Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 230 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulster - Ulster - Ulstrup (Stationsby) - Ulstrup (Hovedgaard) - Ulsøe, Johannes Nicolai - ult.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dette var medvirkende til, at den engelske
Regering lovede, at U. ikke som Helhed
skulde tvinges ind under den nye irske Fristat. —
I Decbr 1920 deltes Irland i to selvstændige
Stater, Northern Ireland og The Irish Free
State (Saórstát Eireann), hvis Grænser nærmere
bestemtes ved Traktaten mellem Irland og
Storbritannien 1921. Herefter deles U. i to Dele:

1) Northern Ireland, en Fristat
under engelsk Overhøjhed med eget Parlament
og fuldstændigt Selvstyre i indre Anliggender.
Det omfatter Down, Antrim, Londonderry,
Armagh, Tyrone og Fermanagh Counties samt de
to County Boroughs Belfast og Londonderry.
Arealet er 13563 km² med (1926) 1256322 Indb.
eller 93 Indb. pr. km². C. 34 % Katolikker,
Resten hovedsagelig Protestanter (lidt flere
Presbyterianere end Episcopale). Det vigtigste
Erhverv er Landbruget, men en betydelig
Industri (Lærredsvævning og Skibsbyggeri) er
vokset op i og omkring Hovedstaden Belfast.

2) Provinsen Ulster under den irske
Fristat, der omfatter Cavan, Donegal og
Monaghan Counties med 8531 km² og (1926) 300101
Indb. eller 35 Indb. pr. km². C. 78 % er
Katolikker, medens Resten udgør omtrent lige
mange Presbyterianere og Episcopale.
Vigtigste Erhverv er Landbruget.
M. H-n.

Ulster [a£stə] er Navnet paa en Sort groft
Klæde, anvendelig til Overklædninger, som
tilvirkes i det irske Landskab af dette Navn. Den
saakaldte U.-coat, her i Landet sædvanlig kun
kaldet U., er et langt, vidt, med Spændetamp
og Opslagskrave forsynet Overstykke, der
anvendes baade som Rejsedragt og til dagligt
Brug af Mænd og Kvinder.
(Bernh. O.). Elna M.

Ulstrup (Ulstrupbro), Stationsby i det østlige
Nørrejylland (Hvorslev og Vellev Sogne,
Hovlbjerg Herred, Viborg Amt). Byen ligger ved
Sydsiden af Gudenaa, 17 km SV. f. Randers og
24 km ØSØ. f. Viborg; den havde 1925 501 Indb.
(1921: 454, 1911: 291), og der er her
Andelsmejeri, Kartoffelmelsfabrik, Vandværk,
Markedsplads, Afholds-Hotel, Købmandsforretning m. m.
samt Læge og Dyrlæge. Stationen U. paa
Langaa—Viborg Banen ligger paa Nordsiden af
Aaen i Sønder-Vinge Sogn, og her er Telegraf-
og Telefonstation samt Postekspedition.
M. S.

Ulstrup, Hovedgaard ved Gudenaa i
Middelsom Herred, VSV. f. Randers, tilhørte i Slutn.
af 14. Aarh. Jens Brandtsen, hvis Søn først
pantsatte Ejendommen og siden (1404) solgte
den til Niels Jensen Løvenbalk, der 1406
afhændede den til Dronning Margrete. 1579
mageskiftede Frederik II U., som da var en
By med 3 Gaarde, til Rigsraad Christen Skeel
til Hegnet og Fussingø, som oprettede
Hovedgaarden U., der ved hans Død 1595 tillige med
Hegnet tilfaldt hans yngste Søn, Rigsmarsken
Hr. Jørgen Skeel. Gaarden var nu i denne
Slægts Eje, til Grev Jørgen Scheel, som Slægten
fra 1740 kaldte sig, 1809 pantsatte den til
Bankier Lambrecht Moses i Hamburg for 160000
Daler cour., hvilket Beløb transporteredes til
den franske Statsminister de Bourienne, der
1818 købte U. for 170000 Rdl., men 1827 maatte
afstaa Gaarden til den kgl. Kasse, som 1835
solgte Gaard og Gods for 118200 Rbdl. Sølv. En
senere Ejer, Kammerraad P. G. Koch, solgte
Bøndergodset for 200—300 Rdl. pr. Td.
Hartkorn og 1850 selve Hovedgaarden til F.
Mourier-Petersen for 150000 Rdl. Denne solgte den
paa ny 1854 for 240000 Rdl. til Lensgreve
Knuth, efter hvis Død 1857 den mod 228000 Rdl.
og Udredelsen af nogle Legater, solgtes til
Grev Jørgen Scheel til Gl. Estrup, der 1868
afhændede den til Grev S. L.
Ahlefeldt-Laurvigen. Fra ham gik den 1917 over til Hr. Will.
Hansen, og fra ham 1918 til Kammerjunker O.
S. Bech, hvis Dødsbo 1920 solgte den til I.
Laursen til Ormstrup og Rentier S. Chr.
Hansen, der har udstykket det meste af Jorden
til 32 Statshusmandsbrug. Hovedgaarden
bestaar af 3 grundmurede Fløje, den nordlige
paa 2 Stokværk er opført omtrent 1590 af
Christen Skeel, den sydlige, ligeledes paa 2
Stokværk, og den østlige, paa eet, er opført 1617 og
1622. Midt paa Østfløjen staar et Porttaarn med
en anselig Portal, og paa Hjørnerne af Nord-
og Sydfløjen, der har Spidsgavle, staar 2 lave,
ottekantede Taarne. Ved Indgangen fra Vejen
sidder i Havegærdet den bekendte
»Grøndalssten«, en Runesten, der efter gamle
Beretninger skulde bære en Spaadom om Danmarks
Fremtid. Indskriften er meget medtaget, men
er af Wimmer tydet som »Tord rejste denne
Sten efter sine Skippere Tore og Tove«.
B. L.

Ulstrup.

Ulsøe, Johannes Nicolai, dansk
Skuespiller, døbt 28. Juni 1694 i Aalborg, d. 18. Maj
1732 i Grenaa. U. blev 1720 teologisk Kandidat
og havde bestaaet den mundtlige Prøve, inden
han 1722 sluttede sig til Komedianterne ved
det første danske Teater i Lille Grønnegade.
Hans Motiv hertil var aabenbart kunstnerisk
Trang, og han blev da ogsaa Teatrets mest
alsidige Kraft, der navnlig fik Betydning som
Karakterkomiker. U. kreerede de Holberg’ske
Typer Herman v. Bremen, Apicius, Mester Gert,
Corfitz og nogle Jeronimus’er, og i Modsætning
til flere af sine Kolleger holdt han ud, saa
længe Teatret bestod, og havde helst fortsat sin
Gerning i Kunstens Tjeneste, skønt den var lidet
anset, men da Forestillingerne 1728 standsedes,
blev han nødt til at søge Embede. 1730
udnævntes han til Byfoged i Grenaa, hvor han virkede
for Folkeskolens Forbedring. (Litt.: E.
Nystrøm, »Den danske Komedies Oprindelse«
[Kbhvn 1918]).
R. N.

ult. Forkortelse for ultimo (s. d.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>