Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulrich, Emilie - Ulrich, Niels Brock - Ulrich von Lichtenstein - Ulrici, Hermann - Ulrik, Hertug (Søn af Kong Frederik II) - Ulrik, Hertug (Søn af Kong Christian IV) - Ulrik, Frederik Ferdinand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ejendommelig Poesi. I et saadant Parti, Mimi
i »Bohême«, optraadte hun sidste Gang 21. Maj
1917. Hun var kgl. Kammersangerinde og
ægtede 1899 Oberstløjtnant Kay U.
R. N.
Ulrich [’ulrek], Niels Brock, dansk
General, f. 30. Marts 1860, d. 28. Febr 1926. Blev
Officer i Fodfolket 1881, tjente dels i sit Vaaben, dels
i Generalstaben indtil 1899, da han som Kaptajn
(siden 1895) blev forsat til Generalstaben, ved
hvilken han forblev — sidst som Oberst og
Chef for den taktiske Afdeling — til 1910. I
dette Aar udnævntes U. til Direktør for
Krigsministeriet, i hvilken Stilling han virkede lige
til sin Død under Ministre af forskellige
politiske Partier. U. var i Besiddelse af udmærkede
administrative og organisatoriske Evner og
dertil meget forhandlingsdygtig; hans Hverv under
de vekslende Ministre var ikke let, men han
satte al sin Kraft ind paa Løsningen af de ham
betroede Opgaver, heriblandt Hærloven af 1922,
der ikke vakte udelt Bifald i Hæren.
E. C.
Ulrich von Lichtenstein [’olrek-fån-’lek
tən∫ta^in], middelhøjtysk Digter (c. 1200—76).
Han levede ved de østerrigske Hertuger
Heinrich’s og Leopold’s Hof 1220—25 og skrev 1255
det autobiografiske Epos »Frauendienst«, der
omfatter c. 19000 Vers og giver en Fremstilling
af den ridderlige »Minnetjeneste« med alle dens
Kuriositeter — det hele grundet paa egne
Oplevelser. Desuden skrev han Læredigtet
»Frauenbuch«, begge Værker er udgivne af Lachmann
(1841) og af Bechstein (1888). 1268 blev U. v. L.
anklaget for Højforræderi og berøvet sine
Ejendomme. Han repræsenterer den Tid, da
Minnetjenesten var gaaet i Forfald. I sine Sange
viser han formel Evne, i sin Færd politisk
Intrigeren. (Litt.: K. Knorr, »Ueber U. v. L.«
[Strasbourg 1875]; R. Becker, »Wahrheit und
Dichtung in U. v. L.’s Frauendienst« [Halle
1888]).
C. B-s.
Ulrici [ol’ri.tsi], Hermann, tysk Filosof
(1806—84), Professor i Halle, har bl. a. skrevet
»Ueber Prinzip und Methode der Hegelschen
Philosophie« (1841), »Das Grundprinzip der
Philosophie« (1845—46), »Gott und die Natur« (1862),
»Gott und der Mensch« (1866—73), hvoraf nogle
udkom i flere Udgaver, og desuden en Række
æstetiske og litteraturhistoriske Værker;
sammen med den yngre Fichte udgav han
»Zeitschrift f. Ph. u. ph. Kritik«, der satte sig til
Opgave at give en filosofisk Udformning af den
kristelige Verdensanskuelse. U. kritiserede skarpt
Hegel’s Filosofi og dens Metode, idet han ud fra
det i Erfaringen givne søgte at opbygge en
idealistisk Betragtning, hvori Tro og Videnskab
forenedes i en Art spekulativ Theisme. Som
absolut Idé virker Gud i og erkendes af Sjælen,
der staar som en selvstændig Enhed over for det
legemlige, men paavirkes af den hele ydre
Verden, som den opfatter efter givne
Grundkategorier ved sin særegne Evne til at skelne, hvori
dens egentlige Virken som Tænkning bestaar.
U.’s Filosofi er et lidet klart Forsøg paa at gaa
fra romantisk Spekulation til eksakt Forskning.
W. N.
Ulrik, Hertug, Søn af Kong Frederik II af
Danmark og Dronning Sofie, f. 30 Decbr 1578
paa Koldinghus, d. 27. Marts 1624 paa Godset
Rühn ved Bützow. Han studerede i sin
Ungdom ved forskellige tyske Universiteter og nød
endog den Ære at blive hædret med
Værdigheden som Rector magnificus baade i Rostock
og Leipzig. En Tid var der et spændt Forhold
mellem ham og Christian IV i Anledning af
U.’s Arvefordringer paa Hertugdømmerne, men
1595 kom det til en Udsoning mellem dem, og
U. var i den følgende Tid meget sammen med
Kongen paa dennes Rejser. 1602 fik han for
sine Arvefordringer paa Hertugdømmerne
Amtet Svavsted paa 15 Aar, og, da han ikke var
fornøjet hermed, fik han det 1610 paa Livstid
og desuden en Sum Penge. Allerede 1591 var
han ved Morfaderen Hertug Ulrik af
Mecklenburgs Hjælp bleven valgt til Koadjutor i
Schwerin Stift, og i 1603, ved Morfaderens
Død, blev han Biskop der. Han opholdt sig
herefter mest i Bützow og indgik et
morganatisk Ægteskab med en mecklenburgsk
Adelsdame, Catharine v. Hahn.
L. L.
Ulrik, Hertug, Søn af Kong Christian IV af
Danmark og Dronning Anna Cathrine, var f.
paa Frederiksborg 2. Febr 1611 og d. 12. Aug.
1633. Tidlig søgte Faderen at forsørge ham
med Bispedømmer i Nordtyskland; det
lykkedes ogsaa 1622 at faa ham valgt til
Koadjutor i Schwerin Stift, og ved Onkelens (den
ovenfor nævnte Hertug Ulrik’s) Død 1624
anerkendtes han som Biskop; p. Gr. a. hans
Ungdom indsattes der dog et Statholderskab til at
føre Regeringen; efter Onkelens Død fik han
ogsaa Svavsted Amt i Forlening. Efter en
Udenlandsrejse til Nederlandene og Frankrig
1627—28 gik U. i Krigstjeneste hos Gustaf Adolf,
der kom til at sætte megen Pris paa den tapre
og kvikke unge Mand. Freden i Lybeck 1629
gjorde Ende paa U.’s Bispeværdighed; selv gik
han s. A. til Nederlandene, hvor han tjente i
Statholderen Frederik Henrik’s Hær, 1630
deltog han i Angrebet paa Hamburg. Han besøgte
derefter Kurfyrstedagen i Regensburg og
Wallenstein for at virke for, at Schwerin Stift blev
givet ham tilbage, men Forhandlingerne førte
ikke til noget. Da Sverige 1631 erobrede
Mecklenburg, gjordes der Forsøg paa at skaffe ham
Stiftet tilbage af Sverige, og der var endog
Tale om et Ægteskab mellem ham og Gustaf
Adolf’s Datter Christina, men heller ikke disse
Forhandlinger førte til noget Resultat. U. gik
i Begyndelsen af 1632 i kursachsisk Tjeneste.
Han vandt sig i den følgende Tid et smukt
Navn i Kampene mod den kejserlige Hær, men
ved en Sammenkomst mellem sachsiske og
kejserlige Officerer blev han den 11. Aug. 1633
forræderisk skudt af en kejserlig Soldat og
døde den følgende Nat. U. var ikke alene en
tapper Soldat, men en Mand med ikke ringe
litterær Interesse; han optraadte endogsaa selv
som Forfatter med et satirisk Skrift »Lasternes
Gennemhegling«, hvori han særlig drog til
Felts mod Drikkeriet.
L. L.
Ulrik, Frederik Ferdinand, dansk
Læge, f. i Kbhvn 16. Apr. 1818, d. smst. 20. Febr
1917. Efter at have taget Lægeeksamen 1840 og
fungeret som Kandidat paa Almindelig Hospital
nedsatte han sig i Hobro, blev 1854 Fysikus i
Tønder, 1861 Medlem af det slesvigske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
