Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungarn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fortræffelig Orden, men de stridende Partier
vanskeliggjorde mere og mere Forholdet til
Østerrig, der forlangte en Forhøjelse af U.’s
Bidrag til Fællesudgifterne, og da
Delegationerne ikke kunde blive enige herom, maatte
man endog ty til en provisorisk Ordning af
Sagen. Langt farligere for Unionen blev de
Ultranationales og Radikales Holdning over for
Regeringens Forslag om en større
Rekrutudskrivning, som de nægtede at gaa ind paa,
medmindre Magyarisk indførtes som
Kommandosprog i den ungarske Hær, hvad Kongen paa
det bestemteste modsatte sig, og da Regeringen
fastholdt Lovforslaget, kom det til yderst
voldsomme Scener i Deputeretkammeret. Vel blev
der sluttet et foreløbigt Forlig, men det varede
ikke længe, inden Ultra’erne genoptog deres
Obstruktion, hvorved de umuliggjorde
Behandling af Regeringens Forslag; den daværende
(1904) Førsteminister, Stefan Tisza, greb da til
den Udvej at lade den liberale Majoritet
forandre Forretningsordenen i
Deputeretkammeret, hvad der ogsaa lykkedes, trods flere
Liberales Uvilje herimod. Men da Tisza, i Tillid til
at hans Parti nu var uangribeligt, lod foretage
nye Valg, gav disse det overraskende Resultat,
at de Liberale kom i afgjort Minoritet. Tisza
maatte træde tilbage, og et
Forretningsministerium, der kun kunde regere ved Tvangsmidler
og provisoriske Love, kom i Stedet. Rigsdagen
opløstes, men Stillingen blev til sidst saa
ulidelig for Regeringen, at Kongen lod
Førsteministeren, Fevary, indlede Forhandlinger med
Oppositionens Førere, hvad der førte til, at
der April 1906 dannedes et Ministerium
Wekerle, der lod foretage nye Valg til Rigsdagen;
Valgene gav Oppositionen et stort Flertal, og
Uafhængighedspartiet blev Herre over
Situationen.
(C. F.). A. C.
Indadtil fortsatte Magyarerne deres
Undertrykkelsespolitik over for alle fremmede
Nationaliteter. Et Lovforslag, der knyttede
Statssubventionen til Skolerne til Anvendelse af
Magyarisk som Undervisningssprog i de højere
Klasser, mødte heftig Opposition, navnlig hos
Rumænerne, men ogsaa hos Tyskerne og
Slovenerne. De ikke-magyariske Nationaliteter
gjorde Regning paa, at Kejser-Kongen ikke vilde
sanktionere Loven, hvad han dog gjorde til
sidst i Anledning af Regeringsjubilæet 1908. En
alvorligere Konflikt opstod med Kroaterne. Den
ungarske Regering indbragte et Lovforslag om,
at enhver Funktionær ved de ungarske
Statsbaner — ogsaa Banerne i Kroatien — skulde
være ungarsk Statsborger og beherske
Magyarisk. Kroaterne saa heri en Krænkelse af
Forliget af 1868 og hindrede i flere Maaneder ved
Obstruktion Lovens Vedtagelse. Den blev saa
gennemført ad Forordningsvejen, hvorefter de
kroatiske Deputerede forlod Rigsdagen.
Kroaterne sluttede sig nu i Landdagen i Agram
sammen med deres hidtidige Modstandere,
Serberne, til Opposition mod den ungarske
Regering. Denne gjorde Baron Rauch til Banus i
Kroatien, og han opløste Landdagen og
regerede som Diktator. Løftet om Gennemførelse af
en Valgreform paa den lige, almindelige
Valgrets Grund blev ikke opfyldt. Regeringen og
Majoriteten udsatte bestandig Sagen. 1908
indbragte Andrássy endelig et Forslag til
Valgreform, der dog var saare langt fra den lovede
lige, almindelige Valgret; det var baseret paa
Flerstemmesystemet og offentlig Afstemning.
Uafhængighedspartiets Herredømme havde
tilvejebragt en slet finansiel Tilstand. Nu
udbrød der Splid inden for Partiet, navnlig paa
Divergenser angaaende Spørgsmaalet om
Betimeligheden af Oprettelsen af en selvstændig
ungarsk Notebank. Den Kossuth’ske og den
Justh’ske Gruppe skilte sig ud fra hinanden.
Dermed var Uafhængighedspartiets Flertal brudt.
Wekerle gik af, og efter store Vanskeligheder
lykkedes det Kronen at faa et Kabinet, som var
villigt til at paatage sig den svære Opgave at
styre Landet under de forvirrede Forhold.
Grev Khuen-Héderváry blev den ny
Premierminister. Han opløste Rigsdagen og udskrev
Nyvalg, der gik for sig (Juni 1910) under en
Valgterrorisme over for de ikke-magyariske
Nationaliteter, som overgik, hvad der hidtil
havde fundet Sted i den Retning. Valgene blev
et knusende Slag for det hidtil overmægtige
Uafhængighedsnarti. 237 Tilhængere af
Regeringen kom til at staa over for 42
Kossuthianere og 36 Justhianere. Repræsentanterne for de
fremmede Nationaliteter gik fra 23 ned til 7.
Regeringen, der havde sin sikre Støtte i det
nydannede »nationale Arbejdsparti« under den
myndige Tisza’s Ledelse, kunde nu alvorligt
tage sig af den finansielle Konsolidering. Der
var stadig bitter Strid med Kroaterne, hvis
Landdag blev opløst 1911; Nyvalgene bragte
Oppositionen ind i stor Majoritet, hvorfor
Landdagen paany blev opløst straks efter dens
Sammentræden, og den nye Ban, v. Cuvay,
suspenderede Forfatningen og undertrykkede
med Kraft alle Uroligheder. Khuen
demissionerede Apr. 1912, da han ikke kunde faa Bugt
med Oppositionens Obstruktion over for
Forsvarsreformforslaget. Lukacz blev
Premierminister, og Tisza valgtes til Præsident for
Kamret. Det kom her til voldsomme Scener, den
Deputerede Kovacz skød paa Tisza uden dog
at ramme og dræbte derpaa sig selv. Den
Deputerede Désy, der havde rettet Beskyldninger
for Partikorruption mod Premierministeren,
frikendtes i en i den Anledning mod ham rejst
Injuriesag, hvorved Lukacz blev nødt til at gaa,
og Tisza dannede Ministerium Juni 1912. Han
førte Roret med fast Haand, gennemførte en
Forhøjelse af Rekrutkontingentet og forsøgte
en Tilnærmelse til den rumænske
Nationalkomité; Forsøget førte ikke til noget, og et
Bombeattentat i det biskoppelige Palæ i
Debreczen, for hvilket man gav Rumænerne
Skylden, bragte ny Bitterhed ind i de nationale
Spørgsmaal.
Ved Verdenskrigens Udbrud blev
Parlamentet suspenderet paa ubestemt Tid.
Sammenkaldt i Novbr 1914 stillede det sig enigt ved
Regeringens Side. Man indførte nu visse
Lempelser for de nationale Minoriteter, og Planer
om en Valgreform, der skulde imødekomme
rumænske Krav, kom frem. 21. Novbr 1916
døde Frants Josef, og Ærkehertug Karl, Søn
af Ærkehertug Otto Frants Josef, besteg
Tronen. Til at fungere som »Vicepalatin« ved
Kongekroningen valgte Parlamentet Tisza;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
