Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Undervandsbaad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Konstruktionen overalt. Dens Størrelse
varierer derimod meget efter det Brug, der skal
gøres af den.
De første famlende Forsøg med U. gaar
tilbage til det 17. Aarh., da Hollænderen van
Debbel konstruerede en sænkelig Robaad.
1771—75 konstruerede Amerikaneren David
Buschnell en U., der kaldtes den amerikanske
Skildpadde, da den havde Form som to
sammenstødende Skildpaddeskjolde. Den var forsynet
med en Minekasse med 75 kg Krudt, der skulde
skrues fast paa det fjendtlige Skib og bringes
til Eksplosion; den blev anvendt i
Uafhængighedskrigen, men uden Held. Robert Fulton tog
senere Sagen op og konstruerede en U. for den
franske Stat. Skroget var af Messing paa
Jernspanter, ført frem af en haanddreven Skrue;
den kunde dykke 23 Fod og være under Vandet
i 24 Timer. Da dens Fart under Vandet kun
var 2 Sømil, blev Sagen lagt hen til 1863, da
den atter blev tagen op i Frankrig. Der blev
bygget en stor U., »Plongeur«, 450 t, der betød
et betydeligt Fremskridt; men da Maskineriet
maatte drives med komprimeret Luft, blev dens
Fart for ringe baade over og under Vandet, og
skønt den var forsynet med horizontale Ror,
var Styringen i det vertikale Plan under
Vandet meget daarlig. Forsøgene blev opgivet efter
10 Aars Forløb. 1880 opfandt Franskmanden
Faure en særlig for U. anvendelig elektrisk
Akkumulator til elektrisk Drift under Vandet,
hvorved Baadens Fart og Aktionsradius øgedes
betydeligt. Forinden var den Whitehead’ske
Torpedo opfunden, det for U. mest passende
Vaaben; dertil kom Opfindelsen af Oliemotorer,
der blev et passende Fremdrivningsmaskineri i
Overfladen, samt i hurtigt Tempo alle de
mekaniske Fremskridt, der kunde
fuldkommengøre U. saaledes, at den i Begyndelsen af dette
Aarhundrede virkelig var praktisk anvendelig.
Alle Mariner anskaffede U., og i Verdenskrigen
1914—18 bestod de deres Prøve som et yderst
farligt Vaaben.
Konstruktionen og Indretningen af en
moderne U. er omtrent som følger: Skroget.
For at kunne modstaa Vandets Tryk i
neddykket Tilstand og yde den mindst mulige
Modstand mod Bevægelsen under Vandet fik i
Begyndelsen Skroget en cigarlignende Form
som den selvbevægende Torpedos. Disse Baade
havde den store Ulempe, at de var daarlige
Søbaade i Overfladen, og Størrelsen af Baadene
maatte begrænses, da man ved store Baade
maatte komme til for store
Materialdimensioner. Man gik da over til at bygge Skroget
dobbelt, med et mindre, cigarformet Trykskrog
indvendig, i hvilket alle Baadens vitale Dele var
anbragt, og uden om dette et tyndere
Yderskrog, der nærmest gav U. Form som en
almindelig Torpedobaad. Rummet mellem Skrogene
optoges væsentligt af Vandtanke, der ved deres
Fyldning og Tømning varierede Baadens
Opdrift efter den ønskede Sejlads. Da disse Tanke
altid er fyldte, naar Baaden er under Vandet,
saa Trykket er ens baade ind- og udvendig,
kan Yderskroget gøres af lettere Materiale. I
den nyere Tid ombygges Baaden som Regel
ikke helt; men Yderskroget maa betragtes som
Udbygninger paa Baadens øverste Del, medens
Trykskroget danner Bunden. Udbygningen
danner foroven en Overbygning med et Dæk,
tjenlig til at give mere Fribord og til Anbringelse
af Kanoner, Radiomaster o. l.
Fremdrivningen sker i Overfladen ved
Forbrændingsmotorer til tungtflydende Olie og i neddykket
Tilstand ved elektriske Motorer drevet ved
Akkumulatorbatterier. Overflademaskineriet bruges
tillige til Opladning af Akkumulatorerne,
 |
| Fig. 1. Engelsk Undervandsmonitor. |
 |
| Fig. 2. Engelsk Undervandsbaad. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
