- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
268

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Undue influence - Undulat - Undulation - Undulationsteori - unerede Grækere eller Uniater - unfair - Ung - Ungarer - Ungarn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Trediemand, og den Udnyttedes Medkontrahent er i
god Tro, er Retshandelen gyldig. Men stor
Betydning har denne Undtagelse næppe.
A. D. B.

Undulat, se Papegøjer, S. 848.

Undulation, se Bølgebevægelse.

Undulationsteori, d. s. s. Bølgeteori;
se Lys.

unerede Grækere eller Uniater,
græsk-katolske eller orientalske Kristne, som har
sluttet Union med den romersk-katolske Kirke.
Gentagne Gange blev der i Middelalderen gjort
Forsøg paa at forene den græsk-katolske og
romersk-katolske Kirkeafdeling. Paverne
ønskede at udvide deres Magt, og Grækerne ønskede
politisk Støtte hos Vesten mod Tyrkerne. 1274
i Lyon og 1439 i Ferrara-Firenze blev der ogsaa
sluttet Union, og hver Gang var det Grækerne,
som maatte lempe sig efter Rom, men hver
Gang var det ogsaa kun et lille græsk
Mindretal, som stemte for Unionen. Den græske Kirke
som saadan holdt bestemt paa sin Lære og sit
Kirkestyre. Derfor fik Unionsforsøgene ingen
Betydning i Længden. Ogsaa med den russiske
Kirke søgte Rom at komme i Forbindelse, og i
Polen lykkedes det at vinde en Del Tilhængere
af Unionen. I vore Dage er der u. G. i Italien,
Polen, Siebenbürgen og Rusland samt i Asien
og Ægypten. Blandt u. G. i Polen og Rusland
er der i nyeste Tid opstaaet en stærk religiøs
Vækkelse i Ukraine, og Bevægelsen gaar i
Retning af Protestantisme. Endelig findes der
unerede mellem Abessinierne og mellem de
saakaldte Thomas-Kristne.
A. Th. J.

unfair [’anfæ.ə] (engelsk), uærlig, falsk; ufin
i Handlemaade.

Ung [uŋg], tidligere Komitat i det
nordøstlige Ungarn, hører nu til Tschekkoslovakiet. Det
gennemstrømmes af Floden U. (tschekkisk Uh),
der danner Grænsen mellem Landskaberne
Slovakiet og Ruthenien (Podkarpatská Rus).
O. K.

Ungarer [’oŋga’rər], se Magyarer.

Ungarn [’oŋga’rn], ungarsk
Magyarország, lat. Hungaria, Kongerige i den østlige
Del af Mellemeuropa, grænsende med N. til
Tschekkoslovakiet, mod V. til Østerrig, mod S.
til Jugoslavien og mod Ø. til Rumænien.
Arealet er 92916 km2 med (1920) 7980143 Indb.
eller 86 pr. km2. Landets nuværende Grænser
fastsattes i Hovedtrækkene ved
Trianon-Traktaten 4. Juni 1920. Efter denne blev af det
tidligere Kongerige U.’s Omraade afstaaet til
Østerrig 5055 km2 (1,8 % af det gamle U.), til
Tschekkoslovakiet 62937 km2 (22,2 %), til
Rumænien 102787 km2 (36,4 %), til Jugoslavien
20956 km2 (7,4 %) og til Fiume 21 km2. Af det
Omraade, der tilfaldt Østerrig, kom Burgenland
(951 km2) 1921 tilbage til U. ifølge
Folkeafstemning. Desuden kom Kroatien-Slavonien (45546
km2) til Jugoslavien. Af det gamle historiske
U.’s Areal blev det saaledes kun 32,2 %, der
kom til at omfatte den nye Stat. Grænserne
blev trukne efter Nabostaternes Ønsker, og
medens det gamle U. havde fortrinlige
Naturgrænser, findes saadanne næsten ikke mere.
U.’s Overflade er overvejende Lavland.
Lavlandet udgøres af den øvreungarske og den
nedreungarske Slette, der adskilles ved en
Række mindre Bjergpartier, som strækker sig
i Retningen SV. til NØ. fra U.’s sydvestlige
Parti til Grænsen mod Tschekkoslovakiet. Den
sydvestlige Del af dette Bjergparti udgøres af
Bakony Regysek (Bakony Skoven). Denne
Bjergkæde danner en Fortsættelse af den
nordligste Kæde af Sydalperne, skønt den ved et
bredt Mellemrum er skilt fra disse. Dens Lag
har en nordøstlig Strygning og bestaar
fortrinsvis af Kalkmasser, der tilhører Trias og
Eocen, og som danner et gennemsnitligt 4—500
m højt Plateau, der p. Gr. a. Jordbunden er
ret vandfattigt og derfor tyndt befolket. I
Kekescsucs (Blaa Bjerg) naar Kæden en Højde af
713 m. N. f. Tværfuren ved Mór fortsættes
Bakony Skoven af Vertes- og Pilis-Bjergene (753 m).
Mod Ø. slutter sig til disse et Bakkeland, der i
Bjergene ved Budapest, umiddelbart ved
Donau, bestaar af Kalksten, henhørende til
Triasformationen. Alle disse Bjerge S. f. Donau har
afrundede Former og er rigt skovklædte.
Deres orografiske Fortsættelse mod NØ. langs U.’s
Nordgrænse har en ganske anden Karakter.
Saaledes hører Visegrader Trakytbjerge (939 m)
til de Bjergdannelser, der skyldes vulkanske
Eruptioner langs den indre Rand af
Karpatherne. Med en malerisk Dal gennemstrømmer
Donau fra Esztergom (Gran) til Vácz den
sydlige Del af Visegrader Trakytbjerge. Længere
mod Ø. findes et lille, men dog temmelig vildt,
af Trakyt og Tufstene bestaaende Bjergparti,
Matra-Bjergene (1009 m). Til dette slutter sig
mod NØ. Borsod Bükk (952 m), bestaaende af
Kulformationens Skifere, Diabas og mesozoiske
Lag.

M. H. t. Lavlandet maa først nævnes den
øvreungarske Slette (Kis Magyar
Alföld), af hvilken kun den sydlige Del tilhører
U., og som Donau (magyarisk Duna)
gennemstrømmer fra Bratislava (Pressburg) (132 m
o. H.) til Esztergom (Gran). I en bred Slette,
der næsten fuldstændig bestaar af Grus og
lerholdigt Sand, flyder Donau med flere Arme,
der hyppig skifter Leje. Indtil den venstre
Biflod Ipaly danner den Grænsen mod
Tschekkoslovakiet. Mellem Bratislava og Komorn deler
den sig i 3 Hovedarme, der omslutter de
frugtbare, for største Delen med Eng og Rør
bedækkede Øer Store Schutt, der hører til
Tschekkoslovakiet, og den ungarske Szigetkös.
(Lille Schütt). Mod N. breder Lavlandet sig
langs Donaus Bifloder Waag (med Neutra) og
Gran, i Tschekkoslovakiet indtil Karpatherne,
mod S. strækker det sig langs Raba (Raab) til
Papa og breder sig mod V. til Fertö tava
(Neusiedler Sø) (330 km2). Denne, der
væsentlig ligger paa østerrigsk Statsomraade, er uden
naturligt Afløb og derfor stærkt saltholdig; da
den tillige er ualmindelig flad og kun paa de
dybeste Steder naar 3 m, tørrer den
undertiden fuldstændig ud (saaledes 1865). Ved en
Afvandingskanal til en af Donaus Bifloder er
den blevet kunstigt indskrænket. Ø. f. den
findes Mosedistriktet Hansag (380 km2), paa hvis
sammenfiltrede Plantedække Kvæghjorder kan
græsse, men ingen Huse opføres. Lavlandet er
for øvrigt frugtbart og velopdyrket. Mod S.
indtages Mellemrummet mellem Bakony
Regysek og Alperne af et udbredt Bakkeland, der
gennemstrømmes af Raba, Mura (Mur) og
Drava, og fortsætter sig ind i Jugoslavien. Idet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free