- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
234

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulve - Ulvedalene - Ulvedans - Ulvefod - Ulvefodfamilien - Ulvefodsvækster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Farve som den almindelige Sjakals, men Ryggen
er dækket af et skarpt afgrænset sort
»Dækken«; lever i Øst- og Sydafrika.
R. Hg.

Ulvedalene i den sydlige Del af Jægersborg
Dyrehave, 10 km N. f. Kbhvn, et Dalstrøg
omgivet af til Dels stejle, meget uregelmæssige og
knudrede Bakker med Toppe mellem 30 og 40 m
og omkring 20 m over Dalbunden. Disse Bakker
benyttes om Vinteren meget til Kælkning, og
flere af dem har efterhaanden faaet særlige
Navne, saaledes »Djævlebakken«,
»Kamelryggen«, »Svineryggen«. I U. har der siden 1910
været »Friluftsteater« om Sommeren.
M. S.

Ulvedans, et grotesk Skuespil i Omegnen af
Nome i Alaska, hvori de Optrædende snart
forestiller Ulve, snart Mennesker. Enkelte af
Trinene kunde tyde paa, at vi her har den
allerførste primitive Oprindelse til Shimmy’en.
(Knud Rasmussen’s Thule Ekspedition, anmeldt
i »B. T.« 6. Jan. 1927).
Fr. K.

Ulvefod, norsk Kraakefod (Lycopódium
L.), Slægt af Ulvefodfamilien. Den
ukønnede Generation repræsenteres af fleraarige
Urter med smaa, spredte eller modsatte, siddende
og naale- eller skældannede Blade, der sidder
overmaade tæt og gerne er grønne i det
mindste een Vinter over. Rødderne er gaffelformet
forgrenede. Sporehusene sidder enkeltvis ved
Grunden af Blade, der gerne er forskellige fra
de vegetative, og er samlede i Stande i
Skuddenes Spids. De er nyreformede og aabner sig
ved en Spalte. Sporerne er ens, oftest
tetraëdrisk kugleformede og gule. Den kønnede
Generation, der udvikler sig ved Sporens
Spiring, er en knoldformet Forkim, der enten
mangler Bladgrønt eller kun har en ringe
Mængde deraf, og som bærer baade
Sædgemmer og Æggemmer. Hos de fleste er Forkimen
underjordisk og af lang Livsvarighed; de
indeholder gerne Svampemycelier i de yderligt
liggende Væv. U. tæller c. 100 Arter. I Norden
optræder flere. Otteradet U. (L. selago L.)
har opret Vækst og bliver 10—20 cm høj.
Bladene sidder i 8 Rækker, og Sporehusene findes
ved Grunden af de almindelige Blade. Den
vokser i Skove, er temmelig sjælden i Danmark,
men almindelig i Norge. Hos de øvrige Arter
er de frugtbare Blade forskellige fra de golde
og samlede i en aksformet Stand. Den
hyppigste Art, der træffes ret almindelig i høje Skove
og især paa Heder baade i Danmark og Norge,
er Almindelig U. (L. clavatum L., se Fig.).
Den har en vidt om krybende Stængel, og dens
Blade ender i en lang Haarspids.
Sporehusstandene, der fremkommer i Juli—Aug., sidder
2—8 sammen i Spidsen af oprette, 3—25 cm
høje Grene. Sporerne af Almindelig U. er
officinelle (Lycopodium, Semina Lycopodii,
Heksemel, Vegetabilsk Svovl); de danner et
meget let, lysegult Pulver, der er uden Lugt
og Smag, og som ikke optager Vand. Det
anvendes især til Opbevaring af Piller; men da
det forbrænder særdeles livlig og uden Røg,
benyttes det tillige meget i Fyrværkeriet og
ved Fremstilling af Lynpulvere til Teatre o. s.
v. Der har i Tidens Løb knyttet sig en Del
Overtro dels til Sporerne (»Frøene«) af
Almindelig U. og andre Arter, dels til Planten selv.
Hos Krybende U. (L. inundatum L.) og
Femradet U., norsk Gaasefedt (L.
annotinum
L.) sidder Aksene enkeltvis og er
ustilkede. Den første har 3—10 cm høje Grene og
er almindelig i vestjydske Hedemoser, ellers
sjælden i Danmark; hist og her i Norge paa
lignende Lokaliteter. Den anden er betydelig
større; Bladene sidder i 5 Rækker paa
Hovedstængelen, i 8 paa Grenene. Den vokser i Skove
og paa Heder, er ej almindelig i Danmark,
men hyppig i Naaleskove i Norge. L. alpinum
L. staar den sidstnævnte Art nær; den har
krumme Grene med tæt taglagte Blade i 4
Rækker; Hovedstængelens Blade er faa. Den er
temmelig almindelig i Norges Fjeldegne. Flad
U.
, norsk Jamne (L. complanatum L.) er
stærkt grenet; de oprette Skud er 5—20 cm
høje. Bladene er paa Hovedstængelen og de
frugtbare Grene spredte, medens de golde og
flade Grene har korsvis modsatte Blade. Den
er ikke sjælden paa vestjydske Heder i
Danmark; hist og her i Norge.
A. M.

Almindelig Ulvefod (Lycopodium clavatum).<b1 Del af en Plante med Sporehusstande; 2 Blad med<bSporehus; S Sporer.
Almindelig Ulvefod (Lycopodium clavatum).

1 Del af en Plante med Sporehusstande; 2 Blad med

Sporehus; S Sporer.


Ulvefodfamilien, norsk
Kraakefodfamilien (Lycopodiaceæ), Ulvefodsvækster, der
kun omfatter 2 Slægter. Den ene af disse tæller
kun 1 Art (Phyloglossum Drummondi). Alle de
øvrige Arter tilhører Slægten Ulvefod (s. d.).
A. M.

Ulvefodsvækster, norsk
Kraakefodsvækster (Lycopodiinæ), Karkryptogamer, der
adskiller sig fra Bregner og Padderokker ved,
at Sporehusene sidder enkeltvis i
Bladhjørner eller paa Grunden af Bladenes
Overside. Stænglerne er stærkt forgrenede og
forsynede med smaa, spredte eller modsatte
Blade. De sporehusbærende Blade er ofte samlede
i Stande. U. omfatter dels isospore, dels
heterospore Former. Til de første hører
Ulvefodfamilien, til de sidste Brasenfødefamilien og
Dværgulvefamilien. Enkelte uddøde
Kryptogamfamilier (Lepidodendraceæ og Sigillariaceæ)
kan muligvis henføres til de sidste.
A. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free