Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulvsund - Ulvundeidet - Ulydighed - Ulykkesforsikring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ulvsund er Farvandet S. f. Sjælland mellem
denne Ø og Langø paa den ene Side og Lilleø,
Tærø og Møen paa den anden Side. Det har
flere Steder særlige Navne, saaledes
Ny-Farvand, der er den vestlige Indsejling til Sundet,
og Langø Vrid, der ligger V. f. Langø. I U.’s
vestlige Del er der kun 4 1/4 m Dybde, i den
øvrige Del store Dybder, nemlig 7—15 m.
Farvandet er godt afmærket, men vanskeligt at
besejle uden kendt Mand.
G. F. H.
Ulvundeidet [-æî-], nu Älvundeid Herred,
Nordmøre Sorenskriveri, Aalesund Politidistrikt.
Møre Fylke, 182 km2 med (1920) 384 Indb.,
altsaa c. 2 pr. km2, udgøres af Älvundeid Sogn af
Øksendal Præstegæld; det omgives af
Herrederne Sunndal, Opdal, Stangvik og Øksendal.
Herredet er et Kystherred, hvis sydvestlige Del paa
en Strækning af 5,5 km grænser til
Sunndalsfjorden; det er opfyldt af mægtige Fjeldpartier og
gennemskaaret af en Række Dalfører, af hvilke
de betydeligste er Älvundeidet, der fra
Älvundfjorden i Stangvik fører over til
Sunndalsfjorden, og som i den vakre og flade Hovedbygd
omkring Kirken støder sammen med
Virumdalen og dens Fortsættelse Inderdalen, der med
østlig Hovedretning fører op mod Opdals
Grænser. Blandt Herredets mange Fjelde kan nævnes
Storsadlen (1808 m), Næverkollen og
Saatbækkollen (1880 m), Grænsefjelde i Herredets
sydøstlige Del, hvorfra mægtige Fjeldrygge skyder
op mod Inderdalen, endvidere vestligere Trolla
(1840 m), Vinnufjeld (1823 m) med den store
Bræ Kaldfonn m. fl. I Herredets nordlige Del
ligger ligeledes, særlig langs Grænsen, en Række
betydelige Fjelde, til Dels med smukke Alpeformer,
som Slangelifjeld (1349 m) og det S. herfor
liggende Kringlehøa (1461 m), Snefjeld (1469 m)
m. fl. Det samlede Areal af evig Sne og Is udgør
5,8 km2. Af Herredets Vasdrag er det
betydeligste Älvunda, der modtager flere Tilløb, og som
under forskellige Navne gennemløber
Inderdalen, Virumdalen og gennem den nordre Del af
U. løber ind i Stangvik Herred med Udløb i
Ulvundfjorden; blandt Herredets Indsøer, i alt
24, er de største Langevand (2 km2) og
Inderdalsvand (0,8 km2). Dyrket Mark og Bebyggelse
er væsentlig samlede i Hovedbygden og til Dels
i de ovennævnte Dalfører; Agerbrug og Fædrift
er Hovednæringsvejene, og Herredet har
frugtbar Jordbund og gode Græsgange; Skoven er
ikke betydelig, og der findes kun et Par
Savbrug. Af Arealet er 4,82 km2 Ager og Eng, 20,8
km2 Skov, 4,5 km2 Ferskvand, Resten er
Udmark og Snaufjeld. Der er flere Savbrug og et
Mejeri. Distriktet er bekendt for sin
Naturskønhed, og der er adskillig Turisttrafik, bl. a.
er der en Turiststation i Inderdalen. Af
Herredets Gaarde er de største Opdøl, tillige
Dampskibsanløbssted ved Sunndalsfjorden, Børset,
Virum, Gjersvold, Valset m. fl. Fra Opdøl fører
Hovedvej over U. til Stangvik; fra denne Vej
fører Bygdevej gennem Virumdalen og op i
Inderdalen; endvidere findes flere Rideveje
(Turistveje) til Sunndalen og Todalen. Med
Kristiansund har Herredet Dampskibsforbindelse.
Antagen Formue 1925 var 1 Mill. Kr. og Indtægt
182000 Kr. (Litt: Thesen, »Beskrivelse over
Romsdals Amt« [1861]).
(N. S.). M. H.
Ulydighed, se Befaling.
Ulykkesforsikring har til Formaal at yde
Personer Erstatning for økonomisk Skade, der
paaføres dem, eventuelt deres Efterladte, ved
Ulykkestilfælde, hvortil i Reglen kræves en
ydre Begivenhed af voldsom Karakter. U.
optræder først som Privatforsikring, tidligst i
England i 1840’erne, senere i de fleste andre
Lande. I Danmark indførtes den i 1884 af
Forsikringsselskabet »Skjold«, men udøves nu af
mange baade gensidige Selskaber og
Aktieselskaber.
Men langt større Interesse frembyder U. for
Arbejdere som Led i den moderne
Sociallovgivning. Denne har i det Store og Hele
fastslaaet det Princip, at Arbejdsgiverne skal
bære det økonomiske Ansvar for
bedriftsmæssige Ulykkestilfælde, der rammer deres
Arbejdere, saaledes at de dermed forbundne
Udgifter regnes som en Del af Erhvervets
Produktionsomkostninger (risque professionel).
Erstatningspligten omfatter i Reglen baade
Ydelser til de Forsikrede selv under Tab af
Erhvervsevnen og ved Dødsfald Hjælp til de
Efterladte. Grundsætningen om risque
professionel gennemførtes for første Gang ved en
tysk Lov af 6. Juli 1884, der dog kun omfattede
Fabrikker og visse farlige Erhverv, men som
senere er blevet udvidet bl. a. til Landbrug,
Transporterhverv, Byggevirksomhed m. m. Som
vigtige Træk i den tyske U. kan nævnes, at
Erstatningen ydes under Form af en løbende
Rente, udgørende ved fuld Invaliditet 2/3
Aarsarbejdsfortjeneste, og at Arbejdsgiverne er
tvangsforsikrede i gensidige faglige
Arbejdsgiverforbund, de saakaldte
Berufsgenossenschaften, der bl. a. har udrettet meget i Retning af
forebyggende Foranstaltninger mod
Ulykkestilfælde. U. optoges som Led i den store
Kodifikation af den tyske Socialforsikring, som fandt
Sted i 1911, og hvortil for U. slutter sig en Lov
af 14. Juli 1925, der bl. a. medtager
Ulykkestilfælde til og fra Arbejdsstedet. Fra 1884 ned til
Nutiden har den sociale U. erobret næsten alle
civiliserede Lande, begyndende i Reglen inden
for hvert Land med de farlige Erhverv for
efterhaanden at udvides enten til stadig flere i
Loven bestemte Erhverv eller endog til at
omfatte alle de Ulykkestilfælde, der rammer
Personer i Arbejde for andre. Under den første
Gruppe hører f. Eks. Lande som Tyskland,
Østerrig, Frankrig, Italien, Belgien, Norge og
Finland, under den sidste f. Eks.
Storbritannien, Holland, Sverige og Danmark. De
enkelte Staters Lovgivning om U. er meget
forskellig, saaledes m. H. t. dens Organisation. I
nogle Lande paalægger man kun Arbejdsgiverne at
yde Erstatning, men overlader til dem selv,
hvorledes de vil klare deres Forpligtelser; i
andre paalægger man dem tillige en
Forsikringstvang. Til den første Gruppe hører i
Europa Lande som England og Irland (fra først
af ogsaa Sverige og Danmark) samt Frankrig
og Belgien, hvor Erstatningen dog er sikret
gennem særlige Fonds. Og i Lande med
Forsikringstvang kan denne være gennemført paa
meget forskellig Maade. I nogle Lande har
Arbejdsgiverne væsentlig frit Valg, hvor de vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
