Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Umyndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Salg af Varer, eller Antagelse af Medhjælp.
Tilladelsen kan tilbagekaldes.
D. Den, som har handlet med den umyndige
og paa sin Side har forpligtet sig eller endog
allerede har overdraget den umyndige visse
Værdier, er interesseret i at kunne træde
tilbage, og saavel han som den umyndige kan faa
Erstatningskrav for det, som de har ydet, og
som, da Handelen gik tilbage, skulde
tilbageleveres.
1. Den anden Part, der forudsættes selv at
være myndig, kan træde tilbage fra sit Løfte,
naar han fra først af ikke kendte den U., som
gjorde hans Modparts Løfte uforbindende. Dog
kan han ikke træde tilbage, saasnart den
umyndiges Værge har godkendt Handelen eller har
betalt for den umyndige, eller den umyndige
selv har ydet forbindende Betaling, f. Eks. med
Selverhverv eller med rede Penge. Kendte den
myndige den andens U., skal den umyndiges
Værge have en passende Frist til at godkende
Kontrakten. Har den umyndige paa egen
Haand indgaaet en Aftale om personligt
Arbejde, kan den anden Part under ingen
Omstændigheder træde tilbage, saalænge den umyndige
opfylder sin Del af Aftalen.
2. Bliver en Aftale paa Grund af den ene
Parts U. ugyldig for begge Parter, skal hver
af dem tilbagelevere det modtagne, som er i
Behold. Kan Tilbagelevering ikke ske, skal den
myndige altid erstatte det modtagnes Værdi.
Derimod skal den umyndige som Hovedregel
kun erstatte det i det Omfang, hvori det
modtagne er brugt til passende Underhold for ham
eller i øvrigt skønnes at være kommet ham til
Nytte. Dog er det en Forudsætning, at den
overleverede Ting efter Kontrakten turde
forbruges; det drejer sig f. Eks. ikke om en
Udlejning eller et Depositum. Hvis han
Imidlertid har forsøgt at narre den anden, og dette
efter Omstændighederne virkelig maa antages
at være lykkedes, f. Eks. bildt denne ind, at
han var myndig (forfalsket Døbeseddel), eller
at han havde sin Værges Samtykke til
Handelen, kan det, uanset om nogen Opfyldelse af
Aftalen har fundet Sted, i det Omfang, hvori
det findes billigt, paalægges ham at erstatte det
Tab, som Aftalen har medført for den anden
Part; men den Fortjeneste, som en gunstig
Handel vilde have indbragt denne, kan han
aldrig faa. Hvis den umyndige kan straffes, f.
Eks. for Falsk eller Bedrageri, kan
Erstatningen ikke skønsmæssigt nedsættes. Dog kan en
saadan Nedsættelse finde Sted efter de
almindelige Erstatningsregler, hvor den umyndige er
mellem 14 og 15 Aar.
E. Vor Ret indeholder visse Særregler,
hvorefter der indtræder en Retsstilling, som i hvert
Fald praktisk taget ligner U. I Følge den før
Ægteskabsloven af 1925 gældende Ret kunde
selv den fuldmyndige Hustru ikke kautionere
for Ægtemanden uden Overøvrighedens
Samtykke. Bl. a. denne Retsregel er i Slutningen
af 1925 ved Ægtepagt opretholdt for c. 20000
Ægteskaber. Har en Person indgaaet en
Kontrakt, og kunde han da paa Grund af
Sindssygdom, Aandssvaghed e. l. ikke handle
fornuftmæssigt, er hans Løfte ugyldigt. Manglerne
ved hans Sjælstilstand virker i alt væsentligt
som en Umyndighed; skal den afhjælpes, maa
han umyndiggøres og faa en Værge. Er den
anden Part i god Tro, kan Domstolene efter
Omstændighederne give ham Erstatning for
hans Tab ved Handelen. Den, som giver en
anden en Gave eller testamenterer ham noget, kan
lægge Baand paa hans Raadighed, f. Eks.
bestemme, at Midlerne skal i Overformynderiet,
og at Modtageren kun skal kunne hæve
Renterne, se nærmere Baandlæggelse.
Hundreder af Millioner Kroner er baandlagte paa
denne Maade. Uraadigheden virker som en
delvis U., ligesom dette gjaldt før
Ægteskabsloven om Hustruens Uraadighed over
Fællesformuen. Sine egne Midler kan man ikke
baandlægge med Retsvirkning over for den,
man handler med; thi man kan ikke gøre sig
selv umyndig. Den ældre Ret kendte en
Undtagelse herfra for Hustruen med Hensyn til
hendes Særeje.
F. Vor ældre Lovgivning vilde beskytte de
unge stærkt, dels gennem den høje
Myndighedsalder af 25 Aar, dels gennem særlige Regler,
der endog forbød Tilbagebetaling af Pengelaan
eller vanskeliggjorde Erstatningskravet mod
den unge Bedrager. Myndighedsloven fjernede
Særreglerne og gav Domstolene friere Hænder
til skønsmæssigt at dele Sol og Vind mellem
den umyndige og den, han har handlet med.
Den afskaffede ogsaa Kuratelet, denne
Mellemtilstand for den unge 18—25-aarige. Naar man
ikke beholdt det, f. Eks. for Perioden fra 18 til
21 Aar, var det, fordi det i Praksis snart har
givet for stramme Baand, snart — og oftest —
for slappe. Dette sidste hang sammen med, at
Retslivet gjorde Modstand mod
Myndighedsindsigelsen, især fra ældre ufuldmyndige, der
havde draget Nytte af Kontrakten og nu ikke vilde
opfylde deres Del. Der kastedes ligefrem et
odiøst Skær over at rejse en saadan Indsigelse,
og Domstolene tog kun efter Paastand U. i
Betragtning.
G. Hvor det ikke gælder en Kontrakt, som
forpligter Personen, men blot en »erhvervende
Retshandel«, særlig dette at modtage en Gave
eller et Gaveløfte og derved binde Giveren,
udkræves der ingen Myndighed hos Modtageren,
men alene saa megen Udvikling eller Forstand,
at Løftemodtageren forstod, hvad der foregik.
Nogen bestemt Aldersgrænse kan derfor ikke
her drages. En Ægtepagt, hvor den deltagende
Kvinde er under 21 Aar, behøver saaledes ikke
hendes Værges Medunderskrift, hvis den kun
angaar rent gavemæssig Overførelse til hende
fra Mandens Side.
IV. Værgemaal. I det Omfang, hvori
den umyndige ikke selv kan afslutte
Kontrakter, maa andre handle paa hans Vegne.
Hovedpersonen er her Værgen, som under Tilsyn af
det offentlige bestyrer den mindreaariges eller
umyndiggjortes Formue og indgaar Kontrakter
herom. Gælder det personlige Kontrakter for
Børn (under 18 Aar), ligger Afgørelsen hos
Forældrene (se nedenfor under VII).
A. Hvem er Værger for umyndige?
I Følge Myndighedsloven er det ægte Barns
Fader Barnets »fødte« Værge. Er Faderen død
eller uegnet som Værge, er Moderen født
Værge. Dog mærkes, at den af Forældrene, hvem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
