerne maa særlig mærkes den
evangeliske Münster, der er paabegyndt 1377,
bygget videre indtil Begyndelsen af 16. Aarh. og
ombygget og udvidet 1844—90. Den er et af de
smukkeste Mindesmærker om den senere
gotiske Bygningskunst og tillige Tysklands største
Kirke næst Kölns Domkirke. Kirken er ved
Deling af Sideskibene femskibet, er i det Indre
123,5 m lang, 48,75 m bred og i Midtskibet 42 m
høj og kan rumme henimod 30000 Mennesker.
Det mægtige Taarn midt paa den vestlige
Façade er et af de højeste Kirketaarne i Verden
og har en Højde af 151,6 m. Det er paabegyndt
af Ulrich Ensinger (1392—99), men først
fuldendt 1877—90 af Aug. Beyer efter gamle
efterladte Planer. I det Indre findes mange
Seværdigheder, bl. a. en Række kostbare Malerier
af Schaffner, Barthol. Zeitbloom og andre
Mestere af Ulmer Skolen; det 1856 byggede Orgel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free