- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
225

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulm - Ulmannit - Ulmaren - Ulmin - Ulminsyre - Ulmus, Ulmaceæ - Ulna - Ulnarisparalyse - Ulothricaceæ, Ulothrix - ulovlig Aftale - ulovlig Omgang med Hittegods - ulovligt Slægtskab - ulovligt Svogerskab - ulovlig Tvang - Ulpianus, Domitius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har 6616 Piber. Endvidere findes en evangelisk
Trefoldighedskirke opført 1617—21, endnu en
evangelisk og 4 katolske Kirker samt en
Synagoge i maurisk Stil. Foran Raadhuset (15.
Aarh.) findes en smuk Brønd (kaldet
Fischkasten) af den ældre Syrlin (1482). U. er
Sæde for en Kredsregering, en Landret, en
Amtsret, en Filial af Rigsbanken, et Handels-
og Erhvervskammer, flere Militærkommandoer
og har et Gymnasium, et Realgymnasium, et
Stadsbibliotek og -arkiv, Industrimuseum m. m.
Industrien beskæftiger sig med Messingstøberi,
Fabrikation af Værktøj, Brandsprøjter og
Brandredskaber, Landbrugsmaskiner, Tobak,
Guldlister, Stivelse, Pibehoveder, Sukkerbrød og
Bryggeri. U. er en af Württembergs betydeligste
Handelspladser særlig for Træ og Bræder. — U.
nævnes oprindelig 854 og blev 1155 fri Rigsstad
for den schwabiske Kreds, paa hvis
Forsamlingsdage den førte Forsædet. Mod Slutn. af
Middelalderen var U. i Besiddelse af store
Rettigheder og et af Hovedmedlemmerne i de
schwabiske Forbund. 1803 kom U. under Bayern
og mistede sin Rigsfrihed. 1805 blev den
østerrigske General Mack indesluttet af
Franskmændene under Napoleon og maatte 17. Oktober
overgive sig som krigsfangen med 23000 Mand.
Ifølge Wienerfreden Oktbr 1809 blev U. af
Bayern afstaaet til Württemberg, og 1842 blev
den bestemt til Fæstning af 1ste Rang.
(Joh. F.). O. K.

Ulmannit, se Gersdorffit.

Ulmaren (Ulmarène) er et udvortes anvendt
Lægemiddel mod gigtiske Lidelser. Det er en
rødbrun Vædske, som bestaar af en Blanding
af højere Led blandt alifatiske Alkoholer med
saa meget af Salicylsyreætere, at
Salicylsyreindholdet bliver 75 %.
E. K.

Ulmin, se Muldstoffer.

Ulminsyre, se Muldstoffer.

Ulmus [’ul-], Ulmaceæ, se Ælmefamilien.

Ulna [’ul-], o. s. s. Albueben.

Ulnarisparalyse, Lammelse af nervus
ulnaris
(Albuenerven), som forløber paa Armen.
U. viser sig ved Følelsesløshed af 4. og 5.
Finger i Forbindelse med Kraftesløshed af visse
Haandmuskler.
K. H. K.

Ulothricaceæ [tri-], Ulothrix [’ulotriks], se
Alger, S. 493.

ulovlig Aftale er en Aftale, ved hvis
Indgaaelse eller Opfyldelse en af Parterne eller
begge overtræder en eller anden
Lovbestemmelse eller Retsgrundsætning. Ifølge D. L.
5—1—2 skal Aftaler holdes, som ikke er »imod
Loven«. Man kan dog ikke slutte
modsætningsvis saaledes, at enhver u. A. skulde være
fuldstændig ugyldig. Ganske vist er dette
Hovedreglen. Hvis f. Eks. A lover B at
begaa en Forbrydelse, og B lover A 100 Kr.
som Vederlag herfor, er ikke blot A’s Løfte —
hvad der jo er en Selvfølge — ugyldigt; men
A kan heller ikke kræve Vederlaget af B, selvom
han begaar Forbrydelsen. Der er imidlertid
Tilfælde, hvor Retsvirkningen af det Lovbud,
hvormed Aftalen er i Strid, ikke er Aftalens
Ugyldighed, men andre Følger af den ulovlige
Handling, f. Eks. Straf. Det praktisk vigtigste
Eksempel herpaa er Næringslovgivningen.
Køber man en Vare af en Mand, der er
uberettiget til at handle dermed, er Købet gyldigt;
men Manden kan straffes for uberettiget
Næringsbrug. — Jfr. Omgaaelse af Loven,
uafhændelige Rettigheder.
A. D. B.

ulovlig Omgang med Hittegods. Den, som
ikke oplyser Hittegods (ɔ: rørlige Genstande,
der findes uden at være i nogens Besiddelse,
men som dog efter deres Art, Findestedets
Beskaffenhed etc. maa tilhøre nogen, der maa
antages ikke ved at miste Genstandene at have
opgivet deres Ejendomsret til dem — i
Modsætning, til bortkastede Ting, herreløst Gods
som Rav paa Strandbredden, dødt Vildt, der
findes uden for Jagtterræn o. l.), straffes med
Fængsel, under særdeles skærpende
Omstændigheder, navnlig i Gentagelsestilfælde, med
Forbedringshusarbejde indtil 2 Aar. Er Genstanden
af ubetydelig Værdi, og Omstændighederne i
øvrigt taler til Findernes Fordel, kan Straffen
nedsættes til Bøder eller bortfalde. — Nær
beslægtet med den nævnte Forbrydelse er
Bestemmelsen i Straffelovens § 248, der hjemler
Anvendelse af de nævnte Bestemmelser paa den,
der fordølger eller ulovlig tilegner sig anden
Mands Gods, hvoraf han tilfældig er kommen i
Besiddelse (f. Eks. Ting, glemte hos Tilegneren,
af en Fejltagelse stukket i hans Frakkelomme
o. l.).
A. Gl.

ulovligt Slægtskab, se Slægtskab.

ulovligt Svogerskab, se Svogerskab.

ulovlig Tvang, se Tvang.

Ulpianus, Domitius, en af de fem store
romerske Jurister, stammede efter hans eget
Udsagn fra Tyrus. Allerede under Septimius
Severus indtog han en anset Stilling, sammen
med Julius Paulus var han Assessor hos
Papinian, men hans Hovedvirksomhed som
Forfatter falder under Caracalla’s Regering.
Under Heliogabal blev han forvist, men
Alexander Severus, hvis første Raadgiver han blev,
hævede ham til Magtens Tinde: magister
libellorum
, Medlem af det kejserlige Konsil,
præfectus annonæ Aar 222, s. A. præfectus prætorio.
U.’s Reformiver og strenge Retfærdighed
paadrog ham Prætorianernes forbitrede Had,
gentagne Gange maatte Kejser Alexander og
Kejsermoderen Julia Mammæa beskytte ham mod
deres Raseri, endelig, Aar 228, myrdedes han
under et natligt Overfald. U. var ikke saa dyb
eller original en juridisk Tænker som Papinian,
ikke saa skarpt et Hoved som Paulus, men han
overgaar baade dem og alle andre romerske
Jurister i flydende og klar Fremstilling. Hans
Maal var at undergive hele Retsomraadet en
litterær Behandling; af hans talrige Skrifter
skal foruden hans to Hovedværker, det
ufuldendte Ad Massurium Sabinum libri LI og Ad
edictum libri LXXXIII
, her kun nævnes
Regularum liber singularis og Institutionum libri duo.
U.’s Værker danner saa at sige Grundlaget for
Justinian’s Digester: 2462 Steder er
excerperede i disse ɔ: udgør 1/3 deraf. De efterladte
Fragmenter af U.’s Skrifter er bl. a. udgivne
af Cannegieter, Hugo, Haenel, P. Krüger,
Böcking, Vahlen og Huschke. 1903
offentliggjorde O. Lenel »Zwei neue Bruchstücke aus
U.’s Disputationen«, 1904 »Neue

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free