Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Unger, Caroline - Unger, Franz - Unger, Friedrich Wilhelm og William - Unger, Georg - Unger, Hermann - Unger, Johann Georg og Johann Friedrich Gottlieb - Unger, Joseph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Unger [’ungæ] (Ungher), Caroline,
ungarsk Operasangerinde (1803—1877), Elev af
Ronconi, debuterede 1821 i Wien i Cosi fon
tutte, sang i Beethoven’s Messe og ved
Førsteopførelsen af hans niende Symfoni, men
optraadte væsentlig paa Operascenerne i Italien,
hvor Komponisterne kappedes om at skrive
ny Operaer for hende (Donizetti: Belisario,
Bellini: La Straniera, Mercadante: Le due
illustre Rivali, Pacini: Niobe o. s. v.). 1833 sang
hun en Sæson paa den italienske Opera i Paris;
var en Tid forlovet med Lenau, men ægtede
1841 en Florentiner Sabatier, hvorefter hun
trak sig tilbage til Privatlivet; død paa sin
Villa ved Firenze.
(S. L.). W. B.
Unger [’oŋər], Franz, østerrigsk Botaniker,
f. 1800, d. 1870 i Graz. Han studerede først Jura,
men vendte sig snart til Medicinen og blev Læge.
Som saadan fortsatte han sine naturhistoriske
Studier, særlig de botaniske. 1835 blev han
Professor i Botanik ved Johanneum i Graz, hvor
han særlig gav sig af med palæontologiske
Studier, i hvilken Videnskab han snart blev en af
de mest fremragende Forskere for sin Tid.
Efter 1849, da han overtog Professoratet i
fysiologisk Botanik ved Universitetet i Wien,
helligede han sig mere til denne Side af
Videnskaben. Han opgav sin Stilling 1866. Af hans
Skrifter kan nævnes: »Die Exantheme der
Pflanzen« (Wien 1833, med 7 Tavler), »Ueber
den Bau und das Wachsthum des
Dicotyledonenstammes« (Leipzig 1840, med 16 Tavler),
»Die Pflanze im Momente der Thierwerdung«
(Wien 1843), »Grundzüge der Anatomie und
Physiologie d. Pflanzen« (Wien 1846), »Chloris
protogæa, Beiträge zur Flora der Vorwelt«
(Leipzig 1846, med 50 Tavler),
»Wissenschaftliche Ergebnisse einer Reise in Griechenland
und den ionischen Inseln« (Wien 1862). U. var
en meget dygtig Forsker, hvis Studier for sin
Tid har haft betydelig Indflydelse paa
Videnskaben; han var saaledes den første, der
nærmere studerede Mossernes Spermatozoider og
erkendte dem som hanlige Kønsceller; han
stillede sig ivrig imod Schleiden’s saa skarpt
fremsatte, men højst mislykkede Celleteori; han har
givet en udmærket Klassifikation af Plantens
Cellevæv og klaret Kambiets Betydning for
Tykkelsevæksten; det er U., som først har set det
dyriske og vegetabilske Protoplasmas Identitet,
idet han sammenligner Plantecellens Krop med
Rhizopodernes »Sarkode«; han har opdaget
Mælkekarrenes sande Oprindelse, bidraget
væsentlig til Opfattelsen af Intercellularsubstansen
og studeret Sværmsporedannelsen hos
Vaucheria. Det er ogsaa af Interesse, at U. efter tyve
Aars palæontologisk Studium allerede 1852
udtrykkelig udtalte, at Dogmet om Artens
Konstans ikke lod sig opretholde, men at de
gennem de geologiske Perioder optrædende
Former stod i organisk Sammenhæng. En Slægt af
Sterculiaceernes Familie er af Schott &
Endlicher kaldt Ungeria efter ham.
(V. A. P.). A. M.
Unger [’oŋər], Friedrich Wilhelm,
tysk Kunsthistoriker og juridisk Forfatter
(1810—76), knyttet til Göttingens Universitet, har bl.
a. skrevet »Die bildende Kunst« (1858),
»Übersicht d. Bildhauer- und Malerschulen« (1860),
»Correggio« (1863), »Die Bauten Konstantin d.
Gr. am Heiligen Grab« samt betydningsfulde
retshistoriske Værker. — 2) Sønnen William,
tysk Raderer, er f. 11. Septbr 1837 i Hannover.
Han uddannedes paa Düsseldorfs Akademi og
i München, levede en Tid i Weimar og i
Holland og tog fra 1872 Stade i Wien, hvor han
som Akademiprofessor udfoldede en meget
omfattende og befrugtende Lærervirksomhed. U.
blev en fremragende Repræsentant for den
reproduktive Radering (særlig ældre nederlandsk,
venetiansk og spansk, men ogsaa moderne
Kunst); han var i saa Henseende uhyre flittig,
og hans Kunst med dens Evne for Gengivelse af
Maleriernes Farveeffekter virkede ved dens
Fremtræden foregangsmæssig paa moderne tysk
Raderervirksomhed. Efter Tilskyndelse af
»Zeitschrift für bildende Kunst« begyndte U. 1866 at
radere Malerier for Braunschweigs Galleri
(1868); derefter fulgte Samlingerne fra Kassel
(1869-70), Haarlem (1871), Amsterdam (1872)
etc. etc., mangfoldige Arbejder for Wiens
»Gesellschaft f. vervielfältigende Kunst«,
Galleriværker for Berlin, Wien m. v., ogsaa nogle
Originalraderinger (Portrætter og Landskaber).
A. Hk.
Unger [’oŋər], Georg, tysk Operasanger
(1837—87), studerede oprindelig Teologi,
debuterede 1867 i Leipzig og sang derefter paa
forskellige tyske Scener, indtil Wagner valgte ham
til at udføre Siegfried ved Førsteopførelsen af
»Nigelungen-Ring« 1876 i Bayreuth. 1877—81
var han ansat ved Operaen i Leipzig.
(S. L.). W. B.
Unger [’oŋər], Hermann, tysk
Komponist og Musikforfatter, f. 26. Oktbr 1886, Elev
bl. a. af Edg. Istel og Max Reger; Docent ved
Højskolen for Musik i Köln; U. har komponeret
en Række Værker for Scenen og Koncertsalen
foruden Klaverstykker, Sange m. m.; han er
Forfatter af en Max Reger-Monografi og andre
Skrifter om denne Komponist samt af
»Musiktheoretischer Laienfibel« m. m.
W. B.
Unger [’oŋər], 1) Johann Georg, tysk
Træskærer, f. 1715 ved Pirna, d. 1788, var først
Bogtrykker, men dyrkede derefter i Berlin
Træskærerkunsten, blev en af Forløberne for det
moderne Træsnit (Suiten med 5 Landskaber)
og fremmede dettes Teknik ved forskellige
Opfindelser. 2) Johann Friedrich
Gottlieb (c. 1740—1804), tysk Træskærer, Søn af
forannævnte J. G. U., fra 1800 Prof. i
Træskærerkunst ved Berlins Akademi, var en
fremragende Mand i sit Fag (Illustrationer,
Vignetter m. v.). Han var ogsaa sysselsat med
Forbedringer paa Bogtrykkerkunstens Omraade (en
af ham opfunden Frakturskrift, den Unger’ske).
A. Hk.
Unger [’oŋər], Joseph, østerrigsk Retslærd
og Politiker, f. 2. Juli 1828 i Wien, d. smst. 2.
Maj 1913, spillede allerede som Student en Rolle
i de bevægede politiske Begivenheder 1848, Dr.
phil. 1850 i Königsberg med den Hegel’sk
paavirkede »Die Ehe in ihrer welthistorischen
Entwicklung« (1850), 1851 Bibliotekstjenestemand i
Wien, 1852 Dr. jur. i Wien, 1853 Prof. extraord.
i Prag, 1856 i Wien, 1857 Prof. ord. smst.,
1871—79 Minister uden Portefeuille i Kabinettet
Auersperg, 1881 Præsident for Rigsretten i Wien.
1867 Landdagsmand, 1869 Medlem af Herrehuset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
