Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Umyndighed - Umyndighedsindsigelse - Una - Unaade - una corda - Unalashka - Unam sanctam - Unamuno y Jugo, Miguelde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herved kan den ene af dem faa alle Børnene,
eller de kan fordeles paa den ene eller den
anden Maade. Denne vanskelige Afgørelse skal
træffes efter et Skøn over, hvad der bedst
tjener Børnenes Tarv. Kun i anden Række tages
der Hensyn til, hvad Forældrene selv ønsker,
eller til, hvem af Forældrene der væsentlig
bærer Skylden. Det er udtrykkeligt fremhævet
i Loven, at Børn under 2 Aar kun under
ganske særlige Omstændigheder bør fjernes fra
Moderen; men ogsaa i øvrigt synes der i
Praksis at raade en Tendens til fortrinsvis at
lade Moderen beholde Børnene, selv om de er
adskilligt ældre. En ligelig Fordeling af
Børnene, eller en Tendens til at give Moderen
Pigebørnene og Faderen Drengebørnene, er
Løsningsmaader, som Nutiden næppe lægger Vægt
paa. Dør en af Forældrene, forbliver
Forældremyndigheden hos den anden alene; er begge
Forældrene døde, tilkommer
Forældremyndigheden den Værge, der da beskikkes Børnene.
Hvis den af Forældrene, som ved en
Samlivsophævelse har faaet hele
Forældremyndigheden, dør, kan den efterlevende ikke uden
videre tiltræde F., men denne bør dog, hvor
han er egnet dertil, tillægges ham af
Overøvrigheden.
Forældremyndigheden over Barn udenfor
Ægteskab tilkommer Moderen; dette har længe
været gældende Ret. Ogsaa den Moder, der er
saa ung, at hun selv staar under
Forældremyndighed, har vistnok Retten. I øvrigt giver
Loven Anvisning paa at berøve Moderen
Forældremyndigheden og overdrage den til en
Værge, naar Hensynet til Barnets Velfærd
kræver det, særlig hvor hun ikke anvender
Underholdsbidraget til Barnets Bedste eller uden
rimelig Grund vil fjerne det fra et godt
Plejehjem. Saa længe Moderen lever, har
Barnefaderen ingen særlig Ret til at faa
Forældremyndigheden; men er hun død, skal han
foretrækkes, hvis det stemmer med Barnets Tarv.
Adoptanten har Forældremyndigheden over
Adoptivbarnet, og hvis Ægtefæller har
adopteret, forholdes der som ved ægte Børn.
Myndighedsloven bestemmer, at den af
Forældrene, som ikke har Forældremyndigheden,
har et vist Krav paa personligt Samkvem med
Barnet; men Overøvrigheden, der i det enkelte
Tilfælde nærmere ordner denne Besøgsret, kan
ogsaa ophæve den, naar det ikke stemmer
med Barnets Bedste. Besøgsretten, som volder
Praksis store Vanskeligheder, kendtes tidligere
kun som en særlig aftalt Ret. Efter sin Plads i
Myndighedslovens Kapitel III angaar Reglen
kun Ægtebørn; den maa dog analogisk kunne
anvendes, hvor det gælder Adoptivforældre,
men ikke ved Børn udenfor Ægteskab, hvor
det virkelige Faderforhold ofte er saa
tvivlsomt.
Det var i tidligere Ret antaget, at Aftaler om
Overførelse af Forældremyndighed var
forbindende, hvad enten de angik det indbyrdes
Forhold mellem Forældrene, eller de blev afsluttet
med andre, saasom Plejeforældre eller
anerkendte Foreninger for Børneforsorg.
Myndighedsloven fastholder dette, forsaavidt angaar
Overdragelse til saadanne Foreninger eller til
det offentlige — en Overdragelse, der ofte sker
i Tilfælde, hvor Forældremyndigheden kunde
have været berøvet Forældrene —, men kræver
i øvrigt Overøvrighedens Godkendelse.
Overøvrigheden paaser herved Barnets Interesse,
blandt andet med Hensyn til et muligt
Vederlag for Overførelsen, og den kan altid senere
træffe ny Afgørelse uafhængig af trufne
Aftaler. Overøvrigheden kan altid, hvor det
paakræves, beskikke en midlertidig Udøver af
Forældremyndigheden. Forældremyndighedens
Udøvelse opfattes af Myndighedsloven som en
Slags offentligt Hverv i Lighed med
Værgemaalet. Det giver Forpligtelser, men egentlig ingen
Rettigheder, kun Beføjelser til Pligtens
Opfyldelse. Heraf følger i al Almindelighed, hvad
Myndighedsloven udtaler, at Aftaler om
Udøvelsen ikke binder det offentlige, der
tillægger Personer Forældremyndighed og senere
kan ændre sine Afgørelser, efter hvad Barnets
Tarv tilsigter under de vekslende Forhold.
Normalt ligger Afgørelsen hos Overøvrigheden,
men ved Separation eller Skilsmisse kan
Afgørelsen tilfalde Domstolene, og i saa Fald er
det ogsaa disse, som afgør, om Dekretet skal
ændres.
V. B.
I Norge gælder Lov om Værgemaal for
umyndige af 22. Apr. 1927. Umyndige er enten
mindreaarige eller umyndiggjorte Personer;
mindreaarig er den, som ikke har fyldt 21 Aar.
For mindreaarige Børn er regelmæssig
Faderen eller i Tilfælde Moderen Værge. Ellers —
saaledes altid for den, som er umyndiggjort
— skal der opnævnes Værge. En mindreaarig
raader selv over Midler, som han har tjent ved
egen Virksomhed efter det fyldte 15. Aar, eller
som Værgen eller nogen anden har ladet ham
faa til egen Raadighed. Værgen kan i fornødent
Fald fratage ham denne Raadighed, i visse
Tilfælde dog alene med Overformynderiets
Samtykke. Naar den mindreaarige er over 15
Aar, kan han nemlig i en vis Udstrækning selv
træffe Aftale om at tage Tjeneste eller andet
Arbejde. Med enstemmig Samtykke af
Overformynderiet kan Værgen give en umyndig, som
har fyldt 18 Aar, Tilladelse til at drive
Erhvervsvirksomhed paa egen Haand.
K. Ø.
Umyndighedsindsigelse, se
Umyndighed, S. 245.
Una [’una], Unna, Flod i Bosnien,
udspringer paa de dinariske Alper, strømmer mod NV.
indtil Bihac, vender sig derpaa mod NØ. og
danner fra Novi Grænsen mellem Bosnien og
Kroatien, indtil den lige over for Jasenovac
udmunder i højre Bred af Sava. U. er 260 km lang,
men lidet sejlbar. Fra højre Side modtager
den Unac og Sana, hvilken sidste Flod, der
udspringer i Crna gora, er næsten lige saa lang
og ledsages i sit nedre Løb af
Banjaluka-Novi-Banen.
(H. P. S.). N. H. J.
Unaade, se Naade.
una corda, se corda.
Unalashka, se Aleuterne.
Unam sanctam [’u.nam-], se Bonifacius
VIII (Pave).
Unamuno y Jugo [una’munå-i-’kugå],
Miguelde, spansk Forfatter, f. (1864) i Bilbao,
blev Professor i Græsk i Salamanca og var i
en Aarrække Rektor ved dette Universitet. Den
frugtbare og mangesidige Forfatter, Tænker og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
