- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
254

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Undersalg - Under-Silurformation - Underskov - Underskrift - underslaa - Underslag (Bogtryk) - Underslag (se Broer) - Underslag (d. s. s. Underslæb) - Underslæb - Understationer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa hvilke Leverandøren har anbragt en
bestemt Udsalgspris, naar denne ikke giver
Forhandleren større Avance end 25 pCt.
Denne Bestemmelse gælder dog ikke i Tilfælde
af Udsalg (s. d.), eller hvis Varen er brugt
eller beskadiget. Loven har paa den anden Side
ikke villet beskytte Udsalgspriser, der levner
Forhandleren en højere Fortjeneste end nævnt.
Ch. V. N.

Under-Silurformation, se Ordovicisk
Formation
.

Underskov, se Mellemskov.

Underskrift. I det statsretlige Sprog tænkes
herved kun paa Suverænens, der efter de fleste
Staters Love udkræves for at give Lovene og de
vigtigste Regeringshandlinger Retskraft, men
der fordres imidlertid af Hensyn til den
konstitutionelle Konges Ansvarsfrihed, at den skal
være ledsaget af een eller flere Ministres
Medunderskrift (se Kontrasignatur og
Ministeransvarlighed).
(C. V. N.). K. B.

underslaa (Søv.) et Sejl, ɔ: befæste dets
Overlig til Raaen, hvilket sker ved at binde
dette fast til Raaens Stræktov med
Noksbændsler og Raabaand. Gaffel- og Stagsejl underslaas
ved at naje (binde) henholdsvis Gaffel- og
Masteligene eller Standerliget til Løjerterne.
(C L. W.). C. B-h.

Underslag (engelsk: white line, fransk: ligne
de bas de page
) kaldes i Bogtrykfaget den
Række Udslutninger (Kvadrater), som slaas
under hver Satssides sidste Linie for at gøre
Satsen mindre skrøbelig, naar den skal flyttes fra
det ene Sted til det andet. Mellemrummet
mellem Sidetallet og den første Tekstlinie og
Mellemrummet over og under Overskrifter kaldes
ogsaa U.
E. S-r.

Underslag, se Broer.

Underslag, d. s. s. Underslæb.

Underslæb forekommer ikke i gældende
dansk Ret som Forbrydelsesbetegnelse, men
udgør den i Straffelovens § 253 omhandlede
Bedrageriforbrydelse: Tilegnelse af Gods, der
er den Skyldige betroet til Laan, Leje,
Forvaring eller Pant (se i øvrigt Bedrageri).
I Straffelovsudkastet af 1923 straffes for U.
den, som for derigennem at skaffe sig eller
andre uberettiget Vinding 1) tilegner sig en
fremmed, rørlig Ting, der er i hans Varetægt,
2) fragaar Modtagelsen af Pengelaan eller
andet Laan til Eje eller af en Ydelse, for hvilken
der skal svares Vederlag (Kreditkøb), 3)
uberettiget forbruger ham betroede Penge, selv
om han ikke var forpligtet til at holde disse
afsondrede fra sin egen Formue. Tilegnelse af
Hittegods er dog som en mindre betydelig
Forbrydelse holdt ude fra Bestemmelsens 1. Led
og henført under en særlig (mildere)
Bestemmelse. Straffen for U. er foreslaaet sat til
Fængsel indtil 2 Aar, i særlig grove Tilfælde
Fængsel indtil 6 Aar, i særlig undskyldende
Tilfælde Bøder. — Som U. maa endvidere
betegnes den i Straffelovens § 135 omhandlede
Forbrydelse, hvorefter Kassemangel
forefunden hos en Embedsmand, der har offentlige
Midler under Hænder og derfor staar til
Regnskab, medfører Embedsfortabelse, under
skærpende Omstændigheder desuden Straf af
Forbedringshusarbejde; er den Paagældende
undvegen med nogen Del af de ham betroede
Midler eller har forsøgt derpaa, eller har han
forfalsket eller bortskaffet Bøger, Registre eller
Regninger eller aflagt urigtige Regnskaber, kan
Straffen stige til Strafarbejde i 8 Aar. Dersom
det forefundne U. dækkes inden 3 Gange 24
Timer, kan under i øvrigt formildende
Omstændigheder Tiltale bortfalde, naar
vedkommende Ministerium samtykker deri.
A. Gl.

Understationer, se elektriske
Understationer
. Siden Fremkomsten af denne
Artikel (1918) er der paa dette Omraade sket
en stor Udvikling, idet man dels er kommen
ind paa Bygning af fuldstændig automatisk
virkende Omformerstationer, dels i stigende Grad
ei gaaet over til Anvendelse af
Kvægsølvensrettere (se elektriske Maskiner, S.
937), idet man nu bygger disse af Staal til
meget store Ydelser.

De automatiske Omformerstationer indrettes
paa den Maade, at de ved Hjælp af Relaiser
sættes i Gang, naar Spændingen paa
Forbrugsstedet kommer ned paa en for lav Værdi. Ved
Hjælp af andre Relaiser reguleres

Fig. 4.
Fig. 4.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free