Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulykkesforsikring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Sverige er den første sociale
Ulykkesforsikringslov af 1901, og i Lighed med den danske
Lov af 1898 medtager den kun visse farlige
Erhverv og paalægger ikke Arbejdsgiverne nogen
Forsikringspligt. Den nugældende Hovedlov af
1916 har derimod indført en meget betydelig
Udvidelse af U., saaledes at den nu i det
væsentlige medtager alle Ulykkestilfælde, der
indtræffer i Arbejde for andre, derunder bl. a.
Kontorpersonale og Tyende. Erstatningen ydes,
baade ved Invaliditet og Dødsfald, under Form
af Renter. Loven af 1916 har desuden indført
en Tvangsforsikring, saaledes at
Arbejdsgiverne, uden selv at foretage sig noget, er
ulykkesforsikrede hos en Statsinstitution,
»Riksförsäkringsanstalten«, der under Medvirkning af
lokale Tillidsmænd har at føre Tilsyn med, at
alle Arbejdsgivere er inddraget under
Forsikring. Men samtidig kan Arbejdsgiverne, efter
eget Valg, tegne Forsikring hos en af de dertil
berettigede gensidige Foreninger. Det svenske
System bygger altsaa paa en ejendommelig
Blanding af offentlig og privat Forsikring.
Anstalten og Forsikringsforeningerne fastsætter
selv Erstatningernes Størrelse, men deres
Beslutninger kan indankes for et Forsikringsraad,
der bestaar af 3 af Kongen udnævnte
Medlemmer samt 2 Arbejdsgivere og 2 Arbejdere.
C. T.
I Norge blev U. for Industriarbejdere
indført ved Lov af 23. Juli 1894. Den nu gældende
Lov er af 13. Aug. 1915, med Tillæg og
Forandringer især af 17. Juli 1925. U. omfatter
alle Arbejdere og Betjente, som er sysselsatte
ved Fabriksdrift og de Haandværks- og andre
Virksomheder, der drives fabrikmæssig, eller
ved hvilke der anvendes mekanisk Drivkraft
eller benyttes Kedler med Damptryk. Videre
ved Bjergværksdrift, Drift af Stenbrud,
Kalkbrud, Stenhuggeri o. l., Isbedrift, Fremstilling
eller fagmæssig Anvendelse af eksploderende
eller let antændelige Stoffer, ved alt Slags
Arbejde med Bygning, Udstyr og Istandsættelse
af Huse, Skibe, Jernbaner og andre
Transportmidler, Kloak-, Vand-, Gas- og elektriske
Ledninger, Skovarbejde, Lænsearbejde og
Flødning, Jernbane- og Sporvejsdrift, Lastning og
Losning, for saa vidt dette ikke udføres ved
Skibsmandskab, Dykker- og Bjergningsarbejde,
Skorstensfejning og Brandredningsarbejde,
Renovation af Bygninger, Transport af Varer og
Gods med Heste, Automobil eller Lægtere,
Luftfart for privat Regning med tilhørende
Stationsbetjening. Til Overtagelse af U. er der
oprettet en af Staten garanteret offentlig
Forsikringsindretning for det hele Land,
Rigsforsikringsanstalten. Forsikringens Genstand er
Skadesløsholdelse i Anledning af
Bedriftsulykke, som medfører forsikret Persons
Legemsbeskadigelse eller Død. Ved
Legemsbeskadigelse yder Rigsforsikringsanstalten under den ved
Skaden forvoldte Sygdom — efter Forløbet af
10 Dage efter Ulykken — fri Sygebehandling,
saa længe saadan er paakrævet, samt
Sygepenge, som beregnes med 60 % af den
skadedes Arbejdsfortjeneste (fuld Skadebod), eller,
for saa vidt Arbejdsevnen kun delvis er tabt,
en tilsvarende Brøkdel af fuld Skadebod. For
saa vidt Skaden efter Sygebehandlingens
Afslutning har medført Mén, som foraarsager
fuldstændig Tab af Erhvervsevnen, betaler
Anstalten en Invaliderente, som beregnes med
60 % af den skadedes Arbejdsfortjeneste
(Fuldrente), eller, for saa vidt Erhvervsevnen kun
delvis er tabt, en tilsvarende Brøkdel af
Fuldrenten. Har Ulykken medført Døden, skal der
endvidere udredes Godtgørelse for
Begravelsesomkostninger med 75 Kr. og fra Dødsdagen en
Livrente til den forulykkedes Efterladte.
Ægtefælles og Børns Livrente maa ikke tilsammen
overstige 50 % af Arbejdsfortjenesten,
Livrenten for de af ham forsørgede Slægtninge i ret
opstigende Linie ikke over 20 % af samme. De
Midler, som er nødvendige til at dække
Erstatningerne og de med
Rigsforsikringsanstaltens Bestyrelse af U. forbundne Udgifter,
tilvejebringes ved en Forsikringspræmie, der helt
udredes af vedkommende Arbejdsgiver.
Præmien beregnes efter den af den Forsikrede
oppebaarne Arbejdsfortjeneste og efter
Bedriftens Faregrad; de forsikringspligtige
Bedrifter er derfor inddelt i Fareklasser med
hver sin Præmiesats. I hver Kommune er der
beskikket mindst een Tilsynsmand for
Rigsforsikringsanstalten; hans Løn, Kontor- og
Rejseudgifter udredes af Anstalten som en med
dennes Bestyrelse forbunden Udgift. Naar der
sker en Ulykke i en forsikringspligtig Bedrift,
har Bedriftens Leder at indgive skriftlig
Anmeldelse til Tilsynsmanden. Denne indberetter
det uopholdelig til Formanden for det stedlige
Fabrikstilsyn og sender Anmeldelsen til
Rigsforsikringsanstalten, som træffer den fornødne
Afgørelse med Hensyn til Erstatning o. s. v.
Afgørelsen kan indankes til Prøvelse af en
Kommission med Sæde i Oslo, bestaaende af 7
Medlemmer, hvoraf de 3, en retskyndig Formand,
en Læge og en Tekniker, er beskikket af
Kongen; de øvrige, 2 Arbejdsgivere og 2 Arbejdere,
er opnævnt af Stortinget. Kommissionens
skønsmæssige Afgørelser er endelige; andre
Tvistigheder kan derimod indbringes til Afgørelse af
Domstolene.
En særskilt Lov om U. for Fiskere blev
givet under 8. Aug. 1908; nu gælder Lov af 10.
Decbr 1920, med Forandringer af 17. Juli 1925.
Forsikringspligtige er her alle i Norge
bosiddende Fiskere eller Fangstmænd, som driver
Næring ved Saltvandsfiskeri eller ved Fangst
af Dyr i Havet, samt Personer, der tilhører
Fiske- og Fangstfartøjers Mandskab eller
ernærer sig ved Arbejde med Smaaskibsfart
(Fartøjer paa mellem 4 og 50 Brutto-Registerton).
Over samtlige disse Personer føres der i hver
Kommune et offentlig Mandtal, gældende for
det efter Optagelsen følgende Kalenderaar, og
hvori for øvrigt enhver, som opfylder de i
Loven fastsatte Betingelser, til enhver Tid kan
forlange sig optaget. Af Forsikringspræmien
betaler den Forsikrede 4/10, Staten 4/10 og
Fiskerfondet af 1920 2/10. Den Forsikrede eller
hans Efterladte har i Tilfælde Ret til
Erstatning for Skade eller Død, som rammer ham
under Udøvelse af Fiskeri eller Fangst eller
Færdsel paa Søen ogsaa uden for hans Næring,
for saa vidt Dødsfald ved Drukning eller ved
Ulykke under Sejlads deraf bliver Følgen. U.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
