Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Undal - Undal, Søndre - Undarn - Undecime - Undentag - Under (Søværn) - Under (se Mirakel) - Underarm - Underbaadsmand - Underbalance - Underbelysning - Underbevidsthed - Underbinding - Underbygning - Underbæger - Under-Dominant - Underdommer - underdreje - Underfaldshjul - Underfoged - Underforsikring - Underfyring - Undergerning - Undergrund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Undal, se Vigmostad.
Undal, Søndre, se Sør-Audnedal.
Undarn bruges i Norge i Telemarken og
Numedal om et Maaltid ved Kl. 3. Det Oldnorske U.
betegner derimod Tiden ved Kl. 9 Formiddag,
hvilket ogsaa er Ordets Betydning i flere andre
gammelgermanske Sprog. Denne Forskel
forklares af Ordets Grundbetydning »Mellemtid«,
»Mellemmaaltid«: smlg. Tysk unter »blandt,
mellem«.
H. F.
Undecime, et Interval paa elleve Tonetrin,
det ellevte diatoniske Trin opad fra en given
Tone. Se Interval.
(S. L.). W. B.
Undentag (Undertægt), d. s. s. Aftægt.
Under (Søv.). Tillægsbetegnelse for den
underste Del af Rejsningen; saasom U. Gods, U.
Master, U. Ræer, U. Halser og Skøder, U. Sejl.
Se Rejsning.
C. B-h.
Under, se Mirakel.
Underarm, se Arm.
Underbaadsmand, tidligere
Underofficers-Charge i Søværnets Matroskorps, svarende til
Sergent i Hæren. Den f. T. tilsvarende Charge
kaldes Sømineassistent.
C. B-h.
Underbalance [-’laŋsə] siges en Status at
udvise, naar Aktiverne er mindre end Passiverne
(se Balance og Status).
(C. V. S.). J. Th.
Underbelysning kalder man i Fotografien
en for kort Belysning ved Fremstilling af
Negativer og positive Billeder paa Bromsølvpapir.
En relativ lille U. kan udjævnes i
Fremkaldelsen, ved at Fremkalderen fortyndes og ikke
tilsættes Bromkalium. Underbelyste Negativer er
glasklare i Skyggerne.
C. E. A.
Underbevidsthed. Forekomsten og
Beskaffenheden af Bevidsthedsdannelser og Adfærd
kan vel aldrig heltud forstaas alene ud fra de
ydre Paavirkninger og de umiddelbart
foregaaende eller de samtidige Bevidsthedsdannelser;
jo mere den psykologiske Forskning skrider
frem, des mere føres man til at antage
Processer udenfor Bevidstheden, antageligvis i
Centralnervesystemet. Undertiden siges der, at
disse — særligt naar der er noget overraskende og
usædvanligt ved dem — foregaar i U., uden at
man gør sig klart, hvad der menes hermed.
Da man ofte kun kender meget lidt til disse,
antageligvis særdeles forskelligartede,
Processer, er det forstaaeligt, at U. er velegnet til
Tumleplads for forloren Dybsindighed om
Genialitet, kunstnerisk Skaben og Forbindelse med
en oversanselig Verden. Undertiden har man
ment, at der var visse Fænomener
(Personlighedsspaltning, Dobbeltbevidsthed), hvor f. Eks.
et Individs Haand kan skrive Digte, uden at
»han selv« ved noget om det, der
nødvendiggjorde Antagelse af en U. En fantasirig Lære
om U. er udviklet i Psykoanalysen (se Freud’s
Psychoanalyse). Undertiden forstaar man
ved U. noget, der skal ligge paa Overgangen
mellem det bevidste og det ikke bevidste. I
samme Betydning som U. kan man se Udtryk
benyttet som ubevidst, under Bevidsthedens
Tærskel (sublimenalt), paa Bevidsthedens
Tærskel (marginalt).
Edg. R.
Underbinding, se Blodstandsning
og Ligatur.
Underbygning, se Jernbaner S. 928.
Underbæger, se Blomst, S. 463.
Under-Dominant, se Dominant.
Underdommer. I de nye norske
Rettergangslove, som delvis traadte i Kraft fra 1. Juli
1927, kaldes U. henholdsvis Herredsdommer og
Bydommer, Underretterne Herredsret og
Byret. Betegnelsen Sorenskriverembede og
Sorenskriver, Byfogedembede og Byfoged vil dog
fremdeles blive brugt.
K. Ø.
underdreje (Søv.). Naar Vind og Sø bliver
saa voldsom, at et Skibs Kurs og Fart ikke kan
holdes uden Fare for Havari af Braadsøer,
lægges Skibet med ringe Fart op mod Søen,
hvilket kaldes at u. Skibet siges da at ligge
underdrejet.
C. B-h.
Underfaldshjul, se Vandhjul.
Underfoged. Fogeden i Kjøbenhavn bistaas
i sin Embedsvirksomhed af 2 Medhjælpere med
Titel U.; disse kan paa eget Ansvar udføre
eksekutive Handlinger og afsige de derunder
forefaldende Kendelser.
K. Hch.
Underforsikring foreligger, naar den Sum,
for hvilken et Forsikringsobjekt er forsikret,
er mindre end det paagældende
Forsikringsobjekts Værdi. U. kan have foreligget fra
Forsikringens Begyndelse, idet
Forsikringstageren med Vilje eller p. Gr. a. manglende
Kendskab til det virkelige Værdiforhold kan have
tegnet en Forsikringssum, der er lavere end
det forsikredes Værdi paa Tidspunktet for
Forsikringens Tegning, men den kan ogsaa være
opstaaet senere — altsaa i selve
Forsikringstiden — som Følge af indtrufne Forandringer
i Forsikringsobjektets Værdi. For
Erstatningsspørgsmaalet har det kun Betydning, om U.
foreligger paa det Tidspunkt, da
Forsikringstilfældet indtræder (d. v. s. naar Skade, som
skal dækkes af Forsikringen, sker), men da er
den ogsaa af væsentlig Betydning, idet den
forsikrede ved U. selv bærer Risikoen for den
ikke forsikrede Del af Forsikringsobjektets
Værdi. Dette betyder, at en indtruffet Skade
vil være at dele mellem Forsikreren og
Forsikringstageren efter det Forhold, hvori
Forsikringssummen staar til Forsikringsværdien
(Erstatning: Skade = Forsikringssum:
Forsikringsværdi). Det Tab, den forsikrede saaledes ved
U. udsætter sig for selv at komme til at bære,
vil som Regel ikke kunne dækkes af den ringe
Præmiebesparelse, han har kunnet opnaa
gennem U.; han gør derfor klogest i at holde Øje
med, at hans Forsikringsobjekter stadig —
eventuelt ved Omvurderinger — holdes
forsikrede for deres fulde Værdi. I visse Tilfælde,
hvor Total skade eller i det hele taget
Skader, der overstiger den tegnede Forsikringssum,
meget sjældent indtræffer — f. Eks. i
Indbrudstyveriforsikringen — kan visse Former af U.
dog være økonomisk forsvarlige. Dette gælder
i saaledes om den saakaldte »Forsikring paa
første Risiko« (au premier risque-Forsikring), hvor
Erstatningsydelsen skal dække Skaden til
dennes fulde Beløb inden for
Forsikringssummens Grænser.
Chr. Th.
Underfyring, se Ildsted S. 222.
Undergerning, se Mirakel.
Undergrund (engelsk: background, fransk:
fond), ornamentalt Mønster, trykt med en svag
Tonfarve under Teksten. I almindelige grafiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
