Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Umyndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forældremyndigheden tillægges, særlig i
Tilfælde af Separation eller Skilsmisse, er Barnets
fødte Værge. At Værgen er »født«, betyder, at
han virker uden Beskikkelse. Efter ældre Ret
var hele Slægten i en vis Rækkefølge fødte
Værger, se »Værgelisten« i Danske Lov 3—17—2.
For Barn uden for Ægteskab er Moderen født
Værge; dog er Faderen født Værge, hvis
Forældremyndigheden er tillagt ham. Adoptanten
er Adoptivbarnets fødte Værge. Er Ægtefæller
Adoptanter, gælder det samme som var det deres
ægte Børn. Er der ingen født Værge, eller
gælder det umyndiggjorte, beskikkes der en Værge
(»sat« Værge), i Kbhvn af Magistratens 1ste
Afdeling og ellers af Skifteretten; den
umyndiges Bopæl bestemmer Stedet. Ved
Beskikkelsen kan den fødte Værge kun tilsidesættes, hvor
han er uegnet, eller hvor man vil foretrække
Ægtefællen for Forældrene. I øvrigt beror det
paa et Skøn over Omstændighederne, hvem der
er den bedst egnede, som nærpaarørende eller
særlig kyndig. Er den mindreaarige over 15
Aar eller gælder det umyndiggjorte, tages
ogsaa deres eget Ønske i Betragtning.
En Arvelader kan bestemme, hvem der skal
være Værge for Arven (»testamentarisk«
Værge); Justitsministeriet kan dog ændre
Bestemmelsen. Ogsaa iøvrigt tages der Hensyn til,
hvad Forældre har bestemt om, hvem de
ønsker beskikket efter deres Død til Værge.
Ligesom den, der selv har Værge, ikke kan være
Værge for andre, og ligesom kun paalidelige
og vederhæftige og egnede Personer maa
beskikkes, saaledes bør den fjernes, som nu ikke
mere opfylder Betingelserne for at være Værge.
En Person kan vægre sig ved at beskikkes og
kan kræve sig fritaget, naar han er 60 Aar
gammel eller i øvrigt Værgemaalet af en Række
Grunde, som Loven opregner, vilde blive ham
særlig byrdefuldt. Den fødte Værge har ikke
disse bestemte Undskyldningsgrunde, men kan
naturligvis anmode om at blive fjernet som
uegnet. Det er de beskikkende Myndigheder,
som bindende afgør alle disse Spørgsmaal.
B. Værgens Beføjelser og
Pligter. I gamle Dage tilkom Værgemaalet den
nærmeste Slægt, og dens Bestyrelse af Formuen
og Forbruget af Indtægterne foregik væsentlig
uden Kontrol fra det offentliges Side. Havde
f. Eks. Børnene arvet deres Moders faste
Ejendom, raadede Enkemanden over Indtægterne til
fælles Nytte og skulde aflevere selve
Ejendommen til Sønnen, naar han blev myndig, og
til Datterens Mand, naar hun blev gift.
Efterhaanden træder Slægtens Rettigheder tilbage,
og det offentliges Kontrol stiger. Værgen
opfattes som Indehaver af et offentligt Ombud;
dette gælder selv Faderen som født Værge.
Omkring Aar 1800 oprettedes der et
Overformynderi for København, og i 1868 for det øvrige
Land. Herhen gaar Bestyrelsen af den
umyndiges Pengeformue, hans Værdipapirer, Aktier,
Panteobligationer o. l. (se
Overformynder). Værgen har her nu den Opgave at
modtage Udbyttet af Overformynderibestyrelsen, at
bruge deraf til de daglige Udgifter og aarligt
at aflægge Regnskab. Hvad den umyndige
iøvrigt ejer, saasom faste Ejendomme, Skibe eller
Løsøre, tager Værgen i sin Besiddelse. Alle
saadanne Midler skal han bestyre paa en
forsigtig, bevarende Maade, idet han undgaar
Spekulationer. Der føres Tilsyn fra Øvrighedens
Side, i første Række af Skifteretten, i anden
Række af Overøvrigheden (Amtmanden) og sidst
af Justitsministeriet (Pupilautoriteterne). Disses
Forbud og Paabud skal han efterkomme;
desuden kan han afskediges, og en anden
beskikkes, som bl. a. paa den umyndiges Vegne kan
drage den første til Ansvar for hans
Forsømmelighed. Almindelig Bestyrelse og Kontrakter
om dagligdags Forhold udfører han uden
særlig Bemyndigelse; men til usædvanlige
Foranstaltninger skal han have Pupilautoriteternes
Samtykke, f. Eks. til Salg eller Pantsættelse af
faste Ejendomme, til Indkøb af større
Varepartier, til Gældsstiftelse udover den daglige
løbende Kredittagen, og naar han optræder for den
umyndige paa Skifte, kan Skifteretten
kontrollere ham. For de Forpligtelser, som han lovlig
paadrager den umyndige, hæfter denne fuldtud
personligt. Kaution o. l. maa ikke indgaas for
den umyndige. Selvfølgelig har Værgen intet
at gøre med den Formue, som den umyndige
selv raader over.
Om Værgemaalet for umyndiggjorte gælder
i det væsentlige de samme Regler. Kun maa
det fremhæves, at der her langt oftere end ved
de mindreaarige bliver Tale om en Forretnings
Bestyrelse; i dette Tilfælde faar Værgen ofte
en mere almindelig Fuldmagt af Tilsynet.
Desuden gælder den Regel, hvor den
umyndiggjorte er gift, at den anden Ægtefælle, naar
han eller hun er myndig, sammen med Værgen
kan bestyre den Formue, hvorover den
umyndiggjorte ellers vilde kunne raade. Denne
Regel, der tidligere gjaldt alene for den
umyndiggjorte Mand, giver Værgen en særlig Stilling:
det offentlige fører intet Tilsyn, og Værgen
handler sammen med Ægtefællen efter Regler,
der omtrent er de samme som de tidligere om
Kuratel og de nuværende om Lavværgemaal.
Beskikkes Ægtefællen som Værge, gælder de
sædvanlige Værgemaalsregler, navnlig fører det
offentlige da sit Værgetilsyn.
Det er Værgen, som indgaar Kontrakterne
for den umyndige, og paa egen Haand kan
denne kun optræde ifølge Fuldmagt fra
Værgen. Dog skal Værgen i vigtige Tilfælde
raadspørge den umyndige, naar han er over 15 Aar,
og eventuelt tillige hans samlevende
Ægtefælle.
Ifølge Danske Lov (1683) kunde Værgen altid
kræve en Part af Indtægtsopsparingen. Da
Værgens Arbejde og Risiko saa stærkt
formindskedes ved Overformynderiet (1868), faar
Værgen nu kun ved større og besværligere
Værgemaal et af Justitsministeriet fastsat
(beskedent) Honorar; dette har væsentligt haft
Betydning ved Værgemaal for umyndiggjorte. I
andre Lande (uden Overformynderi), f. Eks. i
Sverige, spiller Værgepengene (arvodet) en
større Rolle; i lignende Retning virker en
Regel som den franske og tyske, at Forældre, der
opdrager deres Børn, har Ret til selv at
beholde disses Indtægter.
C. Myndighedsloven giver den hidtil ukendte
Regel, at en Person, der umyndiggøres i
formueretlig Henseende, tillige kan umyndiggøres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
