Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulykkesforsikring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tegne Forsikring (i Danmark f. Eks.), i andre
er det dem derimod paalagt at tilhøre en
bestemt Tvangsorganisation. Denne kan enten
være gensidige Forsikringsforbund som de
førnævnte tyske Berufsgenossenschaften eller en
Fællesinstitution for alle forsikringspligtige
Erhverv. Som Eksempler paa sidstnævnte kan
nævnes en Statsanstalt som den norske eller
en autonom gensidig Anstalt, som de har den
i Schweiz. I Sverige er Systemet mere
sammensat, hvorom senere.
Og m. H. t. Erstatningens Form er der stor
Forskel mellem Rente- og Kapitalsystemet. Det
første medfører en aarlig Renteydelse, der
eventuelt kan forhøjes eller nedsættes, efter som
Invaliditeten vokser eller aftager, det sidste
derimod Udbetaling af en Kapital een Gang for
alle. Undertiden kombineres de to Systemer,
saaledes at en tilkendt Kapital betingelsesvis
kan omsættes til en Rente og omvendt en Rente
til en Kapital. Som Helhed har Rentesystemet
haft meget betydelig Fremgang og er nu
ubetinget det mest almindelige.
Om de skandinaviske Landes sociale U. skal
meddeles følgende:
I Danmark var den første
Ulykkesforsikringslov af 7. Jan. 1898 og omfattede væsentlig
Storindustrien og visse driftsmæssig farlige
Erhverv. Men efterhaanden udvidedes de
Forsikredes Kreds bl. a. til Fiskere, Søfolk, Land-,
Skov-, Havearbejdere m. fl. Og hertil sluttede
sig en betydningsfuld Lov af 1916, der i sig
optog hele den da gældende U. og tillige udvidede
denne saa stærkt, at den, paa meget lidt nær,
kom til at omfatte alle Personer i andres
Tjeneste, derunder f. Eks. Butiks-, Kontorpersonale og
Tyende. Dernæst fik visse smaa Arbejdsgivere
Ret til at forsikre sig med Statshjælp, der
tillige ydes deres Arbejdere. Og Fiskerne skal
forsikre baade sig selv og deres Folk og faar
hertil Statstilskud. Desuden paatager Staten sig
Omkostningen ved Lovens Administration, men
ellers bæres Udgifterne af Arbejdsgiverne. Den
ydede Erstatning falder væsentlig i 3 Grupper,
nemlig Dagpenge, Invaliditetserstatning og
Hjælp til de Efterladte. Dagpenge, der ydes
under midlertidig Invaliditet, indtræder først
13 Uger efter Ulykkestilfældet (den saakaldte
Karenstid), idet man regner med, at den
Tilskadekomne i Mellemtiden bør have sikret sig
Hjælp i en statsanerkendt Sygekasse, og
Dagpengene vedbliver at løbe, indtil man kan
fastsætte den endelige Invaliditetserstatnings
Størrelse. Denne beregnes ved en Kombination af
Aarsløn og Invaliditetsgrad, stigende med
dennes Størrelse fra 5 til 16 Gange Aarslønnen.
Endelig udgør Dødserstatningen, der navnlig
ydes Afdødes Enke og Børn, men ogsaa kan
tilfalde andre, 5 Gange Aarslønnen; her kan
dog ogsaa gives delvis Erstatning. Aarslønnens
Maksimum, der oprindelig udgjorde 1200, blev
i 1920 forhøjet til 2400 Kr. Karakteristisk for
vor U. er det, at den i Hovedsagen har
bibeholdt Kapitalsystemet, dog saaledes, at
Kapitalen, hvor Forholdene taler derfor, af
Arbejderforsikringsraadet kan omsættes til en
Livrente, og dette skal ske, naar
Invaliditetsgraden er 70 % eller derover. Oprindelig havde
Arbejdsgiverne ingen Forsikringspligt, men en
saadan er senere paalagt dem, men de kan selv
vælge, hvor de vil tegne Forsikring inden for
Kredsen af de statsanerkendte Aktieselskaber
eller gensidige Foreninger. Tvungne
Forsikringsforbund bestaar dog for Fiskere og
Redere. I Spidsen for U. staar et
Arbejderforsikringsraad i flere Afdelinger, hvoraf hver
bestaar af 3 kongevalgte Medlemmer samt 2
Arbejdsgivere og 2 Arbejdere. Raadet bestemmer
bl. a., hvorvidt et Ulykkestilfælde retligt og
lægeligt set falder ind under Loven, og
fastsætter Erstatningens Størrelse. De store
Udvidelser af U. har stærkt forøget Erstatningernes
Totalbeløb, der fra 1900 til 1924 er vokset fra
675000 til 6200000 Kr.
Af Omfang hører vor U. til de videstgaaende,
derimod har vi en ret lang Karenstid i de 13
Uger, og vi yder ikke, som en Del andre
Lande, Erstatning for Ulykkestilfælde, der
indtræffer paa Vejen til og fra Arbejdsstedet. Ved Lov
af 14. Juli 1927 er sket flere Forandringer, hvis
Hovedformaal er at formindske Byrderne for
de forsikringspligtige Arbejdsgivere. Saaledes
er Maksimum af Aarslønnen, paa Grundlag af
hvilken den endelige Erstatning beregnes,
nedsat fra 2400 til 2100 Kr., ligesom ogsaa
Dagpengene er formindsket. Desuden har det
Offentlige faaet en vis Myndighed til at begrænse de
anerkendte Forsikringsselskabers
Administrationsudgifter, saaledes at de derved sparede
Penge kommer Forsikringstagerne tilgode. M.
H. t. Dødserstatningens Beregning er der sket
den Forandring, at den fastsættes til kun 4
Gange (mod tidligere 5 Gange) Aarslønnen, hvis
der kun efterlades en Enke, medens der til
Gengæld gives en særlig Erstatning paa 1 1/2
Gange Aarslønnen for hvert
erstatningsberettiget Barn, hvad enten der efterlades Enke
eller Børnene staar alene.
I Norge indførtes den sociale U. ved en Lov
af 1894 og er senere betydelig udvidet. Den
omfatter nu bl. a. Fabriksdrift, Haandværk med
mekanisk Drivkraft, Bjergværksdrift,
Bygningsvirksomhed, Ladning og Losning, visse
Transportvirksomheder, Skovdrift, Skibsfart, Fiskeri
og Landbrug, men sidstnævnte kun, for saa vidt
det anvender mekanisk Drivkraft, og de nævnte
Virksomheder er kun forsikrede, for saa vidt
de drives erhvervsmæssigt eller af Staten og
Kommunerne. U.’s Omfang er altsaa betydelig
mindre end i Danmark. Erstatningerne
udredes efter Rentesystemet baade for Dødsfald
og Invaliditet og udgør ved fuld Invaliditet 60
% af Aarslønnen, hvis Maksimum dog sættes
til 1200 Kr. Forsikring skal finde Sted hos
Rigsforsikringsanstalten, der imidlertid til sin
Raadighed har en Stab af Tilsynsmænd, som
gør en meget stor Del af det forsikringsmæssige
Arbejde. Anstaltens Beslutninger kan indankes
for en Kommission, der bestaar af 3 af
Kongen udnævnte Medlemmer, 2 Arbejdsgivere og
2 Arbejdere. Arbejdsgiverne udreder samtlige
Forsikringens Udgifter, nu ogsaa til
Administrationen, og Præmiernes Størrelse beregnes,
dels efter de forsikrede Personers
Aarslønninger, dels efter den med Virksomheden
forbundne Driftsfare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
