Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Undervandsbaade (folkeretligt) - Undervandsplante - Undervandssav - Undervandssignaler - Underverdenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Repressalie- eller Nødretssynspunkter, jfr.
Søkrigsret, S. 999 om den uindskrænkede
Undervandskrig, der førtes af Tyskland under
Verdenskrigen. At heller ikke en U. maa
opbringe eller sænke et Handelsskib uden
Undersøgelse, og at ogsaa en U. altid har Pligt til at
redde Mandskab og Passagerer fra det sænkede
Fartøj, er indskærpet i Washingtontraktaten af
6. Febr 1922, hvor Overtrædelse endog
ligestilles med Sørøveri (s. d.).
Den Ejendommelighed, at U. kan sejle under
Overfladen, kan dog motivere visse Afvigelser i
de almindelige Regler om Krigsskibe. Saaledes
kan det særligt forbydes krigsførende Magters
U. i Krigstid overhovedet at komme ind paa
neutralt Søterritorium (se Passageret).
Endvidere er det ved Strædekonventionen af
24. Juli 1923 forbudt ikke-tyrkiske U. at passere
Strædet ved Bosporus og Dardanellerne under
Vandet (med mindre vedkommende Magt er i
Krig med Tyrkiet). Fremdeles er det i
Bestemmelserne af 19. Jan. 1927 om fremmede
Krigsskibes Adgang til danske Farvande i Fredstid
forbudt fremmede U. at sejle paa dansk
Søterritorium i neddykket Tilstand; en lignende
Regel gælder i England, Sverige og Tyskland.
Medens de almindelige
Nedrustningsbestræbelser hidtil ikke har ført til positive
Resultater for U.’s Vedkommende, er det ved
Versaillestraktaten af 28. Juni 1919 Artikel 191 forbudt
Tyskland at holde U., ogsaa som
Handelsfartøjer. Tilsvarende Bestemmelser findes i
Fredstraktaterne med de andre Centralmagter.
(Litt: Hovedværket er J. P. A. François,
Duikboot en Volkenrecht [Leiden 1919];
yderligere Litteratur er anført hos Fauchille,
Traité de droit international public, II [Paris
1921] S. 399 ff. og S. 454 ff. og hos Strupp,
»Theorie und Praxis des Völkerrechts« [Berlin
1925] S. 174).
G. R.
Undervandsplante, d. s. s. submers
Plante, se submers.
Undervandssav, en Sav, som benyttes til
Afskæring af Pæle under Vand. Man har flere
Konstruktioner af U., der alle, alene med
Undtagelse af den under d) nævnte Kædesav,
kræver Stillads for at kunne bruges; de hyppigst
anvendte U. er:
a) Pendulsaven, et i en triangulær
Ramme vandret anbragt Savblad, som, idet
den triangulære Ramme er drejelig om en ved
dens Toppunkt anbragt Omdrejningsbolt,
bevæges frem og tilbage og føres ind i Snittet
ved afvekslende Træk i to ved Savbladets
Ender befæstede, skraat opad rettede Liner eller
Tove. Snittet bliver konvekst, desto mere, jo
mindre Afstanden fra Savbladet til
Omdrejningspunktet er.
b) Slædesaven, et i en rektangulær
Ramme vandret anbragt Savblad, som bevæges
ved, at den rektangulære Ramme er anbragt
paa en paa Skinner paa et Stillads kørende
lille Trolje, der af 2 Mand føres frem og
tilbage. Rammen er ikke direkte fastgjort til
Troljen, men til en paa denne glidende Slæde,
og ved at forskyde Slæden i Retning tværs paa
Troljens Bevægelsesretning føres Saven ind i
Snittet. Snittet bliver plant.
c) Cirkelsaven, en paa en lodret Aksel
anbragt Rundsav, som bevæges ved, at Akslen
drejes ved et gennem en konisk Udveksling
virkende Haandsving. Den lodrette Aksel er
befæstet til en paa en Trolje anbragt lodret
Støtte, og Saven føres ind i Snittet ved, at
Troljen skydes hen ad Stilladset. Snittet bliver
plant.
d) Kædesaven, en af smaa, med 1 à 2
Savtænder forsynede Led dannet Kæde, der
slaas om Pælen og trækkes frem og tilbage
ved en i hver Ende af Kædesaven befæstet
Line, forneden ført over Skiver anbragte i to i
Havbunden nedsatte Rundholter. Kædesaven
giver et meget ujævnt, i Almindelighed
konvekst Snit.
(C. Ph. T.). J. M-P.
Undervandssignaler (Søv.) hører Nutiden
til, da de første Forsøg, der førte til praktisk
Nytte, først blev foretaget i Slutn. af forrige
og Begyndelsen af dette Aarhundrede. U.
anvendes dels i Navigationens Tjeneste til
Pladsbestemmelse og dels som Meddelelsesmiddel.
Den vigtigste Anvendelse i Navigationens
Tjeneste har U. som Taagesignal fra Fyrskibe og
Taagestationer i Land, idet Lyden forplanter
sig mere regelmæssigt gennem Vandet end
gennem Luften, hvor et Taagesignal op mod nogen
Vind kun kan høres en kort Strækning. Som
Meddelelsesmiddel anvendes det mest i
Undervandsbaade i neddykket Tilstand. Til U. hører
en Lydgiver og en Lydmodtager. I sin
almindeligste Form bestaar Lydgiveren i en i
Vandet anbragt Klokke eller Metalring, der
bearbejdes mekanisk af Hamre, der enten er
indstillet til et bestemt Kendingssignal for
Stationen eller til Signalering efter Telegrafsystemet.
Som Modtagerapparater anvendes Hydrofoner.
Disse bestaar af en Vandkasse anbragt
indvendig paa Skibssiden paa hver Side af
Forskibet under Vandlinien. I Kassen er
indesluttet en luftfyldt Metalkapsel, hvis ene Side er
en Lydmembran, der paavirkes af Lydbølgerne.
Membranens Svingninger overføres gennem en
Mikrofon til en Telefon, der kan anbringes paa
det for Lytteren bekvemmeste Sted. Ved
Drejning af Skibet og afvekslende Lytten i begge
Modtagerapparater kan Retningen til
Lydgiveren findes med ret stor Nøjagtighed.
C. B-h.
Underverdenen, almindelig Betegnelse for
det Sted i Jordens Indre eller i det fjerne Vest,
hvor efter græsk og romersk Tro i Oldtiden de
Dødes Sjæle opholdt sig, naar de havde forladt
Legemet. Forestillingerne er i deres Oprindelse
græske og er siden fra Hellas i delvis omformet
Skikkelse tillige med mange andre religiøse
Tanker overførte til Italien. Forestillingerne om
U. og de Dødes Skæbne forandrede sig dog i
den Tid, da de i Enkeltheder kan følges, ret
stærkt, ogsaa hos Grækerne.
I de homeriske Digte spores af og til gamle,
primitive Forestillinger om grufulde, vilde
Dødsdæmoner. I den Tid, hvori Kvadene har faaet
fast Form, er dog disse Ideer stærkt
tilbagetrængte. Sjælenes Opholdssted, Hades’ Rige,
er efter Odyssen et trist og øde Sted hinsides
det jordomsluttende Ocean. I »Kimmeriernes
Land« findes en Adgang til U., ad hvilken en
sjælden Gang ogsaa Mennesker, der i særlig
Grad nyder Gudernes Gunst, kan komme til
Dødsrigets Grænse. Odysseus naaede til dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>